Men alligevel er privat initiativ det bedste, påstås det. Det lyder for godt til at være sandt. Og det er det også. Lad os se på et eksempel: Nordic Waste.

Hvad er Nordic Waste?

Nordic Waste er en virksomhed, som modtager forurenet jord, som opmagasineres på virksomhedens grund beliggende i Ølst mellem Aarhus og Randers. Det er en gammel lergrav på 23 hektar. Umiddelbart neden for grunden ligger Alling Å. Ifølge Nordic Wastes hjemmeside renses jorden, og der gendannes råstoffer i form af sand og grus i “det omfang, den modtagne fraktion egner sig til det”. Det lyder jo fint, men realiteten er, at der på virksomhedens grund ligger omkring 2,5 millioner ton jord, forurenet med blandt andet tungmetaller. Det kunne tyde på, at der i realiteten mere er tale om en kæmpe losseplads for forurenet jord.

Virksomhedens hovedaktionær er mangemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, Danmarks sjette rigeste mand. Mange husker ham måske fra sagen om Dan-Bunkering, der blev tiltalt for sanktionsbrud ved at sælge flybrændstof for 648 millioner kroner, der blev anvendt af det russiske militær under bombardementer i Syrien. Torben Østergaard-Nielsen er også kendt som ejer af Europas måske fineste bilsamling, med 200 eksklusive biler.

Jordskreddet

At opmagasinere 2,5 millioner ton forurenet jord lige ved siden af en å er i sig selv stærkt betænkeligt. Når man dertil lægger de tiltagende voldsomme skybrud, og at området skråner ned mod Alling Å og den nærliggende landsby Ølst, lyder det direkte idiotisk. Det gik da også galt. Meget galt. Store mængder nedbør i slutningen af 2023 startede et jordskred, hvor den forurenede jord begyndte at bevæge sig med en hastighed af op mod en halv meter i timen ned mod åen. Det blev klart, at der var, og fortsat er, en overhængende fare for forurening af åen, Grund Fjord, Randers Fjord og Kattegat.

Miljøstyrelsen vurderede, at der er en risiko for en “længerevarende og betydelig” påvirkning af tilstanden i vandmiljøet. Senest har Cowi i en Rapport udarbejdet til Randers kommune vurderet, at tre millioner kubikmeter forurenet jord er i bevægelse, og at jordskreddet vil fortsætte i op til to år. 182 lodsejere langs Alling Å har nu modtaget et “tålepåbud” fra Miljøstyrelsen, hvori der står, at Nordic Waste vil udføre forureningsafværgende aktiviteter på deres grund. Katastrofen kommer til at lyde som en dårlig horrormovie, når man i Cowis rapport læser, at dersom der ikke løbende foretages en “kontrolleret opfyldning”, vil jorden fra Nordic Waste skride over Ølst By i et lag på cirka fem meter.

Flygter fra ansvaret

Til trods for at risikoen for en miljøkatastrofe længe havde været åbenlys, var det først den 17. december, at virksomhedens direktør erkendte, at der var en et miljømæssigt problem. To dage efter, forlod virksomheden området og overlod til Randers Kommune at forsøge at afværge katastrofen. Ifølge Randers’ borgmester, stak Nordic Waste simpelt hen af fra arbejdet, mens firmaet selv påstår at have været i dialog med kommunen om, “hvad vi kan og må gøre”.

Nordic Waste afskedigede endda de medarbejdere, der siden starten af december havde arbejdet på at bremse jordskreddet. Det var “desværre nødvendigt at opsige mange dygtige medarbejdere, indtil driften kan genoptages”, hed det i en pressemeddelelse, som virksomheden udsendte den 29. december.

Siden Nordic Waste flygtede fra ansvaret, har mellem 30 og 50 ansatte i Randers Kommunen forsøgt at omlægge åen og køre forurenet jord væk fra området. Men arbejdet blev vanskeliggjort af snestormen og frost. Kommunen har indtil den 9. januar brugt 41 millioner kroner på arbejdet, og beløbet vokser.

Hvem kommer til at betale?

Spørger man kommunaldirektør i Randers Kommune, om Nordic Wastes ejere kommer til at betale for kommunens arbejde og den efterfølgende genopretning, svarer han “Ja, selvfølgelig – det fremgår af miljøbeskyttelsesloven. Jeg forventer, at de overholder deres ansvar”.

Spørger man imidlertid en juraprofessor der er ekspert i miljøret, er svaret et ganske andet. “Vi kan meget vel havne i en situation, hvor Nordic Waste får det endelige ansvar, men går konkurs uden at betale for genopretningen.” er svaret. Det er velkendt, at rigmænd benytter sig af komplicerede ejer-konstruktioner, som benyttes til at løbe for ansvar. I tilfældet Nordic Waste, ejes virksomheden 100 procent af firmaet DSH Environment ApS, hvis primære ejer er SDK FREJA A/S, der ejes af Torben Østergaard-Nielsens shippingfirma A/S United Shipping & Trading Company USTC. I sidstnævnte firma er Torben Østergaard-Nielsens to døtre sat ind som medejere via holdingselskaberne SelfGenerations N ApS og SelfGenerations M ApS.

I erkendelse af katastrofens omfang og det tvivlsomme i at vriste penge ud af mangemilliadæren Torben Østergaard-Nielsen, har regeringen netop lagt 205 millioner kroner til side for at betale for oprydningen. Samme beløb forventes det, at Miljøstyrelsen påbyder Nordic Waste at stille i sikkerhed. Nordic Waste har nægtet at svare på, om de vil betale og henviser blot til, at de forsikringsmæssige forhold ikke er afklaret.

Murphys lov i kafkaske klæder

Den 27. december afgjorde Randers Kommune, at sagen skulle behandles efter miljøskadeloven, hvilket betød, at sagen overgik til Miljøstyrelsen. Ifølge miljøskadeloven skal Miljøstyrelsen udstede to påbud til virksomheden. Virksomheden skal påbydes at iværksætte forebyggende og afværgende foranstaltninger. Og virksomheden skal påbydes at stille en økonomisk sikkerhed for arbejdet og genetableringen. Disse to påbud er netop sendt i høring (!) hos Nordic Waste. Først efter høringsfristens udløb træffer Miljøstyrelsen en afgørelse.

Selv om Nordic Waste måtte ende med at modtage påbud, er det ikke givet, at det vil have en effekt. Af miljøskadeloven fremgår det, at hvis virksomheden ikke kan stille økonomisk sikkerhed, så ophører sagsbehandlingen efter miljøskadeloven, hvorefter sagen sendes tilbage til Randers Kommune.

Man giver altså påbud som virksomheden blot kan vælge ikke at opfylde. En sådan lov er ikke meget værd og er da også blevet kaldt “Murphys lov i kafkaske klæder” af en juraprofessor og ekspert i miljøret ved Københavns Universitet.

Hvis ikke Nordic Waste kan stille med en sikkerhed for omkostningerne, skal Randers Kommune altså behandle sagen efter miljøbeskyttelsesloven. Kommunen kan sende regningen til Nordic Waste. Men går firmaet konkurs, må kommunen stille sig i kø med de øvrige kreditorer – og regningen går videre til skatteborgerne.

Ejerne af Nordic Waste, herunder hovedaktionæren Torben Østergaard-Nielsen, har tjent tykt på opbevaring af forurenet jord. I de fem år virksomheden har eksisteret, har aktionærerne årligt fået udbetalt millionbeløb. Men når det går galt, er der ikke råd til at rydde op, må vi forstå.

Kunne det forudses?

Umiddelbart kunne det virke som om det kun er Nordic Waste der er skurken, mens Randers Kommune er uskyldig. Men helt så enkelt forholder det sig ikke.

Randers Kommune er flere gange blevet spurgt om risikoen for jordskred med en miljøkatastrofe som resultat, men dette er belevet affejet gang på gang. Allerede i februar 2023 spurgte flere byrådspolitikere forvaltningen, om der i forbindelse med en ny miljøgodkendelse til Nordic Waste, var lavet en geologisk risikovurdering med henblik på jordskred. Hertil lød svaret: “Det er vurderingen, at der ikke er risiko for jordskred, der kan påvirke omgivelserne. Der stilles derfor ikke krav hertil.”

En måned senere, spurgte politikerne hvad der ville ske i tilfælde af skybrud. Her var svaret, at der “ikke vil være risiko for, at vandet kan skylle jorden væk i væsentligt omfang”. Da jordskreddet så begyndte, blev forvaltningen igen kontaktet. Forvaltningen bekræftede jordskreddet men svarede, at “det skal understreges, at der ikke er tilknyttet nogen risiko for forurening i forbindelse med jordskreddet”.

Det kan ikke ligefrem betegnes som rettidig omhu.

Hvordan kan sådanne problemer undgås?

Blandt politikere diskuteres det om kommuner selv skal håndtere så store miljøsager. Det mener borgmesteren i Randers godt de kan, selv om man må sige, at han har bevist det modsatte. Men realiteterne er, at det ikke nytter noget at flytte ansvaret frem og tilbage mellem stat og kommune – eller regioner som det også har været foreslået. Sagens kerne er, at når virksomheder drives med profit som mål, bliver resultatet derefter.

Når affald og miljøskadelige stoffer håndteres af en privat virksomhed, vil miljøhensyn og sikkerhed uvægerligt være i modstrid med profitinteresser, hvilket sagen om Nordic Waste tydeligt viser. Vi skal gennem lokale og landsdækkende bevægelse kræve, at de rigtige pengemænd – på trods af jura og selskabskonstruktioner – drages til ansvar og skal betale. Og vi bør stille krav som sikrer det aldrig sker igen. Og det kan kun ske ved at fjerne alle private profit muligheder.

Socialistisk ArbejderPolitiks forretningsudvalg, den 18.januar 2024