Vi lever og har gjort det de sidste 1,5 år med en regering, der lagde ud med årtiers angreb på fagbevægelsen og alle lønmodtagere i Danmark. Tyveriet af Store Bededag var en realitet og siden da har den rædderlige regering ikke lavet andet end at belære os om,

– at der ikke er råd til andet end skattelettelser og oprustning
– at vi ikke arbejder nok og skal hente vores børn så sent som muligt
– at ligeløn og lighed kun er for nogen
– og at de hellere vil støtte landbruget end mennesker med handicap og psykiske lidelser

Mette F. har sagt det klart og tydeligt – vi kan ikke gå hjem fra samlebåndet kl. 4. Glem det. For russerne kommer.

Og alle ved jo, at når først man har sagt, at russerne kommer, så må

– ligeløn,
– bedre velfærd
– og mere fritid vente.

At regeringen ikke bruger et sekund på at nævne at Netanyahu ter sig som en despot med smadrede frontallapper, der skal stoppe sig selv, siger alt.

Nogle er mere lige end andre. Nogle menneskeliv er mere værd end andre.

Og fagbevægelsen har ikke sagt meget andet end noget med et skridt i den rigtige retning.

For når først regeringen har sagt, at russerne kommer: Så må tid med dem og det vi holder af begrænses. Tid til ingenting og alting skal ud og samlebåndet skal ind.

Og vi skal opruste i en fart og redde dem, der ligner os selv. Og selv om alle ved, at dansk økonomi er langtidsholdbar, så kan vi kun få råd til skattelettelser og et statsstøttet landbrug, der rovdrifter vores natur. Det er som i bogen Animal Farm – det startede med at alle dyr var lige. Det endte med, at svinene overtog gården bare helt naturligt var mere lige end andre.

Og regeringen og fagtoppen har solgt deres hacienda i Spanien. Og købt en ny i Californien. Det kan man nemlig, når man er blandt de lige og rige.

Men jeg synes, vi skal bruge dagen i dag til at minde hinanden om, at det er mange år siden, at noget har bevæget sig et skridt i den rigtige retning. Den sætning har vi sagt for sidste gang.

Vi har ikke bevæget os andet end baglæns mod en minimalstat hvor svinene på gården er begyndt at gå på to ben.

Vi skal kræve:

– at arbejdstiden bliver sænket
– at palæstinenserne får lige så meget hjælp som ukrainerne
– og at de milliarder, der ligger på bunden af statskassen, bliver brugt på mere og bedre velfærd.

Pas godt på hinanden. Vi ses i kampen for en lige og grøn verden.

Kirsten Gunvor Løth er formand for LFS – Landsforeningen for Socialpædagoger