Samme dag gik tusinder af andre queers på gaden i København under paroler om internationalisme og solidaritet med det palæstinensiske folk i den kritiske Nørrebro Pride. Vi hylder deres insisteren på, at Pride er og bliver politisk, og ikke skal kommercialiseres til en hyggefest med betændte sponsorer for de mest privilegerede LGBTQ- personer.

På trods af vedvarende pres fra aktivister fra gruppen Queers Against Occupation and Genocide, har CPH Pride hele 2024 nægtet at tage klart afstand fra Israels folkemord i Gaza eller at droppe deres sponsorer med investeringer i Israels ulovlige bosættelser. Det virker absurd, at en organisation, der påstår at kæmpe for menneskerettigheder, kan vende det blinde øje til de groveste former for overgreb herpå. Og det virker absurd, at en protest, der udspringer fra det radikale Stonewall-oprør i 1969, kan stille sig helt og holdent på magthavernes side.

Men situationen er desværre kulminationen på en proces, hvor CPH Pride i mange år er blevet mere kommercialiseret og har nægtet at tage politisk stilling til en række spørgsmål. I lighed med officielle Prides i mange andre europæiske lande, er CPH Pride blevet mindre og mindre en protest drevet af aktivister og mere og mere blevet en begivenhed, hvor virksomheder og partier, der ellers er fløjtende ligeglade med queer-rettigheder, kan pryde sig med lånte fjer for en uges tid og bagefter fortsætte med at pleje kapitalismen og dens interesser.

Queer kamp hele året
Der er utroligt meget at kæmpe for som queers i denne periode, hvor blandt andet højrefløjens fremmarch angriber hårdt tilkæmpede rettigheder mange steder i verden. Som socialister skal vi insistere på, at Pride ikke er en enkelt dag om året, men at vi hver dag kæmper for queer- frigørelse. Vi skal også insistere på, at Pride og kampen for queer-frigørelse er politisk.

Kapitalismen er kun interesseret i at tolerere et meget snævert segment af LGBT-befolkningen. Det er som regel dem, der bedst kan imitere en kernefamilie, som kan være med i produktionen, og som har penge. Imens er der meget lidt plads til arbejderklasse-queers, queers som ikke lever i monogame forhold, eller queers som ikke er ciskønnede eller hvide.

Også imperialismen har længe brugt kulturel, lovgivningsmæssig og voldelig implementering af seksualitet og kønsroller til at dominere befolkninger udenfor Europa. F.eks. var det den britiske kolonimagt, der indførte kriminalisering af homoseksualitet i Indien, selvom der er mange eksempler i regionen på befolkninger, som har opfattelser af køn, der ikke stemmer overens med en vestlig binær forståelse.

Som socialister ved vi derfor, at det er løgn, når CPH Pride og andre forsøger at bilde os ind, at LGBTI*-kampen kun handler om et snævert sæt rettigheder for de få her i Danmark, og når de siger, kampen er klasseløs, blind for racialisering og for globale dimensioner.

Vi ved, at det er løgn, når de siger, at queerkamp ikke er en kamp i mod systemet. Og vi ved, at denne kamp må stille sig solidarisk med andre, der undertrykkes og udbyttes og slås ihjel af præcis samme system for at kunne vinde.

Solidaritet på tværs af grænser og bevægelser
Vi ser aktuelt, at  denne kobling er gået op for mange queers både i Danmark og i andre lande, som mobiliserer sig selv og andre i solidaritet med det palæstinensiske folk. Vi ser queers, der eftertrykkeligt siger fra over for Israels to årtiers lange forsøg på at pinkwashe deres forbrydelser mod menneskeheden. Vi ser queers, der siger ingen bomber, ingen besættelser og intet folkemord i vores navn.

Derfor var det også utroligt glædeligt at se, hvordan denne solidaritet blev gengældt i København 17. august, da flere af de centrale organisationer i Palæstina-solidaritetsbevægelsen som Studerende mod besættelsen og Alle på Gaden for et Frit Palæstina gik med i Nørrebro Pride.
Palæstinas kamp er queerkamp og queerkamp er Palæstinas kamp!

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 25.august 2024