Mange har glædet sig over, at folketingsvalget  i høj grad blev et ”svinevalg” og et ”drikkevands-valg”. Og der er al mulig grund til at glæde sig over, at det lykkedes gode kræfter at få disse vigtige temaer løftet højt op på den politiske dagsorden. Og at valgresultatet gav solide flertal til partier, der lovede bod og bedring, dvs. handling, på disse områder

 

Lige nu er der til gengæld imidlertid også al mulig grund til at advare mod parlamentariske illusioner! For hvis nogen tror, at bare fordi et vælgerflertal har stemt for det, vil disse problemer nu blive løst af dygtige røde og grønne politikere i forhandlinger bag lukkede døre på Christiansborg - så tager de med stor sandsynlighed fejl. Der er nemlig massive, systemiske forhindringer for, at det højt besungne ”danske folkestyre” fungerer så… demokratisk.

 

Vi har kapitalisme!

Fundamentet for disse problemer er, at magten over alt, hvad der har med økonomi og/eller erhvervsliv at gøre (og det er i sidste ende næsten alt), i alt væsentligt er i hænderne på dem, der ejer produktionsmidlerne - med et godt gammelt ord: Kapitalisterne.

 

Hvis politikerne har ønsker om at lave væsentlige, indgribende reguleringer, har kapitalisterne vidtgående juridiske muligheder for at gøre dette enormt dyrt og besværligt - måske endda umuligt. Ikke bare ud fra den omfattende sikring af de private ejeres rettigheder i dansk lovgivning, men også iht. EU-retten.

 

Og de juridiske benspænd er kun et hjørne af kapitalisternes arsenal af ”materielle” våben, der f.eks. også omfatter muligheden for (trusler om) økonomisk boykot/investeringsstrejke/flytning af produktion - og selvfølgelig muligheden for bare i praksis at udnytte deres magtposition til at ignorere eller sabotere politiske aftaler eller forsøg på reguleringer.

 

Alt dette er i høj grad noget, industrilandbrugets ejere - ikke mindst de såkaldte svinebaroner - har benyttet sig af. Både når det handler om de spinkle forsøg på drikkevandsbeskyttelse, der har været, og når det handler om dyremishandling og miljøkatastrofer i forbindelse med svinefabrikkerne.

 

Betalte politikere og propagandacentraler

Men ud over denne direkte, materielle og økonomiske magt, har kapitalisterne også en helt anden og meget større politisk indflydelse, end deres antal berettiger dem til.  Dette beror selvfølgelig også på, at disse mennesker har den økonomiske magt i samfundet - og dermed langt, langt flere muligheder for at bruge store summer på at fremme deres politiske formål.

 

Det sker på mange niveauer: Ved at præge den politiske offentlighed gennem ejerskab eller annoncefinansiering af medier og  ved at finansiere annoncekampagner, ”tænketanke” o.l., der fremmer deres politiske synspunkter. Eller ved direkte at påvirke politikerne ved en kombination af massiv lobbyisme og direkte betaling af politikerne - gennem partistøtte til kandidater eller partier, evt. med  ”erhvervsklubber” som mellemled for at skjule det, der ellers i mange tilfælde kunne blive opfattet som en slags korruption… Selv SF er hoppet med på vognen og har en ”erhvervsklub”, der med passende diskretion giver mulighed for god politikerkontakt til gengæld for økonomisk støtte til partiet.

 

Alt dette er selvfølgelig også noget, som landbrugskapitalens store organisationer, Landbrug og fødevarer (L&F) og Bæredygtigt landbrug, er mestre i.  Utroligt mange politikere er modtagere af penge fra landbruget. Især borgerlige, men også Socialdemokratiet får f.eks. støtte fra L&F. Alle kender landbrugets massive mediekampagner, fyldt med skønmalerier af den naturglade, selvstændige landmandsfamilie - som intet har at gøre med den industri, de politiske slagsmål i virkeligheden handler om. Landbruget har også sin egen ”videnskabelige forskning” (SEGES), der systematisk forsøger at sætte spørgsmålstegn ved biologers og miljøforskeres beskrivelser af problemerne ved industrilandbruget. - Og endda suppleret med en juridisk afdeling, der prøver at lukke munden på landbrugskritikere med sagsanlæg og erstatningskrav.

 

Erfaringsbaseret frygt

Hvis svineindustriens fremtid bliver afgjort i lukkede forhandlinger af politikerne på Borgen, er der stor sandsynlighed for, at disse mekanismer sætter sig igennem. F.eks. i form af syltekrukker a la Moderaternes ”firepartsforhandlinger”; årelange, ineffektive ”indfasninger” af en omstilling, der ikke for alvor stopper denne industris omfang, dyremishandling og miljøødelæggelse.

 

Dette gælder desværre uanset om mandatspillet og kongerunderne ender med en ”centrum-venstre-regering” med EL som parlamentarisk grundlag eller det, der er værre.

 

Bare se, hvordan ”klimavalget” i 2019 endte i hule løfter/planer og hockeystav, da coronaen lagde klimabevægelserne ned. Eller hvordan ”drikkevandspagten” med S i 2022-valgkampen efterfølgende blev gjort til grin af en S-ledet regering med en socialdemokratisk miljøminister..

 

Det er bevægelsen, der kan flytte noget!

Men heldigvis er der en verden uden for Christiansborg. Og ja - det kan faktisk lade sig gøre at kæmpe nogle ting igennem - trods ejendomsbesiddernes modstand - hvis der er en massiv kamp for det, som rykker ved hele samfundet. Det er der heldigvis også masser af eksempler på.

 

Derfor er ”svine-/drikkevands-valget” alligevel vigtigt: Fordi der er et håb, måske endda forventninger, om forandring! Og det er et godt afsæt for en bevægelse, der fortsætter, styrker og udvikler kampen mod svinebaronernes ødelæggelser.

 

En bevægelse, der ikke lader sig stille tilfreds med langtidsplaner om (måske engang) at overholde dyreværnsloven - eller sprøjteforbud i for sent og for lille omfang. Men som kræver effektiv handling nu - og tværtimod udvikler mere vidtgående krav. Krav om, at vores alle sammens jord kun må bruges til et helt anden slags landbrug. En langt mere lokal fødevareproduktion, langt mere plante- og ikke mindst grønsags-baseret produktion,  mindre brug og andelsgårde, sprøjtefri og økologisk, regenerativ og på alle måder bæredygtig drift osv.  Landbruget skal fratages svinebaroner, storkapitalister og kapitalfonde, der hæmningsløst forfølger deres profitinteresser på miljøets, dyrenes og lokalsamfundenes bekostning.

 

Men det hele starter med, at vi ikke sætter os ned og venter på, at nogen klarer det for os inde på Christiansborg. Svinevalget var - på disse områder - en god opvarmning, men hvis kampen ikke fortsætter, taber vi den på gulvet!

 

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 12. april 2026