Fire ud af 20 børn er helt tabt af uddannelsessystemet og 5/6 af dem kan betegnes som funktionelle analfabeter.. Foto: Benedicte Toftegaard

I stedet gik posten overraskende til den pro europæiske Nicusor Dan, som forøgede sit stemmetal fra 23 til 54 procent blandt andet med hjælp fra de ungarske og moldoviske mindretal.

Påstande, beskyldninger og trusler

George Simion præsenterede sig selv som Donald Trumps stemme i Europa og lige som sit forbillede, nægtede han først at erkende sit valgnederlag i anden runde af præsidentvalget der fandt sted den 18. maj. På de sociale medier florerede påstande om stjålne stemmer, om fransk indblanding i valget, om Nicusor Dans sexuelle tilbøjeligheder og om hemmelige planer for at sende rumænske soldater i krig til støtte for Ukraine. Det hele er afvist som ”fake news”.

Simion aflagde sin ”præsidenttale” på de sociale medier, hvor han blandt andet sagde:

”Rumænien skal endelig have en stemme i verden. Ikke en, der siger “ja, lev!” til alt, men en, der siger “Rumænien først”. Vi vil samarbejde med alle, men vi vil ikke knæle foran nogen. Vi vil være en bro for diplomati, ikke en skakbrik på andres bræt. Vi vil forblive et fredens land. Rumænien vil ikke længere sende penge og våben til Ukraine og vil ikke bruge offentlige midler på udenlandske interesser. Alle disse ressourcer vil blive omdirigeret til vores egen økonomi. Det er på tide, at staten investerer i lokale rumænske producenter, ikke i andres krig,”

Under indsættelsesceremonien af den valgte Nicusor Dan vendte medlemmer af flere højreradikale parlamentsmedlemmer ryggen til præsidenten. Patriark Daniel (Rumæniens religiøse overhoved), som traditionelt deltager i ceremonien, optrådte som om han åbenlyst havde støttet Simion.

Til gengæld har 52.000 rumænere på tre dage skrevet under på et krav om, at den højreradikale politiker “Anamaria Gavrilăs skal træde tilbage fra alle de offentlige stillinger. Hun anklages for at overtræde Rumæniens demokratiske værdier. Den 6. maj overfaldt hun verbalt en journalist inde i parlamentspaladset med ordene:

”Du står til at blive udrenset, jeg vil glæde mig til at se dig forsvinde.”

Parlamentet er i opbrud. Endnu har det slagne socialdemokrati ikke besluttet, om de vil indgå i en regering eller være i opposition sammen med AUR (Simions parti).

Hvem er Nicusor Dan?

Den nye præsident står uden for de etablerede partier og kommer fra en post som borgmester i Bukarest. Han betegnes som et matematikgeni uddannet på et eliteuniversitet i Frankrig og er kendt som aktivist imod vandaliserende byfornyelse. Men samtidig står han for en højreorienteret og liberalistisk økonomisk politik som f.eks. lavere beskatning og lempelse af regler, der begrænser erhvervslivet. Ifølge ham ”prioriterer højrefløjen arbejde, mens venstrefløjen prioriterer dovenskab”.

Jeg citerer her en rumænsk professor i statskundskab Vladimir Bortun, der er interviewet i netavisen RFI. Han er uenig i, at Nicusor er en midtsøgende kandidat:

”Jeg vil blot minde om, at 45 procent af befolkningen lever i fattigdom eller på randen af fattigdom, og ingen af disse to konkurrerende varianter af højrefløjen i Rumænien har noget at tilbyde disse sociale lag.

Nicusor Dan, mangler desværre visioner for at løse de socioøkonomiske problemer, som er afgørende for den yderste højrefløjs succes rundt om i verden, ikke kun i Rumænien. Mine kolleger i statskundskab i løbet af det seneste årti har konsekvent vist, at økonomisk usikkerhed er den vigtigste drivkraft bag den yderste højrefløjs valgsucces.”

Vladimir Bortun mener, at folk ikke stemte for Dan, men stemte imod Simion. Han mener desuden at Simion klarede sig meget dårligt i debatten mellem de to runder. For det første fordi han optrådte arrogant. For det andet fordi han opgav det eneste forslag, han havde, som reelt rettede sig mod den brede befolkning. Opførelse af en million boliger til at betale. Han indrømmede selv i et interview, at det var ren markedsføring.

”Det er ret spektakulært at bryde et valgløfte, inden valget er overstået,” udtaler Vladimir Bortun.

Rumænsk budgetunderskud

Rumænien har et stort underskud på sit statsbudget – større end EU tillader. IMF anbefaler, at regeringen skærer ned på offentlige udgifter som f.eks. pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse og sørger for ”at udenlandske investorer har tillid til forudsigeligheden af statens finanspolitik”.

Den nye præsident fremlagde i sin første tale, at han ønsker reformer (besparelser) på alle områder af staten. Sundhed, sociallovgivning, uddannelse, retsvæsen, miljø og endda kultur. Nicusor Dan talte om forenkling og effektivitet af pensionssystemet samt om reform af det sociale sikringssystem.

Det er værd at bemærke, at Nicusor Dans tale blev modtaget af parlamentarikerne i fuldkommen tavshed. Der var ingen klapsalver eller misbilligelse. Rumænien er traditionelt et land som sjældent kaster sig ud i reformer. Især ikke i ændringer som er upopulære i befolkningen.

Elendig uddannelse og tabte unge

Truslen fra de højreradikale er ikke forsvundet. Særligt fordi det er de unge som stemte på Câlin Georgescu og George Simion. De føler sig svigtet og de er vrede.

Den rumænske fagforening for offentligt ansatte (Cartel ALFA) (se note) skriver på deres hjemmeside:

”Den unge generation har stadig vanskeligere ved at få adgang til stabile og fair betalte job, de har svært ved at få råd til en bolig og er under socialt pres.

Rumænien har den højeste andel af unge i EU som ikke har et arbejde eller er i gang med en uddannelse. 19,3 procent af unge mellem 15 og 29 år befinder sig i denne situation ifølge Eurostats data i 2023. Samme år var arbejdsløsheden for unge mellem 15 og 24 år helt oppe på 21,3 procent.” De konstaterer, at kun 10 procent af de unge rumænere er medlem af en fagforening og de involverer sig sjældnere i kollektive bevægelser.

Et af problemerne er den elendige uddannelsessystem.

Den rumænske undervisnings- og forskningsministeren, Daniel David, præsenterede her i maj en diagnostiske analyse af det rumænske uddannelsessystem. Han understregede, at funktionel analfabetisme og skolefrafald har nået alarmerende niveauer, og mener, man kan tale om et nationalt sikkerhedsproblem, hvis ikke Rumænien formår at styrke undervisningen begyndende med børnehaver og vuggestuer:

”Hvis vi har 100 rumænere, vil de 20 typisk være børn og de 80 være voksne. Fire ud af de 20 børn er gået helt tabt fra uddannelsessystemet og 5/6 af dem kan betegnes som funktionelle analfabeter. 10-11 børn har minimale færdigheder. Kun 16 procent af de voksne har en videregående uddannelse mod det europæiske gennemsnit på 30 procent. 25 procent er ramt af funktionel analfabetisme, og yderligere 13 procent er i fare for at havne som funktionelle analfabeter.”

Under Ceausescus styre var en fjerdedel af fagene i folkeskolen afsat til politisk-ideologisk uddannelse. Det blev afskaffet i 1990 men aldrig erstattet med en det ministeren kalder en ”demokratisk medborgerskabsundervisning.”. Skolerne tager f.eks. ikke ansvar for at lære de unge at være kritiske overfor informationer på de sociale medier som f.eks. Tik-Tok.

Note: Kilden er den rumænske fagforening for offentligt ansatte Confederatia Nationala Sindicala “Cartel ALFA”) samt de rumænske aviser ”RFI” og ”Adevărul”.

Artiklen har tidligere været bragt i Solidaritet