"Det er rædselsfuldt at være hjælpeløs, en person som ikke betyder noget," siger Andrei Malarevich, en 68-årig rockstjerne. Han er én blandt de mange, der har skrevet et åbent brev med titlen "Hvis der ikke var nogen krige," og som blev lagt på internettet sidst i januar.

 

Først intellektuelle og kunstnere

Flere af de 150 underskrivere er kendte personer fra den russiske intelligentsia: aktivister, kunstnere og intellektuelle, omkring hvilke der i de senere år er opstået et mindre debatmiljø, der tager afstand fra Kremls stigende undertrykkelse.

 

Mere overraskende var fremkomsten kort tid efter af endnu et udspil mod krigen Det var underskrevet af Leonid Ivashov, en pensioneret general, der mest er kendt som en sabelraslende nationalist med antivestlige holdninger.

 

I søndags meldte en anden stemme sig: Yabloko - et lille social-liberalt oppositionsparti, der står udenfor Dumaen, det russiske underhus, ville begynde at indsamle underskrifter online-mod krigen. Dagen efter havde man fået ca. 4.000 underskrifter.

 

Måske ikke mange, men dog et tegn på en stigende modstand mod krigen blandt russere i vidt forskellige samfundslag, og på et tidspunkt, hvor vestlige regeringsledere beder Putin om ikke at invadere Ukraine.

 

"Det ser ud til at være en almindelig følelse af, at hvis krigen kommer, så vil den hverken være kortvarig eller triumferende, og at der vil være mange ofre," siger Andrei Kolesnikov, en analytiker i Carnegies Moskva-afdeling. "End ikke de mest konservative dele af samfundet, ser ud til at ønske en krig."

 

Det er vanskeligt at sige, hvem der har Putins fortrolighed, men det er bredt antaget, at han rådgives af en udvalgt gruppe af hardlinere, kendt som silovki. Det vil sige personer, der har en fortid i efterretnings- og sikkerhedstjenesterne, hæren mv.

 

Blandt de navne, man hyppigst støder på, er lederen af FSB, Alexander Bortnikov, den nationale sikkerhedsrådgiver Nikolai Patrushev og Sergei Naryshkin, leder af Ruslands kontraspionage. Putins årlige fisketure i Sibirien sammen med forsvarsminister Sergei Shoigu viser, hvor tætte relationer de to har til hinanden.

 

Resten af Ruslands 144 millioner indbyggere er henvist til tilskuerpladserne. Det er ikke meget, de kan gøre, hvis de er uenige med den retning, landets politikere tager. I Putins styrede demokrati, holdes oppositionskandidater væk fra stemmesedlen, og alligevel snydes der med valgresultaterne. Reglerne for at demonstrere er så strenge, at de i realiteten gør alle demonstrationer og protester ulovlige. En enlig demonstrant med et skilt er nok til at ryge i fængsel, og det samme sker for dem, der liker eller deler "forkerte" opslag på de sociale medier.

 

Én af de politikere, der tør og er i stand til at organisere en større protestbevægelse, Alexei Navalny, er i fængsel og står overfor nye anklager. Hans tilhængere er gået under jorden, eller har forladt landet. Civilsamfundet har fået mundkurv på.

 

Opgaven med at bedømme den offentlige mening er overladt til det sidste tilbageblevne, uafhængige opinionsinstitut, Levada, men dets arbejde hæmmes af anklager om, at det er en fremmed agent. Levadas undersøgelser viser, at de fleste russere mener, at NATO har forøget spændingerne, men også at flertallet er bange for krig.

 

I et brev fra over 150 medlemmer af intelligentsiaen til "krigspartiet", anfører underskriverne, at de taler på vegne af "russere, der afviser krig, og ser brugen af militær som en kriminel handling, og at udstationeringen af soldater er udenrigspolitisk afpresning."

 

"I taler ikke i det russiske folks navn, det gør vi," tilføjes det. "I årtier har det russiske folk, der mistede millioner i tidligere krige, levet med talemåden "Hvis ikke krigen fandtes." Har I glemt det?

 

Når militære høge bliver fredsduer

Dagen efter at brevet var sendt, den 31. januar, blev der lagt et opslag på den al-russiske officerforenings hjemmeside - en forening for tidligere officerer med revanchistiske pro-sovjetiske synspunkter.

 

I den senere tid har foreningens formand, generaloberst Ivashov, trukket overskrifter, når han beskrev coronavirussen som noget, der var lavet kunstigt på et amerikansk laboratorium, og som et geopolitisk våben.

 

Nu anklager han Putin for føre en "kriminel politik, der fremprovokerer krig," og opfordrer Putin til at træde tilbage. "Sovjetunionen derimod," skriver han, "udkæmpede kun (retfærdige) krige, når der ikke var andre udveje."Russerne går nu ind i en militær konfrontation for at aflede opmærksomheden fra hjemlige problemer og i den korrupte elites interesse.".

 

Gamle officerskollegaer læste opslaget med vantro. De kunne ikke få det til at stemme med deres kendskab til Ivashov, eller at foreningen har foretaget en så bemærkelsesværdig holdningsændring.

 

Den tidligere leder af Moskva-regionens FSB, Savostyanov - også en silovik - og tidligere knyttet til Boris Jeltsins administration, fremstiller nu sig selv som progressiv demokrat. I kølvandet på den russiske invasion i Georgien forsøgte han at forbedre relationerne til USA. I dag støtter han Ivashov i opslag på Facebook.

 

Til Politico siger Savostyanov, "at som jeg ser det, så står vi i et øjeblik i historien, der er så vigtig, at det hæver sig over alle personlige og politiske antipatier. Det er nu, hvor de, der er imod krigen skal støtte hinanden. Ingen ønsker en krig. Ingen. "Når den modsatte side samles, så er det udtryk for udbredt utilfredshed. Putin og den herskende klasse burde være nervøse."

 

I radiostationen Ruslands Ekko sagde Ivashov. at 76 procent af gruppens medlemmer støttede brevet, men han undlod at specificere tallet.

 

Appellen fra "Støtter af Fred" nævner tillige adskillige pensionerede og reserveofficerer - de eneste militære personer, der er i stand til at sige fra, fortæller Kolesnokov fra Carnegie Analyseinstituttet. "For tjenestegørende officerer er den slags udelukket, men når pensionerede officerer siger fra, så skal det tages alvorligt, for det er bemærkelsesværdigt, når militære høge taler som fredsduer."

 

Putin lader som ingenting

Det er næppe sandsynligt, at Kreml vil tage sig af det. "I et autoritært samfund er det praktisk taget umuligt for folk at få indflydelse. Kreml vil foregive, at protesterne ikke er signifikante, og at det kun er ganske få, der protesterer," siger Kolesnikov.

 

De, der har underskrevet det åbne brev, har kun få forventninger om, at det ændrer noget. Da én af underskriverne, Leonid Gozman, tidligere politiker, nu analytiker, blev spurgt om han troede, at brevet havde nået dem, det var tiltænkt, lo han, og sagde, "naturligvis ikke, det var heller ikke meningen. Vi skrev det for os selv og for almindelige mennesker."

 

Gozman trak en parallel til 1968, da otte demonstranter på Den Røde Plads protesterede mod Sovjets invasion i Tjekkoslovakiet. Dengang fik demonstranterne lange fængselsstraffe i fjerne arbejdslejre og blev udsat for tvungen psykiatrisk "behandling".

 

I dag nøjes de russiske myndigheder med at ignorere protesterne. Pro-Kreml-medier har end ikke skrevet om det overhovedet. I Ivashovs tilfælde anklages han for at have fået et nervøst sammen-brud, eller for at være nyttig idiot for fjendtlige kræfter.

 

Underskriverne ser deres handling som en længe savnet mental afslapning. Gozman bruger et citat af Viktor Frankl, filosof og Holocaust-overlevende: "Den sidste af menneskets friheder, består i at vælge sin holdning til de givne omstændigheder. Vi må bruge denne sidste frihed, det er alt hvad vi har."

 

I et andet interview gentog musikeren Makarevich: "Uheldigvis er der ikke meget jeg kan gøre, men det mindst er dog at sige fra, og det er, hvad jeg har gjort, selvom jeg ikke forventer, at der kommer noget ud af det."

 

15. februar 2022

 

Oversat og bearbejdet fra Politico.eu af Arne Lund