content-picture.php

Primærvalgene i Argentina var et slående nederlag for højrefløjens Præsident Mauricio Macri. Centrum-venstrekoalitionen under Christina Kirchner fik næsten 50 procent af stemmerne. Til trods for stærk polarisering fik Arbejdernes Venstrefont – en koalition af anti-kapitalistiske partier – næsten 700.000 stemmer.

af Nathaniel Flakin

Primærvalgene var et chok for Argentina højre-regering. Allerede samme aften indrømmede Macri, at hans valgalliance Sammen om forandring ”havde et dårligt valg” – en underdrivelse af historiske dimensioner.

 

Sammen om forandring fik kun 32,08 procent af stemmerne, 15 procent mindre end centrum-venstre-alliancen Fronten for Alle med den tidligere præsident Christina Kirchner, som fik 47,65 procent.

 

Opinionsundersøgelserne havde ellers forudset et tæt løb, men nu er Kirchner og hendes præsidentkandidat Alberto Fernandez næsten sikre på at vinde valgene 27. oktober. Marcris nederlag var endog endnu mere ydmygende i den strategisk vigtige Buenos Aires-provins, hvor han endte 20 procent bag Fernandez-Kirchner-listen.

 

Arbejdernes Forenede Venstrefront (FIT-U) opstillede en liste med Nicolas del Caño som præsidentkandidat og Romina del Plá som vicepræsident  og fik 700.000 stemmer (2,86 procent af de afgivne stemmer). Til trods for den kraftige polarisering mellem regeringen og oppositionen blev FIT-U fortsat den fjerdestørste liste i hele landet (den tredjestørste blev Consenso Federal 2030 med 8,22 procent). Næsten hele det anti-kapitalistiske venstre bakkede op om FIT-U, herunder de oprindelige tre grupper i FIT – PTS, PO og IS – og nu også MST (derfor tilføjelsen U for ”Unidad” = Enhed, se note 1 og 2)

 

Krise

Dette valgresultat vil føre til en krise. Macri er svækket, men skal sidde i yderligere 4 måneder indtil valget i oktober og indsættelsen i december. Få timer efter valgresultatet blev offentliggjort, ”stemte markedet”, således at værdien af den argentinske peso kollapsede yderligere i forhold til den amerikanske dollar.

 

Resultatet er et nederlag for Donald Trump og IMF, som har været Macri-regeringens vigtigste støtter. Det er også et slag for Brasiliens højreekstreme præsident Jair Bolsonaro og viser, at højreskredet i Sydamerika måske ikke er så stabilt, som det har set ud til.

 

For arbejderklassen i Argentina har Macris præsidentperiode betydet devaluering, massefyringer, prisstigninger på el, vand og naturgas og økonomisk krise. Det overbevisende resultat for Kirchner er en afvisning af denne ”direktørernes regering”, som udfører IMF’s beskidte arbejde.

 

Fernandez og Kirchner har imidlertid gjort det klart, at de ingen planer har om at stoppe med at betale af på landets udlandsgæld. Erfaringen med anti-nyliberale regeringer eller den lyserøde bølge for 10 år siden i Latinamerika (herunder Kirchner, Chavez i Venezuela, Lula i Brasilien, Evo i Bolivia et) har vist os, at disse reformistiske regeringer ikke kan tilbyde afgørende eller varige forbedringer for arbejderbefolkningen.

 

Venstrefløjen

Til trods for den ekstreme polarisering og stærke illusioner om en ”anti-Macri front” kunne FIT-U ikke desto mindre forvare sin placering som det fjerdestørste parti i landet.  FIT-U modtog ikke donationer fra kapitalister, men byggede i stedet på aktivister og sympatisørers indsats i en omfattende valgkampagne.

 

Resultatet – 700.000 stemmer og 2,86 procent af stemmerne er en svag tilbagegang sammenlignet med præsidentvalget i 2015, hvor FIT fik 3,35 procent.

 

Mange arbejdere var fristet til at stemme på Fernandez og Kirchner som et mindste onde. Frontens relative succes betyder, at den vil have gode chancer for at vinde pladser i Kongressen og i provinsernes råd til oktober. Endnu vigtigere er det, at efterhånden som krisen tager til, bliver den anti-kapitalistiske venstrefløj en politisk kraft, der er synlig på nationalt niveau. Pladserne i Kongressen vil blive en af de platforme, hvorfra arbejdernes kamp mod fremtidige angreb kan koordineres og styrkes.

 

Dertil kommer, at venstrefløjen nu er i stand til at vinde mandater i byrådet i Buenos Aires med Myriam Bregman som spidskandidat og i provinsen Buenos Aires med Nestor Pitrola i spidsen. FIT-U fik stærke resultater for arbejderkandidater i andre provinser, selvom det vil være svært at vinde mandater der. I Neuquen-provinsen fik Raul Godoy, en leder fra den besatte keramikfabrik Zanon, 5,23 procent af stemmerne. I Jujuy i det allernordligste fik renovationsarbejderen Alejandro Vilca 4,82 procent.

 

Primærvalgene 

Valgene i august er kendt som PASO, som står for samtidige og obligatoriske primærvalg. Disse primærvalg, som blev indført i 2011, giver muligheder for, at forskellige kandidater kan opstille for at blive spidskandidat for en politisk alliance.  Det er imidlertid sjældent, at valget bliver brugt på denne amerikansk-inspirerede måde. Af de otte politiske lister, der deltog i primærvalgene i år, havde kun en af dem forskellige kandidater, man kunne stemme på.

 

Derfor er disse primærvalg først og fremmest en slags udskilningsløb, hvor de lister, der får mindre end 1,5 procent af stemmerne, er udelukket fra at stille op til valgene til oktober. Der skal vælges præsident, halvdelen af Deputeretkammeret og en tredjedel af Senatet. Der er også valgt til guvernørposter, provinskongresser og kommunalvalg.

 

Et venstrealternativ

I de seneste år er Argentina blevet rystet af omfattende kvindemobiliseringer. Den grønne bølge (marea verde) kæmpede for retten til fri, lovlig og sikker abort. Nogle af ledere i denne bevægelse tilsluttede sig Fronten for Alle for at komme af med Macri. Men Kirchner har aldrig lovet at gøre abort lovlig – hun havde magten i 12 år og har konsekvent blokeret ethvert forsøg på at fjerne på forbuddet.

 

Kandidater fra FIT-U optrådte ofte med grønne pandebånd, fordi de er den eneste politiske strømning, der konsekvent har forsvaret retten til abort. Kirchner havde derimod placeret ivrige abortmodstandere på sin liste.

 

Mange håber på, at Fernandez og Kirchner vil gøre en ende på nyliberal krisepolitik. Men deres liste omfatter adskillige kongresmedlemmer og guvernører, som har hjulpet Macris regering med at vedtage og implementeret love, eftersom Macri ikke alene kan mønstre et flertal i Kongressen, FIT-U derimod er en uafhængig politisk kraft for arbejdere, unge, kvinder og LGBTQ+ personer. De kæmper for en plads i Kongressen for at ”styrke hver eneste kommende arbejderkamp,” som Nicalas del Cano sagde på en pressekonference på selve valgnatten, ”så kapitalisterne og bankerne selv kommer til at betale for den krise, de har skabt.”

 

Noter:

1)      FIT (Frente de Izquierda y Trabajadores) Arbejdernes Venstrefront var en valgkoalition, dannet i 2011, mellem tre trotskistiske partier: Socialistisk Arbejderparti (PTS), Arbejderpartiet (PO) og Socialistisk Venstre (IS). I foråret blev FIT-U dannet, da en fjerde trotskistisk gruppe, MST (Arbejdernes Socialistiske Bevægelse) indgik i den nye alliance FIT-U. Se FIT-U’s valgprogram her

2) MST er permanent observatører i Fjerde Internationale. Forud for dannelsen af FIT-U forlod PO’s historiske leder, Jorge Altamira, organisationen sammen med en gruppe medlemmer i protest mod frontens parlamentariske orientering.

 

Se også Socialistisk Informations artikel om baggrunden for det argentinske valg her

 

Artiklen er oversat fra Left Voice af Leif Mikkelsen

 

 

 

 

single.php