Øget genanvendelse mindsker mængden af affald, så forbrændingsanlæggene ikke kan udnytte deres kapacitet.
Folketinget vedtog den 2. juni en ny og meget omstridt affaldslov, som vil liberalisere affaldssektoren. Forbrændingsanlæggene, som typisk er kommunalt ejede, skal omdannes til selskaber, så de mest rentable kan udkonkurrere de mindre effektive. Formålet at sænke kapaciteten på forbrændingsanlæggene med 30 procent i 2030.
For forslaget stemte Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance. Imod stemte Enhedslisten, De Konservative, Alternativet, Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige. Danmarksdemokraterne stemte hverken for eller imod.
Loven er en udløber af en klimaaftale, som blev indgået i juni 2020. Efter voldsom intern kritik trak Enhedslisten sig fra aftalen året efter. Aftalen indebar krav om mere affaldssortering, men også en liberalisering af forbrændingsanlæggene, hvis kommunerne ikke selv kunne finde ud af at lukke nogle af deres anlæg.
Affald til salg
Adskillige kommuner frygter nu, at de vil blive tvunget til at lukke deres forbrændingsanlæg, mens andre satser på at øge mængden af importeret affald for at opnå en bedre udnyttelse af kapaciteten. Problemet er, at der er bundet store investeringer i anlæg, og at den samlede kapacitet i Danmark er for stor.
Flere kommuner/værker truer med at rejse erstatningssager mod staten, hvis de skal lukke. Den ny lov afsætter afsætter 200 mio. kr., som skal hjælpe kommuner med at dække en del af omkostningerne ved en lukning.
I sin tid bekendtgjorde daværende klimaminister Dan Jørgensen, at importen af affald ville stoppe, men EU-lovgivning tillader ikke et land at forbyde import af den ”vare”, som hedder affald. Faktisk sender danske kommuner og virksomheder hvert år godt 2 millioner ton affald ud af landet til behandling og genanvendelse - primært til EU-lande. Det svarer til omkring 15 procent af den samlede mængde affald i Danmark. Tilsvarende importeres godt 1 million ton affald.
Sidste år indgik de fem ejerkommuner bag Amagerværket - København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør – en politisk aftale, der giver affaldsselskabet lov til at skrue op for import af affald til forbrænding. Og den nye lov forventes at føre til endnu mere import.
Usikre forudsætninger
Ifølge Klimaministeriet vil den ny lov betyde en CO2-reduktion på 0,3 mio. ton i 2025 og 0,6 mio. ton i 2030. Men det tal sætter en lang række eksperter et stort spørgsmålstegn ved.
I betænkningen til forslaget skriver Enhedslisten og Alternativet i en mindretalsudtalelse:
"Flere aktører har fremsendt en opfordring til at stoppe endnu en politisk katastrofe, inden det for alvor går galt. Efter flere høringer, adskillige udvalgsspørgsmål og samråd er det ikke lykkedes at få skabt klarhed over konsekvenserne for kommuner, borgere og forbrugere i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget. Klima-, energi- og forsyningsordførerne har også fra eksterne aktører modtaget en kraftig opfordring til at stoppe lovbehandlingen, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i det mindste er i stand til at svare fyldestgørende på de stillede spørgsmål og de mange uafklarede spørgsmål og de økonomiske katastrofer, lovforslaget medfører i sin nuværende form.”
De Konservative afviste forslaget med blandt andet denne begrundelse:
”Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skriver, at vurderingen af lovforslagets CO2-reduktioner er behæftet med betydelig usikkerhed,og både Klimarådet og CONCITO har svært ved at genfinde lignende CO2-reduktioner. Lovforslaget skaber således usikkerhed om den grønne omstilling af affaldssektoren.”
SF’s bagland siger fra
Særligt i SF raser kritikken internt, fordi partiet er gået med på aftalen.
”Den vil både forringe miljø, klima og økonomi. Den er tænkt helt forkert. Det kan få nogle konsekvenser, som jeg ikke tror, lovgiverne helt har gennemskuet. Jeg har svært ved at finde ud af, hvordan det kan være SF-politik at liberalisere kritisk infrastruktur,” siger Jørgen Bing, byrådsmedlem for SF i Hjørring, til DR Nyheder.
Sammen med 21 andre SF-byrådsmedlemmer har han i dagbladet Information skreet, at ”vi ønsker ikke at være medansvarlige for en håbløs aftale, som alene leverer på et erhvervspolitisk ønske om liberalisering af affaldssektoren og kommer til kort i forhold til de klimapolitiske ønsker.”







