"No Kings"-demonstration i St Paul, Minnesota den 28. marts 2026. Foto: Lorie Shaull, CC BY 4.0, Wikimedia 

 

Over 500 grupper organiserede aktionerne og blev enige om, at flagskibet skulle finde sted i Minnesotas hovedstad, St. Paul, hvor mere end 200.000 demonstrerede. Mere end 350.000 demonstrarede i New York City, mens der var omkring 100.000 på gaden i Chicago, Boston og Washington DC.

 

Minneapolis og St. Paul er kendt som Twin Cities, adskilt af Mississippi-floden. Det var i Minneapolis, at den amerikanske præsident Donald Trump udløste en dødbringende paramilitær operation mod latinamerikanske og somaliske immigranter. Massemodstand fra lokalsamfundet konfronterede immigrations- og toldmyndighederne (ICE) og tropper fra grænsepolitiet, da de drog gennem kvarterer og gik efter skoler, indkøbscentre og arbejdspladser, hvilket ansporede til solidaritetsaktioner over hele landet.

 

Under “Operation Metro Surge” skød og dræbte ICE og grænsepolitiet Renee Good og Alex Pretti, to hvide amerikanske statsborgere, der var til stede ved protesterne.

 

‘Totalangreb på rettigheder’

Ilhan Omar, demokratisk medlem af Kongressen fra Minnesota, talte ved St. Paul No Kings-demonstrationen. Trump har angrebet Omar med sin bitterhed, fordi hun er en sort immigrant fra Somalia. Trump har opfordret til, at alle somaliere, inklusive det store samfund i Minnesota, udvises fra USA.

 

“Operation Metro Surge var kun toppen af ​​isbjerget. Vi er vidne til et totalangreb på vores rettigheder, vores institutioner og retsstatsprincippet,” sagde Omar ved demonstrationen.

 

Skuespillerinden Jane Fonda, berømt for sin modstand mod Vietnamkrigen, læste en erklæring op ved St. Paul-demonstrationen fra Goods kone, Becca, som skrev: “Jeg er så stolt af at kalde Minneapolis mit hjem. Jeg kan ikke holde op med at tale om, hvor absolut smukt det er at se, hvordan Minnesota viser sig for sit folk. Jeg vil gerne takke jer for, hvordan I har vist jer for mig, hvordan I har vist jer for alle de mennesker, der er blevet ofre for dette forfærdelige øjeblik i historien.”

 

“Så mange mennesker har rakt ud til mig og omgivet mig med tryghed og omsorg ... Realiteten er, at jeg er knust. Jeg savner min kone ... Vi blev frarøvet et utroligt menneske.”

 

"Det har fået folk til at stoppe op og tage en indånding og være nødt til at vælge side."

 

Nekima Levy Armstrong, en borgerrettighedsadvokat, der sammen med Monique Cullars-Doty var medstifter af Black Lives Matter Minnesota, talte også ved demonstrationen.

 

Armstrong blev sammen med Chauntyll Louisa Allen og William Kelly arresteret efter en anti-ICE-protest i en lokal kirke den 18. januar og sigtet i henhold til en føderal lov, der beskytter adgang til abortklinikker og gudstjenester.

 

Den berømte sanger og sangskriver Joan Baez, der var fremtrædende under protestbevægelsen mod Vietnamkrigen, optrådte ved protesten.

 

Den uafhængige senator fra Vermont, Bernie Sanders, sagde ved demonstrationen: "Lad os være ærlige ... det amerikanske folk blev løjet for om krigen i Vietnam. Vi blev løjet for om krigen i Irak. Og vi bliver løjet for i dag om krigen i Iran. Denne krig skal slutte øjeblikkeligt."

 

Bruce Springsteen blev ansporet af begivenhederne i Minneapolis og holdt pause fra livet som pensionist for at skrive "Streets of Minneapolis", som han sang og spillede ved demonstrationen. Den stærke tekst lyder:

 

Through the winter’s ice and cold, down Nicollet Avenue
A city aflame fought fire and ice ’neath an occupier’s boots
King Trump’s private army from the DHS, guns belted to their coats
Came to Minneapolis to enforce the law or so their story goes

Against smoke and rubber bullets, in the dawn’s early light
Citizens stood for justice, their voices ringing through the night
And there were bloody footprints where mercy should have stood
And two dead left to die on snow-filled streets, Alex Pretti and Renee Good.

[Hør sangen på YouTube]

 

Sammen med "Nedlæg ICE" var der bannere på No Kings-demonstrationerne, som protesterede mod den amerikansk-israelske krig i Iran.

 

Ingen støtte til Trumps krig

Dette er den første udenlandske krig, som de fleste mennesker i USA har været imod fra dag ét. Som Sanders sagde, er det baseret på en løgn. Den såkaldte "Tonkinbugt"-hændelse blev brugt til at retfærdiggøre USA's årtier lange krig i Vietnam, og invasionen af ​​Irak byggede på løgnen om, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben.

 

Arrangørerne af No Kings-demonstrationerne bemærkede, at 40 procent af demonstranterne kom fra landdistrikter, hvilket er flere end de tidligere No Kings-protester i oktober, som tiltrak mere end 7 millioner mennesker. Flere unge mødte også op denne gang. De ønsker ikke at blive sendt i krig.

 

Håndmalede skilte handlede om leveomkostninger, da prisen på benzin og mad stiger, accelereret af Trumps krig. Sundhedsudgifterne bliver mere og mere ubetalelige, mens Pentagon bruger 2 milliarder dollars om dagen på krigen og søger yderligere 200 milliarder dollars i finansiering fra Kongressen.

 

Før protesterne beskrev talsmand for det Hvide Hus, Abigail Jackson, demonstrationerne som "terapi-øvelser” for at forstyrre Trump og sagde, at de eneste mennesker, der bekymrede sig om dem, "var de journalister, der blev betalt for at skrive om dem". Alligevel rapporterede selv pro-Trump Fox News, at 500 grupper var med til at sponsorere demonstrationerne. Dog med den ondsindede tilføjelse, at "kommunister" var nøgleaktører.

 

Efter No Kings-protesterne sidste år kaldte Trumps allierede demonstrationerne for "arrangementer for had til Amerika " og beskyldte "radikale venstreorienterede, der arbejder som udenlandske agenter" for at organisere dem. USA Today rapporterede den følgende morgen, at "nogle republikanere" fremstillede No Kings-bevægelsen "som en gruppe radikale personer, der er ude af trit med den almindelige politiske opinion". Formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, sagde angiveligt, at protesterne havde samlet "marxisterne, socialisterne, antifa-forkæmperne, anarkisterne og pro-Hamas-fløjen af det yderste venstreorienterede Demokratiske Parti".

 

Denne gang var der 3300 steder (op fra 2700 oktober sidste år) med demonstrationer på landet, i boligkvarterer og indkøbscentre. Arrangørerne opfordrede demonstranterne til at blive i deres lokale områder.

 

Samtidig var No Kings-protester i større byer som New York, Philadelphia, Boston, Chicago, Los Angeles, San Francisco og Seattle usædvanligt store og mangfoldige.

 

Der blev også organiseret protester over hele Florida, blandt andet i nærheden af ​​Trumps Mar-a-Largo-palæ og golfbane - hvor han spillede på dagen. Protesten var fredelig, ligesom det var tilfældet over hele landet.

 

Hvad nu?

Selvom mediedækningen altid fokuserer på borgerlige valg som den eneste måde at stoppe Trump på, er dette kun delvist tilfældet.

 

Trump planlægger at begrænse retten til at stemme med sin "Save America"-lov (Safeguard American Voter Eligibility (SAVE) Act), der vil kræve bevis for statsborgerskab for at registrere sig og stemme. Ifølge dens fortalere, såsom Kristi Noem [minister for indre sikkerhed, indtil hun blev fyret i marts 2026, o.a.] er dette designet til "at sikre, at vi har de rigtige mennesker, der stemmer, og som vælger de rigtige ledere til at lede dette land".

 

Loven blev vedtaget af Kongressen i marts, men debatteres stadig i Senatet. Nogle stater planlægger at indføre lignende love, hvis den føderale lov ikke vedtages.

 

Disse foreslåede valgændringer er en af ​​grundene til, at så mange valgte embedsmænd fra Det Demokratiske Parti deltog i og talte ved begivenhederne - mange flere end i juni og oktober sidste år. Men det er ikke derfor, de fleste arrangører opbygger bevægelsen.

 

Historisk set har det taget år, hvis ikke årtier, for massebevægelser at skabe sociale forandringer. Først efter et årti lykkedes det at fremtvinge de store fremskridt for borgerrettigheder i 1960'ern, efter at Højesteret i 1954 fastslog, at racemæssig adskillelse i uddannelse var grundlovsstridigt. Det tog indtil 1964 og 1965, før Kongressen og præsidenten underskrev lovene, der officielt afsluttede Jim Crow-segregationen [det vil sige påbød en adskillelse af de offentligt tilgængelige områder, som sorte og hvide amerikanere kunne færdes i, o.a.].

 

Vietnamkrigen sluttede først i midten af ​​1970'erne efter år med væbnet vietnamesisk modstand og masseprotester i USA og andre steder. De fleste demokrater sluttede sig først til protesterne, efter at USA var på vej mod nederlag. Kvinders rettigheder og LGBTIQ-rettigheder blev også vundet på gaden.

 

Alle disse fremskridt bliver nu rullet tilbage af trumpismen og det enevældige præsidentskab. Den amerikansk-israelske krig i Iran, Libanon og Gaza vil kun få en afsluting ved massemodstand og protestbevægelser. Antikrigs-kandidater vil sandsynligvis blive valgt den kommende tid - støttet af en massiv-antikrigsbevægelse.

 

På baggrund af den succesfulde "No Kings 3"-protestdag er der planlagt nye "No Kings, No Trump"-protester den 1. maj.

 

2. april 2026

 

Oversat fra Green Left af Åge Skovrind