Et økonomisk løft på 2,4 mia. kr. til kommunerne næste år! Sådan blev nyheden om den kommunale økonomiaftale for 2024 serveret med velkendt Christiansborg-spin i sidste uge. Som tidligere var formålet at skjule de egentlige virkninger af økonomiaftalen: Ringere velfærd.

 

For selvom kommunerne på papiret får 2,4 mia. kr. mere, så svarer det alene til et løft på 1,4 mia. kr. når man tager højde for pris- og lønstigninger. Når man så tager i betragtning at udgiftspresset fra flere børn og ældre vil blive 1,25 mia. kr., så svinder det såkaldte "løft" ind til blot 150 mio. kr. Eller ca. 1,5 mio. kr. pr. kommune.

 

Tager man endvidere højde for øvrige udgiftsdrivere i den kommunale økonomi, som fx stigende pres på sociale og sundhedsudgifter samt handikap-området, er det indlysende, at kommunerne står over for nedskæringer på nogle af velfærdsområderne næste år.

 

Eller som KL's formand, Martin Damm, formulerede det "Det er en stram økonomiaftale, vi i dag har indgået, hvor det ikke har været muligt fuldt ud at imødegå hele presset på kommunernes økonomi, når der kommer flere ældre og børn samt flere danskere med diagnoser og andre behov for hjælp."

 

Regeringen har som led i økonomiaftalen tilkendegivet, at den vil bremse udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde. Desværre er der overhængende risiko for, at dette sker gennem forringelser af vilkårene for de mest udsatte borgere i landet. Det sker ved at skære på standarder og dermed rettigheden til en værdig tilværelse for de mest sårbare.

 

Der ser også ud til at voldsomme nedskæringer vil ramme den kollektive transport - med alvorlige konsekvenser for ikke mindst de ældre.

 

Selv hvis Enhedslisten havde flertal i en kommune, ville det være svært at skaffe økonomi til en ordentlig velfærdspolitik, fordi rammerne er så katastrofale. De kommunale budgetter er svinebundet af kommuneaftale, budgetlov, serviceramme m.m.

 

Enhedslistens hovedopgaver i velfærdskampen

Den stramme kurs i velfærden er resultatet af, at regeringen har prioriteret hele det økonomiske råderum til militær oprustning. Og den har ikke ønsket at finde anden fornuftig finansiering heller.

 

Derfor er det pres på velfærden, som borgerne allerede mærker i dag, og som den foreliggende økonomiaftale vil forstærke, en virkning af regeringens økonomiske politik.

 

Enhedslisten har en afgørende vigtig rolle i at samle modstanden mod forringelserne af velfærden og bidrage til at formulere fremadrettede bud på både en udvikling af velfærden og en solidarisk finansiering - dvs. en finansiering fra de rige.

 

På weekendens årsmøde i Enhedslisten blev der i udtalelsen om den politiske situation vedtaget et afsnit om netop dette:

 

"Vi vil på alle planer kæmpe imod de voldsomme angreb på velfærden, der truer i kommunerne. Parlamentarisk ved at rejse fælles krav i kommunerne, i KL og i Folketinget. Men først og fremmest ved at engagere os i alle de lokale kampe mod nedskæringerne i den kommunale velfærd og arbejde for at udvikle en samlet bevægelse mod rammerne. Vi vil ikke føre kniven for den borgerlige regerings nedskæringspolitik. Der skal mobiliseres til et samlet kommunalt oprør!"

 

Nu skal ordene omsættes til handling. I partiets afdelinger og relevante faglige netværk må vi drøfte, hvordan man kan kæmpe mod forringelserne af velfærden og samle de kræfter, som ønsker en anden udvikling.

 

Lige nu handler det bl.a. om at sikre protester mod kommuneaftalen - i byråd, blandt kommunalt ansatte og i brugergrupper. Med inspiration fra BUPL i Aalborg kan man også overveje at samle kommunalt ansatte og forældreorganisationer til "bekymringsmøde" om de lokale nedskæringer allerede nu.

 

Kommunal nedskæringsboykot - send regningen til regeringen!
I næste runde handler det om, at afvise at føre regeringens sparekniv og medvirke til nedskæringer på almindelige menneskers velfærd i kommunalbestyrelsen. For EL er dette (de fleste steder) ikke noget nyt. Men vi skal offensivt opfordre de andre partier til at gøre det samme - og erklære en "kommunal nedskæringsboykot", som kunne/kan presse regeringen alvorligt, hvis den breder sig ud over landet!

 

Den slags oprør er næppe noget, de dominerende S- og V-lokalpolitikere frivilligt går med til - i hvert fald ikke uden et voldsomt pres. Til gengæld er det et vigtigt perspektiv for de lokale bevægelser mod nedskæringer. For disse bevægelser bliver hele tiden affejet med argumentet om, at der "jo er et underskud på budgettet, som skal dækkes".

 

Kampen om velfærden starter i kommunerne - men regningen skal finansieres af staten! Derfor er det også en kamp med den borgerlige regering som modstander.

 

Omdrejningspunktet for vores indsats må selvfølgelig være at støtte og om muligt selv være aktive i de lokale græsrodsbevægelser mod nedskæringerne, fordi det er det, der i sidste ende kan rykke noget.

 

Målet må være at opbygge et landsdækkende kommunalt oprør, der bl.a. rejser direkte krav om yderligere et større milliardbeløb til kommunerne i finansloven for 2024.

 

- Og dette bliver kun til virkelighed, hvis Enhedslisten på alle planer kaster kræfter ind i det!

 

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 2.juni 2023