Læsetid: 3 minutter“I fsb er jura også tidligere blevet brugt til politiske formål,” siger Jean Thierry. Foto: Københavns Kommune.
Anmeldelsen skete umiddelbart før et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i fsb (indtil 2003 Foreningen Socialt Boligbyggeri) den 20. november, hvor der var stillet mistillidsvotum til Jean Thierry, Ditte Danielsen og Tobias Gregory. Det førte til, at de tre bestyrelsesmedlemmer blev væltet.
Nedrivning af 42 handicapboliger
Bag anmeldelsen ligger en tvist om et forslag til lokalplan.
“Fsb’s administration var i oktober 2023 med til at indsende et lokalplanforslag til kommunen om, at 42 handicap-egnede rækkehuse på Langhusvej i Tingbjerg skal kunne rives ned. Det skete til trods for, at Repræsentantskabet, som den højeste myndighed i fsb, har vedtaget, at fsb skal arbejde for at rækkehusene skal bevares”, fortæller Ditte Danielsen.
Hun var sammen med de to andre bestyrelsesmedlemmer udnævnt som forhandlingsdelegation for fsb. De sendte to breve til kommunen med besked om, at fsb ønsker at bevare de 42 rækkehuse og forslag til, hvordan det kunne gøres. Flertallet i bestyrelsen mente, at dette var en overtrædelse af deres mandat, og at brevene – angiveligt på fsb’s brevpapir, derfor var falske dokumenter.
Jean Thierry mener, at politianmeldelsen og det efterfølgende mistillidsvotum skyldes, at han og den øvrige forhandlingsdelegation arbejdede hårdt for at finde en løsning, så rækkehusene i Tingbjerg kunne bevares. Det afviser fsb’s formand, Mads Malik Knudsen, som sammen med den administrerende direktør indgav politianmeldelsen.
Fejlagtige oplysninger
Forud for det ekstraordinære repræsentantskabsmøde og politianmeldelsen lå også et advokatnotat, som var blevet bestilt af fsb’s administration. Heri hedder det, at brevene er en “bevidst overskridelse af forhandlingsdelegationens mandat samt en uberettiget repræsentation af FSB for omverdenen”. Vurderingen var, at der kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk.
Men nu skriver politiet altså, at de vurderer, at selv hvis efterforskningen fortsætter, vil det ikke føre til, at de tre kan sigtes i sagen. Der har ikke været foretaget afhøringer i sagen.
“Vi blev væltet på et fejlagtigt grundlag. Advokatnotatet bygger på fejlagtige oplysninger, som ikke blev tjekket hos os, der har skrevet og sendt brevene. For eksempel var brevene ikke skrevet på fsb’s brevpapir. Organisations-bestyrelsens flertal ville heller ikke høre på os, da vi fortalte det,” fortæller Jean Thierry og tilføjer:
“I fsb er jura også tidligere blevet brugt til politiske formål. Blandt andet i Blågårdssagen, hvor tre uskyldige familier igennem to år via retssager blev forsøgt smidt ud af deres lejligheder, indtil flertallet i organisationsbestyrelsen blev væltet. Juraen i den sag er aldrig blevet undersøgt i et advokatnotat. Det har flertallet i bestyrelsen nemlig stemt nej til”.
Genopstiller til maj
Ditte Danielsen og Jean Thierry genopstiller til fsb’s organisationsbestyrelse på repræsentantskabsmødet til maj. De vil arbejde videre for mere demokrati og åbenhed i fsb, og for at bevare alle beboeres hjem. Tobias Gregory overvejer at gøre det samme.
Artiklen er opdateret den 8. februar med flere baggrundsoplysninger.
Kan vi ikke få en bedre forklaring på sagens sammenhæng? Artiklen forekommer diffus og selvmodsigende…
Artiklen er opdateret den 8. februar med flere baggrundsoplysninger.