Læsetid: 7 minutter

Foto: KVPU’s formand Mykhailo Volynets og international sekretær Olesia Briazgunova viser Eric Lee fra LabourStart (i midten) nødhjælp, som er indsamlet til ofre for den russiske aggression. 

 

”Typer son Hitler og Zelensky kommer og går” fortsatte erklæringen fra Sammenslutningen af Uafhængige fagforeninger(FNPR),”men international arbejdersolidaritet består. Fred mellem nationerne! Krig mod nazisterne!”

 

Erklæringen var så åbenlys pro-Putin propaganda, at det kunne have været skrevet i Kreml selv. Og faktisk, det var den sandsynligvis også.

 

Et sådant eklatant brud på de mest grundlæggende normer for fagforeningssolidaritet – støtte til en illegal og aggressiv krig mod Ukraine – burde have udløst en øjeblikkelig eksklusion af FNRP fra den internationale fagbevægelses rækker. Det var imidlertid ikke tilfældet.

 

Seks måneder efter krigens udbrud udsendte den ukrainske og polske fagbevægelse en fælles erklæring, der krævede FNRP ekskluderet fra Den Internationale Fagforeningssammenslutning (ITUC). ”Der er ikke plads til krigshetzere i den internationale arbejderbevægelses rækker” skrev de. Denne erklæring var underskrevet af Grygorii Osovyi og Mykhailo Volynets, lederne af de to største faglige landsorganisationer i Ukraine, Sammenslutningen af Ukraines fagforeninger (FPU) og Sammenslutningen af Frie Fagforeninger i Ukraine (KVPU).

 

En mislykket suspension

Jeg havde mulighed for at tale med dem begge og mange andre fagforeningsfolk under mit besøg i Kiev i denne måned [september, o.a.].

 

Det overraskede dem, at ITUC var splittet om, hvad de skulle stille op. Latinamerikanske og afrikanske fagforeninger forstod tilsyneladende ikke, at den russiske regering opførte sig på klassisk imperialistisk facon, når den behandlede Ukraine som en koloni med ingen ret til national selvbestemmelse.

 

Anstrengelserne på at få de russiske fagforeninger udelukket mislykkedes.

 

Osovyi fortalte mig, at debatten varede i måneder, og han var overrasket over, hvor svært det var at overbevise mange fagforeninger om at tage Ukraines parti. Han påpegede, at mens de europæiske fagforeninger i det store og hele støttede Ukraine, fortsatte problemet i dele af det globale Syd.

 

Sidste år blev han inviteret til at tale til en sydafrikansk fagforenings online-event. Fagforeningen bad ham sende hans tale i forvejen. Efter han gjorde det, trak de invitationen tilbage.

 

Det bør dog ikke overraske nogen. Dagen før krigen brød ud i februar 2022, udtalte COSATUs hovedbestyrelse (Sydafrikas Fagforenings Kongres): ”Hovedbestyrelsen fordømmer USA’s sanktioner vendt mod Rusland, mens spændingerne omkring Ukraine tager til”… ”Vi står på vores BRIC-allieredes side i denne tid.” Med vores BRIC- allierede mente de selvfølgelig Rusland. Et af de sydafrikanske fagforbund refererer selv nu på deres hjemmeside til ”Ukraines aggression mod Rusland”.

 

På et møde i ledelsen af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) tog tre lande en pro-russisk position, fortalte Osovyi. Iran og Kina – lande, som ikke tolererer uafhængige arbejderorganisationer – tog Putins parti. Det gjorde imidlertid også Brasilien, som er et demokrati, hvor faglige rettigheder bliver respekteret og hvis præsident er tidligere fagforeningsleder.

 

TUCs kongresresolution om Ukraine

For nylig har dent britiske faglige landsorganisation TUC vedtaget en resolution, hvor man ”uforbeholdent fordømmer Ruslands illegale, aggressive invasion af Ukraine”. [Læs hele resolutionen sidst i denne artikel, o,a,] Den blev ikke vedtaget enstemmigt, da nogle centrale fagforeninger enten stemte imod eller undlod. Men det var ikke desto mindre en sejr for dem, som støtter Ukraine og er modstandere af russisk aggression.

 

I Kiev mødtes jeg med to kvinder, som arbejder for Ukraines nationale landsorganisationer, Olesia Briazgunova (KVPU) og Inanna Khrapko (FPU). De spillede en rolle i denne lille sejr i den britiske fagbevægelse. De lavede en videopræsentation for at opmuntre de britiske fagforeninger til at stå på Ukraines side.

 

Ikke alle i de britiske fagforeninger værdsatte deres indlæg. De blev kaldt for ”nazi-piger” fra nogle i pro-Putin lejren. Nogle fremhævede, at TUC havde forbudt palæstinensiske flag, mens TUC tillod de ukrainske fagforeningsaktivister at fremvise deres, som de hævdede omfattede nazistiske symboler (det gjorde de ikke).

 

De fleste fagforeninger tager Ukraines parti og gør mere end blot at vedtage erklæringer. De har ydet hjælp til det ukrainske folk gennem deres søsterorganisationer i landet, og faglige ledere har besøgt Kiev og andre dele af Ukraine.

 

Materiel støtte

Da jeg mødtes med lederen af den 1,2 millioner store lærerfagforening, Georgiu Trukhanov, fortalte han om Randi Weingarten, præsidenten for USA’s lærersammenslutning. Blandt donationerne fra de amerikanske lærere var nogle slemt savnede generatorer.

 

Ukrainere har modtaget hjælp fra mange fagforeninger og initiativer i fagbevægelsen, blandt andet Ukraine Solidarity Campaign med udgangspunkt i Storbritannien.

 

Den første dag i Kiev besøgte jeg Solidarity Centers lokale kontor. Det er den internationale organisation for faglige rettigheder, som er støttet af AFL-CIO, den største faglige landsorganisation i USA. Forlokalet var fyldt med kassevis af hjælp, som er indsamlet såvel fra den internationale fagbevægelse som fra ukrainere. Jeg bemærkede blandt andet soveposer og legetøj. Natalia, en minearbejder fra Donbas, var der for at koordinere leveringen af kasserne til dem, der havde størst behov, først og fremmest i de østlige dele af Ukraine tæt ved fronten.

 

På KVPUs kontor fik jeg vist et lokale, som tidligere var blevet brugt som møderum. Det var også fyldt med stakkevis af kasser med medicin og anden hjælp. Der var mange ruller med plastik, som skulle bruges til at erstatte vinduer, der var blevet sprængt i stykker af russiske bombardementer. KVPUs leder Mykhailo Volynets, selv tidligere minearbejder, fortalte, at man især havde behov for forbindinger.

 

Fagforeninger sætter alle kræfter ind for støtte til deres plagede land. FPU fortalte mig, at 20 procent af organisationens medlemmer nu var i de væbnede styrker. Lærere, som ikke kan blive indkaldt, fordi de udfører en essentiel offentlig samfundsopgave, har frivilligt meldt sig i tusindvis til at kæmpe.

 

Modstand i de besatte områder

I det, som ukrainere kalder de ”midlertidigt besatte områder”, har russerne forsøgt at sikre, at Ukraines demokratiske, uafhængige fagforeninger ikke får lov til at fungere. Men akkurat ligesom under de mørkeste dage under Anden Verdenskrig, forsætter fagforeninger ofte med deres arbejde – til trods for risici. Arbejderne på Europas største atomkraftværk i Zaporizhzhia, som nu er under russiske militær kontrol, har trodset russiske krav og er forblevet på deres poster. De forsøger desperat at sikre, at der ikke sker en nuklear katastrofe.

 

Lærere i de besatte områder er blevet beordret til at stoppe al undervisning på ukrainsk og kun anvende russisk i deres timer. Nogle lærere, bl.a. dem, som har forladt regionen, fortsætter med at undervise i det skjulte online på ukrainsk.

 

I Kherson, som var besat i adskillige måneder, før byen blev befriet af ukrainske styrker tidligere i år, flagede man i trods med det ukrainske flag i månedsvis, indtil de russiske tropper tvang det ned.

 

Ukrainske fagforeningsaktivister kan ikke forstå, hvorfor deres brødre og søstre – f.eks. i COSATU – som bidrog til vælte det fascistiske regime i deres eget land, i dag vil støtte et fascistisk regime i et andet land. De kan ikke forstå, hvorfor folk fra tidligere kolonier ikke støtter Ukraine, i det, som åbenlyst er en anti-kolonial kamp mod en brutal, imperialistisk fjende.

 

Ukrainske arbejdere og deres fagforeninger forsætter deres modstand. De ønsker og forventer, at arbejdere og fagforeninger rundt omkring i verden står solidariske med dem. Det er det allermindste, man kan gøre.

 

Eric Lee er initiativtager og redaktør til Labour Start. Artiklen er oversat fra Green Left af Leif Mikkelsen

 

TUCs kongres: En sejr for solidaritet med Ukraine – en sejr for sandheden

Af Ukraine Solidarity Campaign

 

Den 12. september vedtog TUC, som samler 48 fagforbund med mere end 5,5 millioner medlemmer, med overvældende flertal en politik i solidaritet med Ukraine.

 

Afstemningen var et nederlag for den utrættelige misinformationskampagne fra dem, som har forsøgt at underminere støtten til Ukraine. En bred solidaritetskoalition gjorde denne sejr mulig. Ukraine Solidarity Campaign er taknemmelig for den indsats, de ukrainske fagforeninger, socialdemokrater og demokratiske socialister har ydet. De hjalp til trods de udfordringer, de selv står overfor.

 

Fagforbundene GMB, ASLEF og NUM spillede en central rolle i at opbygge støtte, og det samme gjorde vores venner i Labours parlamentsgruppe. [De tre forbund organiserer kommunalt ansatte mv., lokomotiv- og togførere og minearbejdere, o.a.].

 

Hele vedtagelsen kan du finde herunder. Den er en historisk landvinding, og det er nu altafgørende, at vi nu kommer til at se en fordobling af indsatsen for at øge direkte solidaritet fra fagbevægelsen.

 

Kongressen fordømmer uforbeholdent Ruslands illegale og aggressive invasion af Ukraine.

Kongressen konstaterer:

1.    Den systematiske forfølgelse af frie fagforeninger under Putin og Lukashenko og deres undertrykkelse i de besatte områder af Ukraine siden 2014.

2.    Opfordringer fra ukrainske fagforeninger om moralsk og materiel støtte, herunder midler til Ukraines selvforsvar.

3.    At arbejderklassen lider mest i krigstid, og at arbejderbevægelsen må gøre alt, hvad den kan for at undgå konflikter. Imidlertid er det ikke altid muligt.

4.    TUC’s stolte tradition for solidaritet med ofre for fascistisk, imperialistisk aggression, herunder støtte til våben til den spanske republik. Som fagforeningsfolk er vi af natur anti-imperialistiske, og vores opgave er at bekæmpe imperialisme og tyranni ved enhver lejlighed. Vi erkender, at en sejr for Putin i Ukraine vil være en succes for reaktionær politik i hele verden.

5.    Ukraine-konfliktens forfærdelige menneskelige og miljømæssige omkostninger. Millioner af mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem og flygte, mens mange andre har mistet deres liv.

6.    Det russiske program for etnisk rensning.

7.    At fagforeningen over hele Ukraine har opvist sand solidaritet og støtte ved at yde husly og mad til flygtninge. ASLEF har arbejdet tæt med ukrainske fagforeninger ved jernbanerne og oplevet det enorme arbejde, de har udført ved at støtte arbejdere i disse tider med konflikt.

 

Kongressen bekræfter:

a)    Dens støtte til civile og faglige rettigheder i Rusland og Hviderusland og til den øjeblikkelige løsladelse af fanger fra fagbevægelsen.

b)    Dens overbevisning om, at der ikke kan være nogen retfærdig og vedvarende fred, mens den russiske stat benægter Ukraines suverænitet.

c)    Dens solidaritet med det ukrainske folk, herunder flygtninge, hvis asyl er blevet forsinket eller nægtet af den britiske regering.

d)    At genopbygningen af Ukraine må bygge på arbejder- og fagforeningsværdier.

 

Kongressen støtter:

1.            Den øjeblikkelige tilbagetrækning af de russiske styrker fra al ukrainsk territorium, som har været besat siden 2014.

2.            De ukrainske fagforeningers opfordring til finansiel og praktisk hjælp fra Storbritannien til Ukraine.

3.       En fredelige afslutning af konflikten, som sikrer Ukraines territoriale integritet og det ukrainske folks selvbestemmelse.

4.        Fuld genoprettelse af arbejder- og fagforeningsrettigheder i Ukraine og en socialt retfærdig genopbygning og udviklingsprogrammer, der indeholder kollektiv forhandlingsret og afviser deregulering og privatisering.

5.           TUC arbejder og faciliterer tilsluttede fagforeningers samarbejde med ukrainske faglige hovedorganisationer (FPU/KVPU) og anerkender Ukraine Solidarity Campaign.

 

Kongressen pålægger derfor hovedbestyrelsen:

1.    At sende vores solidariske hilsner til alle ukrainske fagforeningsmedlemmer, som hver dag kæmper for arbejderrettigheder og mod imperialisme.

2.    At samarbejde med ukrainske fagforeninger fra begge faglige hovedorganisationer og med en vid kreds af fagforeningsmedlemmer og ideer.

3.    At stå solidarisk med ukrainere i Storbritannien og støtte dem med de nødvendige midler, som er til rådighed, indtil de kan vende sikkert hjem.

 

Resolutionen og introduktionen er oversat fra Links af Leif Mikkelsen