Regeringens skattereform består af flere forskellige elementer, som tilsammen favoriserer top-indkomsterne i Danmark. For det første vil regeringen øge beskæftigelsesfradraget, både procenten og det maksimale beløb. Det løfter mest i toppen, hvor indkomsten er højest. Den vil også indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som også løfter mest blandt de enlige forsørgere med højest indkomst.
Regeringen vil derudover reducere topskatten ved at indføre en mellemskat. Hvor der i dag betales topskat på 15 pct. af bruttoindkomster over 618.000 kr., skal der fremover betales 7,5 pct. mellemskat af indkomster mellem 618.000 kr. og 750.000 kr. For indkomster herover pålægges 7,5 pct. ekstra skat – altså det samme som de nuværende 15 pct.
Endelig vil regeringen indføre en top-topskat. Det indebærer en ekstra skat på 5 pct. for indkomster over 2,5 mio. kr. En lille gruppe personer med meget høje indkomster får samlet set forøget deres skattebetaling på trods af lettelse i topskatten og højere beskæftigelsesfradrag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skønner, at det drejer sig om færre end 10.000 personer, som alle er at finde blandt de 1 pct. med højest indkomst.
Samlet set indebærer skattereformen, at personer med høje indkomster – bortset fra de allerrigeste indkomstmodtagere – får den største gevinst ved skattereformen. Folk på overførselsindkomst, der er allerhårdest ramt af inflationen, er de store tabere og får umiddelbart overhovedet ingen ændring i indkomsten. AE-rådet har beregnet, at reformen indebærer en samlet øget stigning i uligheden målt ved Gini-koefficienten på 0,07 pct.-point.
Hullet top-topskat
Umiddelbart er det positivt, at regeringen ønsker at forøge beskatningen for de meget rige personer. Imidlertid er der en række udfordringer ved beskatningen. For selvom regeringen skønner, at den ekstraskat på de højeste indkomster vil indbringe 0,6 mia. kr. årligt, er det slet ikke sikkert, at beløbet bliver så højt. Det skyldes ifølge regeringen selv, at der ikke er "taget højde for, at der vil være personer, som i et vist omfang har mulighed for at undgå at betale (dele af) den ekstra topskat blandt andet gennem såkaldt indkomsttransformation for visse hovedaktionærer eller gennem indkomstudjævning over tid for selvstændige, der benytter virksomhedsordningen."
Med andre ord kan personer, som ejer egen virksomhed vælge at lade overskud blive i virksomheden og udbetale indkomsten senere, så den ikke overstiger 2,5 mio. kr. På samme måde kan hovedaktionærer, som samtidig får udbetalt deres udbytte som løn, vælge at få betalingen ud af virksomheden som udbytte og dermed blive beskattet efter reglerne om aktieudbytter.
Lettelser til forgyldte arvinger
Samtidig gemmer der sig i 2030-planen en skattelettelse til virksomhedsarvingerne, som ikke er omtalt i skatteudspillet. Regeringen vil nedsætte bo- og gaveafgiften ifm. overdragelse af familieejede virksomheder fra 15 til 10 pct. samt ændre værdiansættelsesmetoden. Det koster ifølge regeringen 0,8 mia. kr. årligt. Det er veldokumenteret, at de unoterede aktier i de familieejede virksomheder er koncentreret i det allerhøjeste indkomst- og formuelag i Danmark. Derfor vil denne skattelettelse ramme meget skævt og udgør en større skattelettelse til de rigeste end den øgede indtægt fra top-topskatten.
Skat fra de rige til velfærd
Enhedslisten har kritiseret regeringens skatteudspil som pilskævt. Det er vigtigt. Der er behov for skarp kritik af det ulighedsskabende i skattereformen samlet set – herunder at der kommer fokus på, at aktionærarvingerne skal have kæmpe skatterabat. Der er også brug for at understrege, at regeringens snak om penge til ”både skattelettelser og velfærd” foreløbig har vist sig som rent hykleri: Regeringens 2030-planer rummer ikke noget der ligner en redningsplan for de katastrofale velfærdshuller i kommuner og regioner. Og derfor er der alt andet lige brug for større, ikke mindre, skatteopkrævninger.
Men det handler ikke om at være imod de skattelettelser, der kommer almindelige inflationsplagede lønmodtagere til gode. Tvært imod må vi kræve flere skattelettelser, som det f.eks. foreslås i Enhedslistens progressive skattepolitik, der giver til både almindelige lønmodtagere og til folk på overførselsindkomst. Der er brug for en skattepolitik, der hæver skatten, men henter pengene et helt andet sted: I de svimlende profitter i erhvervslivet og hos de rigeste 5-10 procent. Og vel at mærke: Henter pengene på en måde, der virker - hvilket kræver en helt anderledes kontrol med virksomhedernes regnskabsførsel!
Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 24. november 2023
