Udleverede PET oplysninger om danske politiske aktivister til fremmede magters efterretningsvæsener? Udleverede PET ligeledes oplysninger om herboende flygtninge til fremmede magter, fra hvis undertrykkelse de netop var flygtet? Og hvorfor beskyttede PET ikke disse mennesker mod overvågning fra fremmede efterretningsvæsener, der opererede i Danmark?

Noget tyder på, at informationsudveksling i mange tilfælde har været praksis, i øst som i vest. For eksempel ved vi, at PET fodrede det østtyske Stasi med personoplysninger om bl.a. danske trotskister gennem en agent, der var tidligere organiseret nazist.

I denne artikel vil vi se på det danske efterretningsvæsens samarbejde med den græske militærjunta, der regerede fra 1967 til 1974.

Det græske oberstkup
Ved udsigten til en ny regering, som kongehuset og militæret anså som en trussel mod deres magtstilling, gennemførte højreorienterede officerer i april 1967 et statskup. NATO-planer om undtagelsestilstand, herunder lister med navne og adresser på venstreorienterede personer, kom nu i anvendelse. Militærjuntaen undertrykte brutalt alle politiske modstandere.

Lige siden Anden Verdenskrig havde Grækenland været under stærk indflydelse og dominans fra først England og derpå af USA. Dette var resultatet af sejrherrernes – "de tre store", Churchill, Roosevelt og Stalin – opdeling af verden efter krigen i indflydelsesfærer.

Churchill fik Grækenland, trods at den kommunistiske modstandsbevægelse så godt som helt havde magten i landet i slutningen af krigen. Stalin valgte at ofre denne begyndende socialistiske revolution til fordel for de imperialistiske magter. Derefter blev Grækenland en del af "pax americana", og landet blev i 1952 medlem af NATO. Som International Herald Tribune skrev en gang under oberststyret: "Grækenlands stilling som bastion for NATOs sydøstlige flanke og som det eneste sikre tilflugtssted for den 6. amerikanske flåde i dette område er af allerstørste vigtighed".

Da den amerikanske præsident Nixon var i Athen i maj 1967, forsikrede han obersterne om, at alle arbejder "for et fælles mål".

Kasper Neergaard-sagen
Også NATO-landet Danmark havde fælles mål med militærjuntaen. Det fremgår af den såkaldte Kasper Neergaard-sag, som er udførligt omtalt i PET-Kommissionens rapport. Det fremgår her, "at PET i virkeligheden havde forsøgt at afsløre våbenleverancer til den græske modstandsbevægelse, der på det tidspunkt bekæmpede det græske juntastyre" (PET-kommissionens rapport bd. 9, s. 98).

Kasper Neergaard var en politisk aktivist organiseret i Revolutionære Socialister, en trotskistisk strømning i Socialistisk Ungdoms Forum, som i 1971 vedtog at tilslutte sig Fjerde Internationale. "Vi ved at PET på det tidspunkt havde et samarbejde med det græske oberststyres efterretningsvæsen," siger Kasper Neergaard til Socialistisk Information.

To PET-agenter forsøgte at hverve Kasper neergaard, uden at han skulle vide, at det var PET, han skulle arbejde for. Agenternes forsøg startede i sommeren 1971. Det blev afbrudt af Kasper Neergaard måneder senere. Som medlem af SUF – og tilknyttet Fjerde Internationale – blev han opfordret til at stjæle Internationalens korrespondance.

Kasper Neergaard var under mistanke for at medvirke til produktion af sprængstoffer gennem et samarbejde med aktivister fra andre lande, bl.a. Vesttyskland og Sverige. Det skulle smugles ind i Grækenland. Men der blev aldrig konstateret et sprængstoflaboratorium i Danmark!

Efter militærkuppet i Grækenland i 1967 blev som nævnt al opposition brutalt forfulgt. I Grækenland opererede forskellige modstandsgrupper illegalt. De blev støttet af eksilgrækere og sympatisører rundt om. I Danmark fandtes der også forskellige grupper, der støttede forskellige dele af den græske modstandsbevægelse. Disse grupper havde stor interesse hos PET. Kasper Neergaard mistænktes for at være i kontakt med græske eksilmiljøer og aktivister, hvilket han vitterligt også havde.

Informationsudveksling
I maj 1971 optrævlede militærjuntaen en modstandsgruppe. Store mængder sprængstof fra formentlig Sverige blev beslaglagt. Under tortur blev de fængslede fremtvunget oplysninger om bl.a. deres forsyningsruter. Disse oplysninger rundsendtes fra Grækenland til andre landes efterretningstjenester, formentlig via NATO-samarbejdet.

NATO havde udarbejdet en plan "Prometheus", der skulle foretage modtræk, hvis indre uro i Grækenland opstod. Planen indeholdt navne og adresser på alle venstreorienterede, som skulle arresteres i tilfælde af angreb østfra. Kupmagerne fulgte NATO-listen og arresterede i tusindvis. Det var antageligt herfra, at PET havde fået et tip. Disse begivenheder må have været medvirkende til PETs hverveforsøg af Kasper Neergaard nogle måneder senere, sammen med en række tiltag i andre lande.

I hele Europa var der nemlig klapjagt på "terrorister", og støttegrupper blev arresteret bl.a. i Vesttyskland, Frankrig, Schweiz, Italien og Jugoslavien. Adskillige udvekslinger mellem hemmelige tjenesterne fandt sted i den periode. Det er såmænd intet nyt i, at dansk efterretningstjeneste har kontakt med udenlandske efterretningstjenester. Heller ikke når det gælder diktaturer. I 1930’erne var der nære forbindelser mellem den daværende efterretningstjeneste, Afd. D, og det nazistiske Gestapo. Under krigen blev medlemmer af DKP sat i tyske kz-lejre på grundlag af efterretningstjenestens hemmelige kartoteker.

Der var også flittig udveksling mellem den græske militærjuntas efterretningsvæsen og PET. De eksilgræske kredse i Skandinavien var i den periode voldsomt infiltreret, en infiltration som satte de bedste og mest aktive modstandsfolk ud af spil. Juntaens sikkerhedspoliti fik udvidet deres arbejdsfelter til at gå ud over Grækenlands grænser. Gennem NATO kunne de græske bødler holde øje med de politiske modstandere.

Et lig i skoven
En dag findes liget af en af de ledende græske flygtninge i Danmark i Rude Skov. Georg Mavrogenis hed den græske flygtning. "Selvmord" – lød det fra politiet.

Kasper Neergaard havde været til møde med Mavrogenis og andre, aftenen før han blev fundet død.

"Man vurderede det som selvmord. Det troede vi andre aktivister ikke et sekund på. Hvorfor fik politiet ikke foretaget en obduktion? Hvem forhindrede det? Der skulle åbenbart ikke rodes mere ved den sag," siger Kasper Neergaard.

Det troede afdøde oversætter til græsk, Ole Wahl Olsen, heller ikke på. Han hjalp græske modstandsfolk, og kendte græske trotskister uden selv at have været organiseret i Fjerde Internationale. Ole Wahl Olsen modtog for øvrigt et år Gyldendals oversætterpris, fortæller Kasper Neergaard.

Kampen mod diktaturet var fyldt med fare, også når oppositionsfolk var flygtet. Beskytterlandet, de var ankommet til, beskyttede dem ikke nok. Efterretningsvæsenets udveksling af informationer blev sat højere.

"Lånte" papirer
En anden aktivist fra samme organisation, Revolutionære Socialister, Vagn Rasmussen, var også under overvågning fra PET. Han var på den danske sektions vegne ansvarlig for de internationale kontakter og til Internationalens ledelse. Korrespondancen til udlandet var af stor interesse for PET – også i deres internationale arbejde, deres udvekslingsarbejde med andre efterretningstjenester.

Vagn Rasmussen, der boede i København i disse år, flyttede en periode sammen med sin kæreste i Nordvestkvarteret. Hans lejlighed i Vævergade på Nørrebro blev i nogle måneder lejet ud til et andet medlem af Revolutionære Socialister. I den periode forsvandt nogle papirer fra lejligheden. En aften efter et møde fulgtes Vagn Rasmussen med et andet RS-medlem, Erik Johnsen. Johnsen, der jokede med, at han var agent, sagde til Vagn Rasmussen: "Nu har vi brugt dine papirer, så du får dem igen". Og de var der. De havde været hos PET. Papirerne indeholdt navne over folk i Grækenland, der arbejdede mod juntaen.

En anden agent, der fungerede i venstrefløjs- og solidaritetsmiljøer i disse år, var Erik Bøje Larsen. Han tilhørte den højreekstremistiske gruppe "Demokratisk Alliance" og var en del af ledelsen af denne, samtidig med at det lykkedes ham at få plads i RS’ ledelse. Sammen med en Henning Jensen var han med til at udgive det højreorienterede blad "Reflex". Dette blad lavede et Grækenlandsnummer, der udelukkende blev distribueret i Grækenland. I dette nummer blev lister over navne og adresser på personer, der modtog visse revolutionære blade, optrykt. "Reflex" bragte også navnene på alle abonnenter på Socialistisk Information. SI blev også dengang udgivet af Fjerde Internationales danske sektion.

Af "de lånte" papirer fra Vagn Rasmussen var eksempelvis også navne og adresser på seks medlemmer fra ungsocialisterne i Berlin. Vagn Rasmussen havde foreslået Fjerde Internationale at kontakte dem i forbindelse med politisk. Imidlertid blev de seks tyskere på deres adresser opsøgt af det vesttyske efterretningstjeneste Verfassungsschutz. De tyske socialisters mistanke faldt på Vagn Rasmussen – ikke på PET-udvekslingen. På den måde formåede PETs intervention at splitte socialistiske aktivister og sabotere deres samarbejde.

En ting er PETs overvågning i Danmark af danske aktivisters legale politiske arbejde. Det kan og skal kritiseres. Men det bliver helt anderledes alvor, når efterretningstjenesten udveksler informationer på tværs af landegrænser – også til lande, hvor politiske aktivisters liv er i fare, hvis de er i opposition til det undertrykkende regime. I dette tilfælde det græske militærdiktatur.

Vi mangler stadig at få kastet lys over, i hvilket omfang PETs udveksling af informationer førte til af tortur, tvangsarbejde og henrettelser af venstreorienterede i Grækenland.