content-picture.php

Den 5. august fratog Indiens hindu-nationalistiske regering delstaterne Jammu og Kashmir deres delvise selvstændighed, samtidigt med at den oversvømmede regionen med tropper og indførte udgangsforbud samt lukkede for al kommunikation med omverdenen.

af John Riddell

Planen er nu, at staten skal opdeles, hvor den østlige del (Ladakh) skal styres direkte fra New Delhi.

 

Premierminister Narenda Modi lukkede internet-, mobil- og fastnetforbindelser til den belejrede region. De sparsomme nyheder, der er sivet ud, taler om arrestationer af ledende politikere og udbredt frygt blandt regionens 12 millioner indbyggere.

 

Ved forelæggelsen af denne overraskende nyhed i Indens parlament udtalte indenrigsminister Amit Shah, at disse skridt ville føre til ”en bedre regeringsførelse, tilstrømning af investeringer udefra samt fred”.

 

Regeringen i det overvejende muslimske Pakistan har konkurreret med det overvejende hinduistiske Indien om indflydelse i regionen. Pakistan har i øjeblikket militær kontrol med den nordligste trediedel af det historiske fyrstedømme Kashmir. Pakistan reagerede på tiltagene den 5. august med vred fordømmelse.

 

Modi er leder af et ”fascistisk regime,” sagde Fawad Chaudhry, en af ministrerne i landets regering, i det pakistanske parlament den 7. august. Man kan ikke udelukke endnu en krig om Kahmir, tilføjede han. ”Pakistan bør ikke lade Kashmir blive et nyt Palæstina”, udtalte Chaudhry. ”Vi har valget mellem vanære eller krig”.

 

70 års rivalisering

Den pakistansk-indiske rivalisering går mere end 70 år tilbage. I 1947 blev den britiske koloni Indien delt i to uafhængige stater: Pakistan og Indien. Jammu og Kashmir var de eneste delstater, hvor flertallet af befolkningen var muslimer, som gik til Indien. Muslimer udgjorde kun 15 procent af befolkningen i Indien efter selvstændigheden, og deres trosfæller i Kashmir følte sig isolerede og sårbare.

 

Idet man anerkendte det stærke ønske i Kashmir om selvbestemmelse, gjorde FN klar til at gennemføre en folkeafstemning om regionens status, men en sådan blev aldrig gennemført. Men blandt betingelserne for regionens indlemmelse i Indien var to klausuler i forfatningen, der dels gav udstrakt selvstyre til staterne Jammu og Kashmir (paragraf 370) og dels et forbud mod at ikke-kashmirer kunne eje jord (paragraf 35A).

 

For den muslimske befolkning var selvstyret og beskyttelsen mod opkøb af jord afgørende for ikke at blive oversvømmet og tilsidesat af Indiens hinduistiske flertal. Disse tiltag stod som en barriere mod faren for en kolonial invasion af nybyggere udefra, som ville gøre muslimerne til et marginaliseret mindretal i deres eget land.

Men disse sikkerhedsforanstaltninger blev fejet til side af den indiske regering den 5 august 2019.

Parallellen til Palæstina
Muslimernes øjeblikkelige status minder, som den pakistanske minister bemærkede, i uhyggelig grad om den, der eksisterer på vestbredden af Palæstina, hvor en fjendtlig israelsk besættelse rent faktisk er blevet et kolonialt nybyggerprojekt om at marginalisere den oprindelige palæstinensiske befolkning i dens eget land.

Med udgangspunkt i, at Indien har afskaffet klausulen, som beskyttede mod jordopkøb udefra, kan forudsigelsen fra indenrigsminister Amit Shah, om at Kashmir vil opleve ”en bølge af investeringer udefra” meget vel betyde en plan om udbredt kolonialistisk fratagelse af Kashmirs muslimers ejendom gennem jordopkøb af folk udefra.

En påtrængende trussel om atomkrig
Selv i de årtier, hvor de forfatningsmæssige garantier eksisterede, har Jammu og Kashmir kun i beskedent omfang oplevet en rolig situation. Der har ofte været gnidninger med den centrale regering, og New Delhis indblanding i det lokale styre har fremprovokeret modstand. Der har været væbnede sammenstød ved den pakistanske grænse, og ved to tilfælde har de pakistanske og indiske hære udkæmpet kortvarige krige. En væbnet modstandsbevægelse i 1980´erne, der søgte selvbestemmelse, blev mødt med en hård indisk militær gengældelse. Der var store tab, og der har konstant været en simrende konflikt, hvor sikkerhedstyrker ofte har angrebet ubevæbnede folkelige protester.

Og nu er de væbnede styrker i både Indien og Pakistan i besiddelse af atomvåben. Begge lande har mere end 100 atomsprænghoveder, som hver især er i stand at forårsage en umådelig nedslagtning af civile på den anden side.

Under disse betingelser vil Indiens overgreb på Kashmir meget vel kunne resultere i en militær konflikt, der eskalerer til en atomkrig.

Opposition i Indien
Skønt mange presserapporter taler om stor folkelig støtte i Indien til regeringens overgreb, var oppositionens partier hurtige til at kritisere disse tiltag.

Som talsmand for den største oppositionsgruppe, Kongrespartiet, udtalte Ghulam Nabi Azad, at ”Bhartiya Janata Partiet (Modis parti) har myrdet forfatningen. Det har myrdet demokratiet.”

Fem venstrefløjspartier udsendte en fælles udtalelse, der fordømte Modis tiltag som ”et angreb på føderalismen, et grundlæggende element i den indiske forfatning”, og opforderede til en fælles landsdækkende protest den 7. august.

”Det er almindeligt anerkendt, at enheden i Indien ligger i dets forskellighed” udtalte det indiske Kommunistparti (Marxister) den 5. August. ”De behandler Jammu & Kashmir som besatte områder.”

En rolle for FN?
Eftersom Kashmirs omstridte status oprindeligt blev oprettet via FN med en opfordring til en folkeafstemning, kunne FN synes at have et vist ansvar for at bidrage til at løse den øjeblikkelige krise. Denne pointe bliver stærkt fremhævet i en appel til FN´s Generalsekretær Antónió Guterres fra Kashmirs Scholars Consultative and Action Network.

FN bør udnævne en særlig udsending, udtaler akademikerne fra Kashmir, for at arbejde frem mod et ophør af volden mod civile i Kashmir og en genindførelse af menneskerettighederne.

For et år siden fremlagde Sekretariatet for FN´s Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) en rapport, der opfordrede til en undersøgelse af overtrædelser af menneskerettighederne i Kashmir. OHCHR refererede troværdige rapporter om massakrer, gruppevoldtægter, bortførelser, og ”bevidst brug af gummikugler for at gøre ofrerne blinde” begået af indiske sikkerhedsstyrker, som ikke er blevet mødt med nogen officiel reaktion.

Den indiske regering modsætter sig imidlertid FN-mægling om Kashmir og nægter indrejsetilladelse til OHCHR-forskere til regionen. Den afviser OHCHR-rapporten som fejlagtig og fordomsfuld.
 

Oversat fra Johnriddel.com af Peter Kragelund

Se også udtalelse 5. marts 2019 om Kashmir-konflikten fra Fjerde Internationale her

 

single.php