”Sammen mod højre”: 200.000 til demonstration i München 21. januar 2024. Foto: Von H-stt – CC BY-SA 4.0, Wikimedia

Fascisterne ønsker at tvinge millioner af migranter (inklusive tyske statsborgere) til at emigrere, om nødvendigt med magt.

Selvom AfD senere har erklæret, at der ikke var tale om et partimøde, og at “remigration” ikke er en del af partiets program, har ledende partirepræsentanter offentligt forsvaret dette slogan ved flere lejligheder, herunder ved den seneste partikongres. Forretningsudvalget har aldrig afvist disse udtalelser. Med det omtalte møde med en kendt fascist, den østrigske medstifter af den identitære bevægelse Martin Sellner, er en meget stor offentlighed nu pludselig blevet opmærksom på de ideer, der findes i AfD.

I løbet af få dage gik titusindvis af mennesker på gaden i snesevis af byer for at demonstrere mod AfD. I alt er mere end en million mennesker mødt op på mindre end en uge, og mobiliseringen fortsætter. Det er opmuntrende at se, hvor mange mennesker, der går på gaden for at modsætte sig dette umenneskelige projekt fra den fascistiske højrefløj.

Det er imidlertid ikke alle i demonstrationerne, der er fri for fremmedhad, langt fra. Mange støtter regeringens undertrykkende politik over for flygtninge. Regeringen støtter EU’s flygtningepolitik og har – endda mens denne bevægelse mod AfD er vokset – vedtaget nye skrappere tiltag mod flygtninge. Blandt andet at politiet får flere muligheder for at visitere personer (når de leder efter deres dokumenter), at anholde personer om natten, forlænge varetægtsfængsling med henblik på udvisning til op til 28 dage, og så videre. På toppen af den nuværende bevægelse tøver den føderale regering ikke med at meddele, at den vil indgå aftaler om tilbagesendelse med seks nye lande for at kunne udvise flere flygtninge (sidste år blev 16430 flygtninge udvist).

Desværre støttes denne politik af flertallet af tyske borgere. Så det er ikke overraskende, at hovedtalerne ved mange af demonstrationerne i de seneste dage har været politikere fra de partier, der sidder i den føderale regering (f.eks. ministerpræsidenterne i Niedersachsen, Hamburg og Rheinland-Pfalz, borgmestre i større byer, osv.). Antifascister og revolutionære, der kritiserer regeringens flygtningepolitik, udgør et lille mindretal.

Samtidig med demonstrationerne er der to initiativer undervejs, som vi revolutionære marxister har forskellige holdninger til:

1) Mange opfordrer til et forbud mod AfD, men det vil ikke føre noget positivt med sig, eftersom partiet nu har 40.000 medlemmer og mindst 20 procent af vælgerne bag sig (endnu mere i Østtyskland). Disse højreorienterede ideer kan ikke forbydes; de skal bekæmpes med venstreorienteret politik og mobilisering, ikke mindst gennem succesfuld progressiv modstand mod magthavernes politik, især på det sociale område.

Et forbud ville give partiet en martyrrolle og gøre den politiske kamp mod det sværere. Det er trods alt regeringens undertrykkende politik over for flygtninge, der retfærdiggør den yderste højrefløjs fremmedhad. Dertil kommer, at et forbud mod et parti helt sikkert ville blive sat i sammenhæng med “kampen mod ekstremisme” og dermed med mere undertrykkelse af aktivister på venstrefløjen.

2) Initiativet til at fratage Björn Höcke, leder af AfD’s åbent fascistiske fløj, visse grundlæggende politiske rettigheder [valgbarhed, o.a.] i henhold til forfatningens paragraf 18, giver os mindre mavepine. Et andragende herom rettet til regeringen og parlamentet er indtil videre (20. januar) blevet underskrevet af 1,5 millioner mennesker.

20. januar 2024

Oversat fra International Viewpoint af Åge Skovrind