Aldrig har klimaforskningen været så alarmerende. Den ene rapport efter den anden har påvist, at der skal skæres kraftigt ned på udledningerne i de allernærmeste år, hvis vi skal have en blot nogenlunde chance for at få styr på den globale opvarmning. Men udledningerne fortsætter med at vokse, og de, der står bag, fortsætter med at investere i nye boringer, miner, kraftværker, veje og fabrikker, der vil køre videre langt ud over klimahåbets udløbsdato.

 

Kapitalinteresser, ikke mindst de fossile, har præget hele striben af tandløse topmøder. Delegerede med bånd til verdens største olie- og gasselskaber har deltaget i FN’s klimaforhandlinger mindst 7.200 gange gennem de sidste 20 år, viser en opgørelse fra Kick Big Polluters Out-samarbejdet. Og regeringerne har spillet deres spil. Paris-topmødet i 2015 opstillede et mål om at begrænse den globale opvarmning til ”et godt stykke under 2 grader”, helst 1,5 grader, men uden at vedtage noget konkret og bindende. Til dato er de fossile brændsler end ikke blevet nævnt i topmødeerklæringerne – bortset fra en særdeles luftig formulering om kul fra Glasgow i 2021.

 

Nu er den 28. forestilling så startet, og den fossile kapital er stærkere til stede end nogensinde – ovenikøbet med en oliesheik som leder af selve topmødet. De Forenede Arabiske Emirater er vært for COP28, og sultan Al Jaber, CEO for Abu Dhabi National Oil Company (Adnoc) er topmødets formand. Nyligt lækkede dokumenter viser, at de vil bruge topmødet til at opnå helt konkrete resultater – i form af aftaler mellem Emiraterne og en række lande om ny olie- og gasudvinding!

 

Som Amnesty International konstaterer: ”Fossilbrændselsindustrien genererer kæmpe formuer til en snæver kreds af koncerner og stater, som har en interesse i at blokere for retfærdig omstilling til vedvarende energi og lukke munden på modstanderne.”

 

Fossil udvinding i lystig vækst

FN’s nye Production-Gap-rapport slår fast, at der ikke er plads til nogen nye kulminer eller nye olie- og gasfelter. Samtidig viser rapporten, hvordan udvindingen fortsætter med at stige verden over, med støtte fra regeringerne.

 

EU er ikke ligefrem en grøn foregangsregion, viser en ny rapport fra NOAH Friends of the Earth Denmark:EU-baserede virksomheder som Total Energies, Shell, RWE, og ENI står bag mindst 107 af verdens 425 største projekter for udvinding af fossile brændsler. Disse EU-baserede ”CO2-bomber” vil i sig selv gøre det usandsynligt, at den globale opvarmning kan holdes på højst 1,5 grader eller blot på højst 2 grader. De står nemlig til at forårsage udledning af 334 mia. tons CO2. Det er omtrent lige så meget, som der alt i alt må udledes i hele verden fra og med 2023, hvis der skal være 83 % sandsynlighed for at begrænse temperaturstigningen til 1,7 grader. Det fremgår af en gruppe klimaforskeres opdaterede CO2-budget ud fra IPCC’s seneste rapport.

 

Sådan vil de forlænge den fossile æra

I forhandlingerne op til COP28 er der lagt op til at begynde at tale om de fossile brændsler, men samtidig åbne en ladeport for at fortsætte udvindingen og afbrændingen langt ud over det kritiske punkt.

 

EU har spillet ud med, at man vil udfase de såkaldte ”ikke-udledningsreducerede” (unabated) fossile brændsler. Det kryptiske tillægsord er ikke defineret i forhandlingerne, for i FN-systemet praktiserer man ”konstruktiv uklarhed” for at opnå en enighed på papiret. Men det er et kodeord for, at man kan fortsætte med at producere fossile brændsler, hvis man siger, at man vil brænde dem af på en måde, der dæmper klimabelastningen. Typisk forestiller man sig udstrakt brug af CO2-fangst og ‑lagring (CCS). Men CCS-anlæggene står slet ikke klar, og mange advarer om, at CCS ikke kommer til at spille nogen væsentlig rolle, i hvert fald ikke før løbet er kørt.

 

Udviklingen inden for CCS været langsom og plaget af fiaskoer. CCS er energikrævende, så der skal bruges endnu mere fossil energi. CCS gør intet ved udledningerne af metan fra kulminer og lækager fra gasanlæg. Og man kan ikke sætte CCS på biler, boliger osv. – her kræves ganske andre investeringer: i kollektiv trafik, energirenovering, fjernvarme osv., og det er op ad bakke, når CCS-anlæg lægger beslag på penge og ressourcer.

 

Ekstremt dyre satsninger på CCS-anlæg er et centralt middel til at få udskudt nedlukningen af den fossile produktion så længe som muligt. Et aktuelt og grelt eksempel er givet af COP28-chefens eget selskab, Adnoc. Det har lovet at øge mængden af CO2, det indfanger, til 10 mio. ton om året frem til 2030. Men i samme periode vil selskabets olie- og gasudvinding føre til udledning af 340 gange så meget CO2.

 

Fossilselskaberne bruger også CO2-fangst-branchen til at infiltrere klimaforhandlingerne gennem frontorganisationer – f.eks. Carbon Capture and Storage Association (CCSA), som tæller BP, Shell og TotalEnergies blandt sine medlemmer og er registreret som erhvervs-NGO ved COP28.

 

Strandede aktiver

Dette fordækte spil er et udtryk for den velkendte ”liberale” klimapolitik, der freder storkapitalen og overlader den levende klodes skæbne til troen på markedskræfterne og teknologiske snuptagsløsninger. Det er det glade kapitalistiske vanvid.

 

At bremse den globale opvarmning kræver, at investeringer i nye fossile projekter standses nu, og at udvindingen hurtigt udfases. Det indebærer, at billioner af dollars bliver “strandede aktiver”. Men kul-, olie- og gasselskaberne og finanssektoren, der har skudt penge i dem, opgiver ikke deres forventede profitter uden kamp. Ikke mindst derfor ser vi en voksende mobilisering af lobbygrupper, højrefløjskræfter og regeringer for at udvande, afspore eller blokere den såkaldte grønne omstilling.

 

Danmark er med

Globalt er Danmark en lille spiller, men den danske regering står ikke tilbage for de store, når det gælder klimahykleri. Danmark fik oprettet Beyond Oil and Gas Alliance – en klub af lande, der har forpligtet sig til udfasning af olie- og gasproduktion. Men Nordsøaftalen i 2020 – med partier fra SF til DF – lader udvindingen fortsætte indtil 2050. Og ikke nok med det: Olieselskaber kan søge koncession til udvinding i ledige områder af Nordsøen. I september var regeringen tæt på at tildele et norsk selskab Elly Luke-gasfeltet, trods grønne bevægelsers protester. Til alt held trak selskabet sin ansøgning tilbage, men døren er stadig åben.

 

Den emiratiske COP-formand har givet den socialdemokratiske ”minister for global klimapolitik” Dan Jørgensen en vigtig rolle i Dubai-forhandlingerne. Mens ministeren fortæller verden, hvordan det skal gøres, begunstiger SVM-regeringen kapitalinteresser på bekostning af chancerne for en grøn og retfærdig fremtid – også ud over den fortsatte udvinding i Nordsøen: Regeringen sylter alle klimatiltag, der kunne genere landbrugslobbyen, vejlobbyen, industrilobbyen osv., og forgylder de besiddende med skattelettelser, erhvervsstøtte og fede kontrakter.

 

Derfor fortsætter kampen herhjemme såvel som internationalt for at sætte klima og social retfærdighed over profitter og pengemagt. Der har været klimamarch i Århus, Fossilfri Fremtids kampagne mod udvindingstilladelser til det nye Hejrefelt, nye initiativer til klimastrejker i Fridays for Future, gadeaktioner med Extinction Rebellion, Klimabevægelsens retssag, Den Grønne Ungdomsbevægelses aktivistiske satirekampagne ”Fødebrug og Landvarer” og meget, meget andet. Der er hårdt brug for endnu flere og større mobiliseringer, der rykker styrkeforholdene, og for en venstrefløj, der udbreder antikapitalistiske løsninger. Det vil ikke haste mindre efter COP28. Tværtimod!

 

Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 30. november 2023