20. november udkommer der et helt nyt hjemløseblad. Det hedder "FOLK PÅ VEJ" – migrant solidaritet" og bliver udgivet af Community House.

af Benedicte Toftegaard

Læsetid: 2 minutter

 

Vi er ikke konkurrenter til Hus Forbi, men et supplement til de migranter der hverken kan tale dansk eller engelsk. Bladet Stradă er gået ind, og i næsten et år har de hjemløse migranter overlevet ved at sælge blade, der var både 3 og 4 år gamle. En kritisk situation hvis man skal undgå at blive anklaget for tiggeri.

 

Formålet med dette blad er at hjælpe de udenlandske migranter, der ofte har ingen eller meget kort skoleuddannelse bag sig, som har ringe muligheder for at få arbejde og som lever en tilværelse på gaden på bunden af samfundet. At sælge et blad er en værdig beskæftigelse og kan være med til at forsørge både dem selv og ofte også deres familie i hjemlandet.

 

Men vi vil også fortælle noget om, hvordan livet er blandt migranter i Danmark – ikke bare de hjemløse, men også dem, der arbejder gratis i endeløse praktikophold, som ikke fører til et rigtigt job, de som bliver underbetalt på vores byggepladser eller som bliver snydt af udlejere, der kan se en fed fidus i at tjene penge på udlændinge, som ikke kender reglerne.

 

Vores budskab er, at alle de svinestreger, migranterne bliver udsat for med tiden, bliver en norm, som man også kan byde os danskere. Om det så er at blive udsat for asbest eller arbejde uden ret til sygeløn og uden fast arbejdstid.

 

Derfor skal vi organisere os og stå sammen, uanset hvor vi kommer fra.

 

Bladet koster 40 kr. hvor de 25 går til sælgeren.

 

For yderligere oplysninger: Kontakt redaktør Benedicte Toftegaard, 24909604.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com