Denne logik, som ikke anerkender betegnelsen ”hersker” for andre end globale spillere, byggede på, at ingen mindre lande skulle have nogen som helst selvbestemmelse – så som republikkerne i det tidligere USSR eller Østeuropa, herunder Ukraine. Ruslands metode, som den svagere side sammenlignet med NATO i denne kamp, forblev en konstant optrapning af risici. Det blev antaget, at Vesten var splittet internt, og at NATO, til trods for dens samlede militære styrke, ikke var parat til at tage afgørende skridt.
Imidlertid er det ikke NATO-landene, men et endog endnu svagere Ukraine, som blev offer for Ruslands aggressive ageren. Ruslands aggressive politik har resulteret i en million ukrainske flygtninge, tusindvis af døde og krænkelsen af den ukrainske stats integritet og sikkerhed. Anneksionen af Krim og den uformelle kontrol over dele af Donbass, som sikrede indgåelsen af Minsk-aftalerne, såvel som fraværet af seriøse sanktioner mod den russiske elite, har demonstreret denne linjes relative succes for den russiske udenrigspolitik.
Men Ruslands pres i form af voksende militær tilstedeværelse ved den ukrainske grænse kolliderede med den forventede reaktion fra NATO og USA. Rusland enten overvurderede den interne splittelse i NATO - især mellem Tyskland og USA, eller fremsatte vidtgående krav uden chancer for at få dem gennemført med det formål at fremtvinge indrømmelser fra NATO på ”mindre vigtige” spørgsmål. Alt dette fremprovokerede en serie af anspændte forhandlinger, der satte sindene i kog på begge sider. Putins Rusland opdagede, at USA temmelig selvsikkert kan gøre brug af egne våben ved at skrue temperaturen op på det militære hysteri ved aktivt at gøre brug af fake news, disinformation og propaganda, som blev udbredt fra begge sider, og en aggressiv diplomatisk stil.
Bag den tykke røg af løgn og propaganda, som bliver spredt fra begge sider, fremstår som det allervigtigste de uansvarlige og imperiale prætentioner fra eliter i lande, der er i besiddelse af enorme arsenaler af masseødelæggelsesvåben, som sætter millioner af i liv på spil – deres eget og alle andres, det ukrainske folks ret til selvbestemmelse og den fortsatte eksistens af Ukraine og andre lande i regionen, som måtte blive involveret i konflikten.
I denne situation bliver en antikrigslinje en nødvendighed på internationalt niveau for alle venstre- og progressive kræfter. Russiske, ukrainske, amerikanske og vesteuropæiske venstrekræfter må forlange af deres egne regeringer en øjeblikkelig nedtrapning af konflikten, herunder tilbagetrækning af russiske tropper, støtte til en våbenhvile i Donbass og påbegyndelsen af meningsfyldte forhandlinger, som må udelukke selve muligheden for militære sammenstød og sætte fokus på gensidige våbenreduktioner. Dette kan kun opnås gennem solidaritet mellem venstre- og progressive kræfter og frem for alt ved at involvere de millioner af mennesker, som er de potentielle ofre for den imperiale konflikt i kampen for fred, demokrati og retfærdighed.
30. januar 2022
Ruslands Socialistiske Bevægelse er en antikapitalist organisation, der også rummer medlemmer af Fjerde Internationale.
Artiklen er oversat fra International Viewpoint af Leif Mikkelsen
