Læsetid: 8 minutter

Solidaritet og Kapelvej 44 fulgte op på vedtagelsen med et debatmøde på Nørrebro den 12. juni. 44 personer fra mange forskellige dele af venstrefløjen mødte op, og der var stor enighed om, at der er hårdt brug for et nyt venstreorienteret netmedie. Det var en spændende diskussion, som selvfølgelig fortsætter, både i Enhedslisten og blandt resten af venstrefløjen.

Vi bringer her to forskellige indspark til debatten fra henholdsvis Ole Wugge Christiansen (tidl. redaktør for Modkraft) og Jeppe Rohde (redaktør for Solidaritet). 

 

---

En samlende platform for hele venstrefløjen

Af Ole Wugge Christiansen, tidligere redaktør for Modkraft

Der er heldigvis kommet flere medier til, siden Modkraft lukkede. I hovedsagen venstreintellektuelle magasiner med analyse og debatstof med et højt lixtal.

Men det, der efter min mening først og fremmest mangler, er en samlende platform for venstrefløjen i dens mangfoldighed, som er langt større end partimedlemmerne i venstrefløjspartierne og aktørerne i de sociale bevægelser.

Jeg har på et tidligere møde organiseret af Solidaritet understreget, at en mediepolitik selvfølgelig hænger snævert sammen med hvilken form for udvikling på venstrefløjen, man ønsker.

Helt fundamentalt udtrykker de medier, man udvikler, hvilken venstrefløj, man ønsker.

Firkantet sagt:

• Et professionelt medie vil udtrykke en professionel venstrefløj, forstået som hårdt prioriteret i emner og vinkler, skrapt redigeret og mest af alt interesseret i fortællemåder og formidling, og i nyheders gennemslagskraft, læserinteressen for de enkelte historier og en selvstændig udvikling af journalistikken inden for hele mediebilledet. Det vil nok også være meget interesseret i udviklingen af ny journalistik inden for de nye muligheder, som teknologi og sociale medier har skabt – ikke mindst mulighederne for udvikling af film, lydmontager og interaktive stofområder.

• Et partimedie vil tage udgangspunkt i et partis behov for formidling af sin politik. Det gælder også selv om udgangspunktet måske er bredere pluralistisk – for det vil være en partiprioritet om økonomisk støtte skal opretholdes eller ej, hvis partiet eksempelvis mister mandater ved valg, eller hvis et prioriteringerne i et medie ikke stemmer overens med partiets – som man så med lukningen af ugeavisen Socialisten for 17 år siden.

• Et netværksmedie vil udtrykke et behov for netværksbygning mellem sociale bevægelser. Dets problem vil meget nemt blive mangel på journalistisk gennemslagskraft og tendens til selvtilfreds klappen sig selv på skulderen – ikke mindst hvis journalistik drives med en begrænset stab på 2-3-4 aktive (græsrods)journalister. Sådan et site vil også have en tendens til at leve i bølgedale afhængig af udviklingen i de sociale bevægelser – energi når venstrefløjen oplever medgang og sociale bevægelser blomstrer, stagnation når udviklingen i klassekamp, samfund og svar på udfordringer ideologisk/politisk aftager, diskussion og refleksion, når der er tilbagegang, opbrud eller uenigheder på venstrefløjen.

Modkraft var et forsøg på en blanding af professionelt medie og netværksmedie. Uafhængigheden af partierne var meget vigtigt for at kunne rejse kritiske spørgsmål og diskussioner – som er forudsætningen for udvikling i modsætning til rygklapperi. Selv om Modkraft også kom til at lide af det i perioder.

I de diskussioner, der nu skal tages om mulighederne for udvikling af et nyt samlende venstrefløjsmedie, er det vigtigt dels at gøre sig klart, hvad det er man vil, dvs. hvad det er for et medie man ønsker, dels at gøre sig klart, hvilke ressourcer der er til rådighed, og endelig dels at se på de muligheder, der er rent mediemæssigt og teknologisk, først og fremmest i forhold til tilgængelighed, synlighed og social interaktion.

Personligt så jeg meget gerne et nyt medie, der kan kombinere professionalisme og netværksbygning – mens jeg er stærkt kritisk over for partiorganer.

Men jeg tror ikke på, at et nyt medie alene kan bygges op af ønsker – det må først og fremmest baseres på de organisatoriske, politiske og økonomiske muligheder, der er realistiske.

Og at et evt. nyt medie må fastlægge sin politiske og redaktionelle linje ud fra de muligheder.

Her er der lige nu nogle grundbetingelser.

Et nyt medie kan kun bygges op med økonomisk støtte. Og jeg kan her ikke se pengemuligheder andre steder end i Enhedslisten. Der eksisterer ikke nogen fonde eller rige onkler, der vil kunne erstatte en partiprioriteret partistøtte fra Ø. Hvis jeg tager fejl – så grib endelig mulighederne.

Det betyder, at et medie ikke kan blive partiuafhængigt – i al fald ikke helt.

Man kan forsøge at modvirke det med dels at blive flere partier, dvs. fx forsøge at involvere SF. Men det tror jeg personligt er urealistisk pga. SFs krise, som er både strategisk, ideologisk – og økonomisk via nedgang i partistøtte.

Man kan også modvirke partiafhængigheden ved at lægge den organisatoriske ramme uden for partiet. Men lade partiet finansiere redaktionel økonomi – dvs. lønninger.

Jeg har her foreslået, at det kan blive i Solidaritets regi – fordi Solidaritet som forlag, magasin og trykkeri allerede opererer inden for en politisk horisont som er præget pluralistisk socialisme og vilje til udogmatiske tilgange til et medie.

En anden grundbetingelse handler om, at et nyt medie ikke kan alt –man kan ikke blot opstille et drømmescenarie, men man må sætte sig et prioriteret mål: Man må ganske enkelt vælge til og fra mellem to grundlæggende prioriteter: Diskussion eller journalistik.

Problemet er, at journalistik koster penge. Brugerjournalistik er i teorien godt og brugbar, skolende og udviklende – men den kommer ikke af sig selv. Og den kan ikke erstatte professionel journalistik, højest understøtte den, hvis man vil lave et medie, hvis prioritet er nye selvstændig journalistik.

Et journalistisk medie vil som minimum kræve 3-4 fuldtidsansættelser – og her skal man være klart over, at hvis de skal finansieres som Ø-lønninger er det dels meget dyrt, det vil også være penge, der går fra ansættelser i Ø’s eget partiapparat.

Et diskussionsorienteret medie vil derimod kunne etableres med færre økonomiske ressourcer – og er det ikke også her, at vi først og fremmest savner Modkraft? Det gælder i al fald mig.

Jeg synes derfor, at man skal forsøge at søsætte et nyt venstrefløjsmedie, med diskussionsfokus.

Det skal:

• Oprette et blogunivers med omkring 30-40-måske 50 bloggere, der selv kan lægge indlæg ind.

• Blive samlende forum for diskussionsindlæg på de mange specialiserede sites, tidsskrifter, blade, der allerede eksisterer – så venstrefløjen og de sociale bevægelser kommer i kontakt og indbyrdes diskussion.

• Selv initiere debat, analyser, kommentarer til aktuelle emner, opsamle provokationer, udgive udsnit af bøger.

Det vigtige punkt er udvikling, kvalificering og debat. Ud fra en grundlæggende forståelse af venstrefløjen som pluralistisk, mangehovedet og uenig – men på et fundament af forståelse af nødvendigheden af netværksdannelse og solidaritet på tværs af uenigheder og politikfokus.

 

---

Venstrefløjen skal sætte dagsordener

Af Jeppe Rohde, redaktør for Solidaritet

Jeg har i mange år savnet et stort venstreorienteret netmedie. Vi havde modkraft, men det udfyldte langt fra hele potentialet, hvilket jeg vil komme lidt tilbage til. Men efter modkrafts lukning er hullet bare blevet større.

Venstrefløjen har brug for et rum, hvor vi kan

– debattere og udvikle politik fra et venstrefløjsperspektiv

– men også sætte nogle dagsordner, som de etablerede medier ikke vil

Jeg synes vi skal være ambitiøse. Der er brug for et slagkraftigt, socialistisk netmedie, som kan nå ud til mange af hundredtusindvis af danskere, som kæmper for og ønsker et grønt og solidarisk samfund. Det kræver at venstrefløjen prioriterer medier højt.

Der er brug for et medie, der beretter om de debatter og aktiviteter, der finder sted på venstrefløjen og i bevægelserne.

Et medie, der ud fra en socialistisk vinkel fortæller om, hvad der sker på Christiansborg, i kommuner/regioner, fagbevægelsen, NGOer og sociale bevægelser.

Der er brug for et medie, der sparker opad, og sætter fokus på klassesamfundet og som kan afsløre løgn og hykleri hos magthaverne på alle niveauer af samfundet.

Et netmedie, der kan bringe artikler og debatindlæg, men også podcast og videoer fra alle mulige socialister.

Parti og medie
Én af de ting, der skal afklares, er naturligvis forholdet mellem parti og medie.

På den ene side har jeg det sådan, at der skal nogle penge til at drive sådan et medie, særligt i de første år. Og hvis man skal have det til at flyve for alvor, skal der efter min vurdering være mindst 4-5 fuldtidsstillinger i det. Der er kun én rig onkel på den danske venstrefløj, der kan finansiere det: Enhedslisten. Partiet har næsten 50 ansatte i alt (foruden MFerne), og selvom en del af pengene er bundet på Christiansborg, er der ingen tvivl om, at Enhedslisten godt ville kunne finde penge til to-tre fuldtidsstillinger, hvis man virkeligt prioriterede det (og så kan man evt. fundraise resten). Men det ville jo nok betyde, at Enhedslisten skulle skære ned på andre ting.

Hvis Enhedslisten kaster mere end en million kroner efter et nyt netmedie, er det naturligt, at de også gerne vil have én eller anden form for indflydelse på, hvad det så er for et medie. Jeg synes det ville være helt rimeligt, at Enhedslisten fik stor indflydelse på de retningslinjer, som mediet drives efter, og jeg synes også man skal være helt åben om, at mediet har en eller anden tilknytning til Enhedslisten.

På den anden side synes jeg det er helt afgørende, at der findes et armslængde-princip, så hverken folketingsgruppen eller partiledelsen har nogen direkte indflydelse på den daglige redaktionelle prioritering. Det skal altså ikke være muligt for topfolk i Enhedslisten at blande sig i, hvilke konkrete historier, som mediet vælger at dække. Heller ikke hvordan man vælger at vinkle disse.

Jeg forestiller mig, at man kunne lave det på den måde, at man oprettede en forening med en bestyrelse, der stod for at sammensætte redaktionen inden for nogle gældende retningslinjer, og som så var den øverste ledelse for mediet – og bl.a. kunne hyre og fyre.

En anden ting, som jeg synes er vigtigt er, at mediet er usekterisk og at den giver rum til mange stemmer, som også er uenige med Enhedslisten. Det synes jeg faktisk er helt afgørende, for eller bliver det dræbende kedeligt. Mangfoldighed og anti-sekterisme bør være en del af grundlaget.

Ikke Modkraft 2.0
Modkraft har været det vigtigste netmedie på venstrefløjen i årtier, og derfor er det svært for os alle at undgå at sammenligne et nyt medie med Modkraft. Modkraft gjorde mange ting godt, bl.a. fungerede deres blog-univers i perioder ret godt. Men jeg vil her komme med et par områder, hvor jeg mener at et nyt medie bør adskille sig fra Modkraft.

Modkraft var først og fremmest et Nørrebro-medie. Det udsprang af det venstreradikale miljø på Nørrebro, og helt frem til lukningen var mediet gennemsyret af dette. Dette gjaldt både mange af de debatter, der kørte på siden, men det gjaldt også i nyhedsdækningen. Hvis der var nogen, der satte ild til en skraldespand på Nørrebrogade, var det breaking news. Men da der var velfærdsdemonstrationer i 74 kommuner i maj 2016, blev det ikke nævnt med et ord. Mediet skal være landsdækkende, også i praksis.

Modkraft var et medie for aktivister og venstrefløjsnørder. Jeg mener målgruppen skal være bredere. Der er flere hundredtusinder, der orienterer sig mod Enhedslisten og venstrefløjen, og mange af dem er også aktive i fagbevægelsen, boligforeningen, forældrebestyrelsen, Venligboerne og mange andre steder. De færreste af dem bor på Nørrebro eller er militante antifascister. Dermed ikke sagt, at mediet ikke skal kunne facilitere forholdsvis interne diskussioner for venstreradikale aktivister, men formålet og målgruppen skal være bredere og større.

Mediet skal selvfølgelig sætte fokus på venstrefløjen og venstreorienterede idéer

Det skal være et medie, der (også) angriber højrefløjen. Et medie der kan sætte fokus på skattely, kvotekonger, racisme i nattelivet, pampere i fagbevægelsen, magtfuldkomne borgmestre, hverdagssexisme, miljøsvineri, studehandler og hykleri på Christiansborg, lange sagsbehandlingstider i jobcentre, homofobi på fodboldstadions, indspiste netværk mellem erhvervslivet og politikere og meget mere.

Kort sagt, er medie, der kan grave nogle historier frem, som kan deles på de sociale medier og være med til at sætte nogle dagsordner rundt omkring.

Det gælder i øvrigt ikke kun ting, som vi er imod, men også alternativer til det bestående – socialistiske idéer. Det kunne være progressiv børneopdragelse, kortere arbejdstid, antiracistiske initiativer, nye måder at organisere sig på, nej-kampagnen mod næste overenskomst, gode udspil fra diverse græsrødder og organisationer m.m.

Et medie, der tør mene noget. Jeg ønsker et medie, der er erklæret socialistisk, og som tør stå ved det. Et medie, der også fokuserer på at afsløre og svække vores modstandere i det klassesamfund, som vi lever i.

Finansiering
Jeg vil mene, at der er brug for mindst 4-5 fuldtidsstillinger, heraf mindst tre, der producerer indhold (skriver, laver video, opsøger bidrag, redigerer m.m.).

Mediestøtte-ordningen – også til medier, der har partipolitisk tilknytning. + Europanævnet og diverse fonde.

Jeg mener dog at det er uholdbart i længden, at mediet er 100 % afhængigt af diverse penge udefra. På sigt skal det gerne kunne generere nogle penge selv på den ene eller anden måde.

Jeg synes ikke det dur at lægge store dele af indholdet bag en betalingsmur, for så ryger hele idéen med at kunne dele ting på de sociale medier, at kunne komme ud af vores egne cirkler og være med til at sætte nogle dagsordener.

Derfor tror jeg man skal satse på frivillige bidrag. Man må prøve på forskellige måder at gøre mediet til et fællesskab, hvor fx er noget ekstra indhold kun for medlemmer, hvor man fx kun kan debattere, hvis man er registreret medlem og hvor der måske også er nogle fysiske arrangementer kun for medlemmer.

Og så skal det nok være indkomstgradueret, sådan at man fx selv kan bestemme, om man vil betale én, to, tre eller fem kroner om dagen. Men hvis man i løbet af nogle år kan få fx 5.000 medlemmer til at betale halvanden krone i gennemsnit om dagen, så genererer man faktisk mere end 2,5 mio. kroner om året. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men jeg tror ikke det er umuligt.

For at et venstreorienteret, journalistisk netmedie overhovedet kan komme på tale, er det dog i mine øjne altafgørende, at Enhedslisten i første omgang prioriterer det højt, ikke mindst økonomisk. Det har jeg tænkt mig at arbejde hårdt for – og jeg håber andre vil være med.

 

Indlæggene blev bragt den 18. juni på Solidaritets Facebook-side