Fain talte den 30. september ved offentliggørelsen af en ny rapport fra Center for Working Class Politics og tilknyttede grupper. Rapporten, der har titlen Democrats’ Rust Belt Struggles and the Promise of Independent Politics (Demokraternes kamp i Rust-Bæltet og løftet om en uafhængig politik), bygger på en ny undersøgelse, der viser, at arbejdere i fire stater, der er hårdt ramt af årtier med massefyringer – Pennsylvania, Ohio, Michigan og Wisconsin – er ivrige efter at se deres grundlæggende problemer behandlet i den politiske arena.

De 3.000 adspurgte støttede politiske tiltag, der tager fat på »virksomheders grådighed og den politiske korruption, samtidig med at der bliver rettet op på uligheder på en måde, der føles umiddelbar og konkret for arbejderfamilier«, konkluderede rapporten. Respondenterne omfattede mennesker fra alle politiske tilhørsforhold og klasser og var repræsentative for delstaternes befolkninger.

Fain sagde, at UAW’s egne meningsmålinger har vist, at fagforeningens medlemmer har lignende prioriteter. Han nævnte disse fire: løn, sundhed, pension og at genvinde kontrollen over arbejdstiden – slut med 12-timers arbejdsdage eller [nødvendigheden af] to jobs.

»Blandt vores medlemmer, republikanere, demokrater, uafhængige, unge, gamle, sorte, hvide, fra alle dele af landet, siger over 90 procent, at disse fire spørgsmål er deres vigtigste spørgsmål,« sagde Fain. »Det er ikke grænsekontrol. Det er ikke toiletter. Det er ikke religiøse overbevisninger. Det er de fire centrale spørgsmål.«

Fain opfordrede til, at flere fra arbejderklassen stiller op til valg, som den uafhængige kandidat til Senatet Dan Osborn i Nebraska – en mekaniker og leder af Kellogg-strejken i 2021 – og den demokratiske kandidat til Senatet Graham Platner i Maine, en østers-avler.

Men det er ikke kun kandidaterne, der betyder noget, sagde han. »Vi er virkelig nødt til at fokusere på arbejderklassens problemer, samle arbejderklassen omkring disse problemer og holde op med at falde for splittelses- og erobringstaktikker.«

Intet andet betyder noget

I 2024 stemte mange arbejdere på Trump, herunder 56 procent af vælgere uden en universitetsuddannelse. Fain mindede om en lignende situation tilbage i 1992, da han var lærling i begyndelsen af 20’erne og så en debat mellem præsidentkandidaterne Bill Clinton, George H.W. Bush og den selvfinansierede forretningsmagnat Ross Perot. Clinton og Bush promoverede den nordamerikanske frihandelsaftale, mens Perot, ifølge Fain, talte om »truslen fra NAFTA og den gigantiske sugende lyd«, da arbejdspladserne forsvandt fra USA.

Denne ene udtalelse fik Fain til at stemme på Perot. »Og det siger jeg ikke med stolthed, for det var ikke, fordi jeg ønskede at stemme på en milliardær til at repræsentere mine interesser,« sagde Fain. »Men [frihandel] var et emne, der talte til mig og mange andre i samme situation som mig, der arbejdede hårdt i fabrikker og forsøgte at klare sig – fordi vi vidste, at det ville være en enorm trussel.

Den stemme var ikke, fordi mine kolleger og jeg var besat af handel, men fordi vi vidste, at hvis vi ikke havde et job, var intet andet vigtigt,” sagde han.

Ligesom Perot tiltrak Trump sandsynligvis mange stemmer med sine udtalelser imod frihandel, men i stedet har han brugt toldsatser til at mobbe andre lande frem for at gøre disse til del af en sammenhængende industripolitik. Han har undermineret arbejderklassens prioriteter på alle fronter, annuleret kollektive overenskomster i den føderale sektor, lammet National Labor Relations Board og Occupational Safety and Health Administration og forsøgt at stoppe vindprojekter, der beskæftiger titusinder af ansatte i byggebranchen, blandt mange andre handlinger vednt mod arbejderklassen.

Populisme light?

Jared Abbott fra Center for Working Class Politics sagde, at rapporten viser, at den »populisme light«, som nogle i Det Demokratiske Parti går ind for, ikke er særlig tiltalende for de vælgere, de har undersøgt. Mere tiltalende er en »direkte populisme, der kritiserer virksomhederne og hele den måde, de har undermineret vores liv på i årtier.« Sådanne populister (for eksempel Bernie Sanders) ser problemet som systemisk og ikke som noget, der skyldes nogle få dårlige aktører.

Et eksempel på »populisme light«, sagde Abbott, ville være præsidentkandidat Kamala Harris, da hun under 2024-kampagnen sagde, at »de fleste virksomheder skaber arbejdspladser og følger reglerne. Men der er nogle få, der ikke gør det, og det er bare ikke i orden.«

Mange midtsøgende demokrater siger, at populisme light er bedst, sagde Abbott, »fordi arbejdende mennesker faktisk bliver skræmt væk, når man angriber virksomheder generelt.« Men det er ikke, hvad undersøgelsen fandt. I stedet var »stærk populisme« 11 procent mere tiltalende end »svag populisme« og 23 procent mere populær blandt respondenter fra arbejderklassen.

Respondenterne var også overraskende positive over for et skrapt tiltag for at forhindre masseafskedigelser, som endnu ikke er på bordet i USA: Folk støttede med 30 procentpoint en lov, der forbyder virksomheder, der modtager skattepenge, at afskedige arbejdstagere. De fleste støttede også beskatning af de rige, lavere udgifter til receptpligtig medicin og stop for virksomhedernes overpriser. Afskaffelse af skatter på socialsikringsindkomst og forbud mod kongresmedlemmers aktiehandel scorede også godt.

Demokraterne afvises

Undersøgelsen viste, at det nu skader kandidater at stille op som demokratisk kandidat, selv de kandidater, der er stærke økonomiske populister. Abbott kaldte det »Sherrod Brown-skatten« efter den demokratiske senator fra Ohio, der tabte genvalget i 2024, på trods af at han var meget mere fagforeningsvenlig og arbejdstagervenlig end Det Demokratiske Parti som helhed. Ifølge undersøgelsen trak det demokratiske mærke ham ned. Undersøgelsen viste, at straffen for at stille op som demokrat var omkring ni procentpoint, men Abbott sagde, at det varierede mellem de undersøgte stater. Selv vanlige demokratiske vælgere havde en negativ opfattelse af partiet.

Undersøgelsen viste også, at 57 procent af respondenterne havde en positiv holdning til et hypotetisk nyt politisk parti, som undersøgerne kaldte »Independent Workers Political Association« (IWPA). IWPA fik tommelfingeren opad for sit løfte om at hæve mindstelønnen, garantere anstændige jobs, sætte en stopper for ågerpriser på medicin og fødevarer og standse masseafskedigelser.

Fain udtrykte støtte til uafhængige kandidater som Osborn (demokraterne i Nebraska opstillede ikke en kandidat) eller til at stille op til det demokratiske primærvalg på en arbejderklasseplatform som Platner. Han sagde dog, at det ikke er tid til at starte et »arbejderparti«. »Mange mennesker taler med mig om at danne et arbejderparti,« sagde Fain. “Og selvom jeg synes, det er en god idé, og jeg gerne vil gøre det, tror jeg, at hvis vi bare siger ›arbejderparti‹, vil mange mennesker sætte lighedstegn mellem arbejderparti og ›det er noget for fagforeningerne‹. Og [de tænker]: ‘Jeg er ikke medlem af en fagforening. Så det er ikke noget for mig.”

»Vi har brug for mere end et parti,« tilføjede Fain. »Vi har brug for en bevægelse, for den amerikanske drøm for alle.«

Maj 2028

Fain sagde, at det er derfor, UAW har bedt andre fagforeninger om at tilpasse deres overenskomster til de tre store bilproducenters overenskomster, der udløber den 1. maj 2028, og overveje andre tiltag, de kan iværksætte i maj 2028. Dette, sagde han, ville være en mulighed for at sætte arbejderklassens problemer »i centrum og kæmpe som besatte for disse problemer.«

»Vi kan ikke gøre dette til en sag for én fagforening. Vi kan ikke gøre det til en sag for ét firma,« sagde Fain. “Det kan ikke kun være én fagforening eller én sektor. Det skal være en større kamp for arbejderklassen.

Selvom jeg meget gerne ville have en generalstrejke i næste uge, er vi nødt til at have tid til at planlægge den, til at opbygge den. Og til at få folk til at støtte den og få arbejderklassen til at støtte den, hvis vi skal skabe reel forandring.«

8. oktober 2025

Jenny Brown er assisterende redaktør hos Labor Notes

Oversat fra Labor Notes af Poul Bjørn Berg