Ruslands Føderale Sikkerhedstjeneste (FSB) har rejst en straffesag mod Boris Kagarlitsky, som bliver anklaget for at retfærdiggøre terrorisme. Kagarlitsky er en kendt venstreorienteret politisk forsker og sociolog og redaktør af webmagasinet ” Rabkor”.

af Ruslands Socialistiske Bevægelse

Læsetid: 2 minutter

Det er imidlertid helt åbenlyst, at anklagen mod Kagarlitsky er en politisk betinget straf på grund af hans synspunkter og et led i et forsøg på at lukke Rabkor.

 

Han blev anholdt på sin bopæl og bragt til Syktywar i republikken Komi, hvor han i dag [26. august, o.a.] skal stilles for retten. I mindst tre byer er bopælen hos medarbejdere af Rabkor blevet ransaget. Denne ”just-in-time aktion” blev gennemført indenfor 24 timer, som om de ville genoplive Stalin- tidens politiske repression.

 

Boris har aktivt kommenteret den nuværende politiske situation, hvor han åbent kritiserede såvel de russiske myndigheders indenrigs- som udenrigspolitik.

 

Regimet har gentagne gange forsøgt at lukke munden på politologer – i 2018 fik det institut, som Kagarlitsky står i spidsen for (Institut for Globalisering og Sociale Bevægelser) prædikatet agentur for fremmede magter, og i april i år blev han også selv stemplet som udenlandsk agent.

 

Kagarlitsky startede sin aktivitet tilbage i Sovjetunionens tid og blev første gang fængslet [i 1982, o.a.], mens Yuri Andropov regerede. Under Jeltsin i forbindelse med begivenhederne i oktober 1993 var han modstander af opløsningen af den Øverste Sovjet. Det udløste en tilbageholdelse og en alvorlig omgang prygl. I 2021 blev han udsat for 10 dages administrativ arrest for at deltage i protester efter valget til den statslige Duma. Nu risikerer han op til 5 års fængsel.

 

De kriminelle anklager mod Boris Kagarlitsky er et angreb på hele venstrefløjen. Man kan være uenig, som meget man lyster, med nogle af hans udtalelser og konklusioner i forskellige perioder af hans offentlige aktivitet, men vi kan fortsætte diskussionen om vores uenigheder, når Boris er på fri fod.

 

Vi opfordrer alle socialistiske og kommunistiske organisationer til at organisere en bred solidaritetskampagne for øjeblikkelig løsladelse af Boris Kagarlitsky og alle andre politiske fanger og at hjælpe redaktionen af Rabkor så meget som muligt.

 

I hans seneste artikler og taler forblev Kagarlitsky fortrøstningsfuld og mente ikke, at den nuværende russiske regering har nogen fremtidsudsigter. Den objektive virkelighed viser, at denne optimisme er fuldt berettiget: Putins regime har startet en total udrensning af resterne af civilsamfundet og forsøger at lukke en lækage på størrelse med en kanonkugle med en korkprop.

 

Vi opfordrer alle socialistiske og kommunistiske organisationer til at organisere en bred solidaritetskampagne for Boris Kagarlitsky’s øjeblikkelige løsladelse og alle andre politiske fanger.

 

Løslad Kagerlitsky!

 

Oversat fra Inprekorr af Leif Mikkelsen

 
Kagarlitsky forventes at være varetægtsfængslet indtil 24. september. Der er startet forskellige underskriftindsamlinger, der kræver Kagarlitsky løsladt, blandt andet her

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com