Trotsky-museet i Mexico er ramt økonomisk under corona-epidemien og appellerer derfor om hjælp fra museets venner. Trotskys barnebarn Esteban Volkov, som i mange år har arbejdet for museet, har skrevet denne appel:

af Esteban Volkov

Kære Kammerater og venner!

 

Pandemien påvirker os alle og museet er ingen undtagelse.

 

Leon Trotsky-museet finansieres blandt andet af entreindtægter, men denne indtægtskilde er nu forsvundet, da museet er lukket som et resultat af pandemien. Der vil komme støtte fra regeringen, ingen tvivl om det, men vi ved ikke hvornår. Vi er ved at nå grænsen, vi fortsætter med at passe og beskytte museet, og vi skal fortsat betale løn til de ansatte.

 

Vi fortsætter samtidig ufortrødent museets aktiviteter og planer. Vi forbereder 80-årsdagen for attentatet på Trotskij [21. august 2020, o.a.]. Første bind af oversættelsen af bogen Trotsky af Pierre Broué er færdig. Der bliver udført reparationer til vedligehold af museet. I dag, mere end nogensinde, må vi værne om arven efter den gamle mand.

 

Af denne grund beder vi dig om et frivilligt bidrag. Vi holder dig informeret om alt, hvad der indsamles.

 

Jeg er ved godt helbred, selvom jeg har mistet lidt af mit syn. Jeg er allerede 94 år gammel, jeg føler mig stærk, men tiden tilgiver ikke. En af mine døtre er læge og tager sig af mig. Jeg er også dybt taknemmelig for hjælpen fra Dr. Gabriela Perez Noriega, som i øjeblikket den juridiske og administrerende direktør for museet.

 

Takket være hende er museet i live, hun reddede det, hun har passet det og – må jeg også sige – hun har taget sig af mig. Takket være hende kan jeg være med min familie. Jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe hende mere, men jeg kan ikke gå ud, eftersom hun mener, at jeg må passe på mig selv.

 

På forhånd tak for dit bidrag!

Esteban Volkov

 

Du kan indbetale et beløb på reg. nr. 1551 konto nr. 5100852 – skriv ”Trotsky” som meddelelse. Så sørger vi for at sende pengene videre til museet!

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com