Enhedslisten i Roskilde har i flere år sat fokus på vandmiljøet. Sammen med afdelingerne i Odsherred, Lejre, Holbæk, Halsnæs og Frederikssund udgav man i 2024 en avis om iltsvind i Isefjorden og Roskilde Fjord. Her blev det forklaret, at det er nødvendigt at omlægge landbruget, så der sker en reduktion af de enorme mængder kvælstof fra gylle og gødning, som udvaskes til vandmiljøet.

 

De fleste afdelinger har holdt velbesøgte offentlige møder med professor Stiig Markager om problemerne med iltsvind i de danske fjorde.

 

For lidt, forkert og for langsomt

Den grønne trepartsaftale fra 2024 skulle lægge en plan for at reducere kvælstofudledningen fra marker til åer og fjorde, blandt andet ved at reducere landbrugsarealet med mindst 400.000 hektar, til fordel for fri natur og skovrejsning. Enhedslisten var ikke med i aftalen, fordi den ikke var ambitiøs nok. Målene var for beskedne og byggede på frivillige aftaler med landbruget.

 

Trods dette deltog byrådsmedlemmer fra Enhedslisten Holbæk og Roskilde som kommunale repræsentanter i den lokale trepart for Isefjorden og Roskilde Fjord. I Roskilde satte Landbrug og Fødevarer hælene i og modsatte sig kommunens omlægningsplan, fordi der efter deres mening er udtaget for store arealer, herunder at de planlagte skovrejsninger skal tages ud eller reduceres

 

Ulovlig kystsikring

Samtidig rejste Enhedslistens daværende byrådsmedlem I Roskilde, Jonas Paludan, en anden sag i forhold til fjorden. Den handler om, at en række af grundejerne langs fjordens østbred ulovligt har opført forskellige anlæg, som skal beskytte kysten ud for deres villaer. Desuden er der opført mange private badebroer langs strækningen, som der heller ikke er søgt tilladelse til.

 

Anlæggene betyder, at det er, om ikke umuligt, så i hvert fald særdeles vanskeligt at vandre langs kysten. Borgerne bliver derfor afskåret fra en dejlig naturoplevelse.

 

I byrådet har Enhedslisten insisteret på, at der skal gøres noget ved de ulovlige anlæg, og at kommunen bør arbejde for etablering af en tilgængelig vandresti langs kysten.

 

Det er således både med fokus på tilgængelighed og på vandmiljøet, at Enhedslisten ved siden af indsatsen i byrådet har inviteret til en vandretur langs fjorden. Nu for fjerde år i træk og med stadig større deltagelse.

 

Overløb og spildevand

En ny rapport om miljøtilstanden i Roskilde Fjord og Isefjorden, udgivet af DTU Aqua i januar 2026, konkluderer, at  ”miljø- og naturtilstanden i Roskilde Fjord og Isefjorden lever ikke op til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand og ej heller til habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus. Tilstanden i de fire vandområder i fjordene vurderet ud fra klorofyl, ålegræs og bunddyr er moderat eller ringe, og kvælstofkoncentrationerne er fortsat for høje til at understøtte opnåelse af god økologisk tilstand.”

 

Det blev uddybet af Jens Christian Refsgaard, professor emeritus i vandressourcer på de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som var med på turen den 30. maj.

 

Han sagde, at den samlede økologiske tilstand for Indre Roskilde Fjord defineres som ”moderat”, det vil sige, at ”vandet ikke er så klart, som det normalt ville være, der er tilfælde af iltsvind, algeopblomstring, døde steder på bunden, men man kan godt bade i vandet.”

 

”Man taler også om den kemiske tilstand”, tilføjede han, ”at den kan være god eller ikke god, og her er den ikke god.”

 

”Årsagen er tilførsel af for mange næringsstoffer. Det første, man bør gøre, er at reducere udledningerne, men det vil tage flere år at ”afgifte” fjorden. Bagefter kan man godt plante ålegræs, men hvis ikke forudsætningen om rent vand er til stede, så holder det ikke i længden.”

 

Jens Christian Refsgaard nævnte også, at der har været talt meget om overløb, det vil sige at der bliver lukket urenset kloakvand ud i vandmiljøet ved kraftige regnskyl, som indeholder både bakterier og næringsstoffer.

 

”Man taler om 30 millioner kubikmeter om året eller 113 fuldt læssede lastbiler i timen. Det lyder af meget,” sagde han, ”men det er altså sådan, at omkring 70 procent af kvælstof-udledningen kommer fra landbruget, 20 procent fra det åbne land i øvrigt, og 10 procent fra byerne, heraf 7-8 procent fra rensningsanlægget, og de sidste par procent fra overløb og fra regnvand.

 

”Så det er ikke der, man skal rette skytset. Der er også lavet nogle beregninger på, hvad det koster at fjerne 1 ton kvælstof. Hvis man laver en separat kloakering for at reducere overløb, vil det koste 300 millioner kroner per ton. Hvis man i stedet forbedrer renseanlæggene, koster det en tiendedel, ca. 30 millioner, per ton, men hvis man opkøber landbrugsjord og tager den ud af drift, er prisen godt 3 millioner. Det giver proportioner i, hvor det vil være samfundsøkonomisk mest fornuftigt.”

 

”Men overløb rejser et andet problem, fordi det betyder noget for badevandet, så derfor er det en god ide at reducere overløb. Det koster bare en masse penge,” sagde han og nævnte også et ønske om mulighed for at få en notifikation om overløb, så man ved, at man ikke skal bade i dagene derefter.

 

Ulovlig kystsikring

Det var Danny Nielsen, Enhedslistens medlem af Klima- og Miljøudvalget, som bød velkommen til turen og gjorde status over kommunens arbejde for at sikre tilgængelighed langs fjorden.

 

Han forklarede, at det har lange udsigter med at få lovliggjort de ulovlige kystsikringer, som visse lodsejere har etableret langs østbredden. I anden omgang vil man skride ind overfor de private bådebroer. Og endelig skal der etableres en farbar sti langs østsiden.

 

Lige nu kører den første sag mod nogle af grundejerne, som i december 2024 opførte en kystbeskyttelse på 112 meter uden tilladelse. Roskilde Kommune varslede den 30. januar 2025 påbud om, at det etablerede anlæg skulle fjernes. Påbuddet blev dog sat i bero, da grundejerne ønskede at søge lovliggørende tilladelse til det etablerede projekt. Forvaltningen satte på den baggrund påbuddet i bero, indtil ansøgningen var modtaget og behandlet. I marts 2026 besluttede man at give afslag og samtidig meddele påbud om at fjerne det etablerede anlæg og reetablere kysten.

 

Også denne afgørelse bliver sendt i høring hos grundejerne, hvorefter kommunen skal træffe den endelige beslutning. Afslag på ansøgningen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og i allersidste instans kan afgørelsen indbringes for domstolene.

 

Danny lovede, at Enhedslisten både i og uden for byrådet vil fortsætte kampen. Men det bliver en særdeles langsommelig proces, og der kommer til at gå adskillige år, inden en vandresti langs østbredden af Roskilde Fjord – måske – er en realitet.