Foto: Enhedslisten har været på gaden med løbesedler om velfærd og kommunalt oprør. Reaktionerne fra borgerne viser, at mange er bekymrede for velfærden i deres kommune.

Ikke mindst ældreområdet har måttet holde for. For at lægge pres på staten opfordrer formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), kommunerne til at bruge deres lokale presse til at gøre problemerne synlige. Men blandt andre handikaporganisationer frygter allerede, at KL vil lade sig spise af med ”styringsredskaber”, der åbner for besparelser på bekostning af velfærdsrettigheder.

På Kommunernes Landsforenings topmøde, der blev holdt i Aalborg for nylig, stod det lysende klart, at der blandt landets borgmestre er en dyb bekymring for den underfinansiering af kommunernes økonomi, som de oplever. Siden har en undersøgelse foretaget af nyhedsbrevet NB-Kommune vist, at omkring fire ud af fem kommuner ikke har kunnet leve op til regeringens løfte om, at pengene på ældreområdet dækker det øgede antal ældre borgere (det der i forhandlingssproget kaldes det demografiske træk). Disse kommuner har i budgettet for 2024 flyttet penge fra ældreområdet for at finansiere andre kommunale opgaver. Kun en femtedel, eller 20 procent, af landets kommuner har haft penge nok til at undgå at skære.

– De 20 procent er nok ikke helt rigtigt, men undersøgelsens konklusion er god nok. Det er mange, det handler om, og det er rigtigt, at pengene ikke har kunnet følge med, når der kommer flere ældre, siger Martin Damm (V), der både er KL-formand og borgmester i Kalundborg, i et interview med Socialistisk Information.

I 69 kommuner er der ifølge NB-Kommune skåret mere end 1 procent i velfærden til de ældre for at dække stigende udgifter på andre områder.

Hvad skal der til, så det ikke bare fortsætter?

– Der skal det til, at de udgiftsområder, der render stærkt – og det er især de specialiserede områder, der har fyldt rigtigt meget og som er i vækst – de udfordringer er man nødt til at kunne håndtere, og det har man ikke villet i regeringen til nu, siger KL-formanden.

Borgmester efter borgmester gjorde det allerede fra talerstolen på KL-topmødet tydeligt for finansminister Nicolai Wammen (S), at han er nødt til at bruge penge fra statens bugnende kassebeholdning til at rette op på underfinansieringen af den kommunale velfærd. Men kommunerne må fortsætte deres pres og gøre det helt konkret, for at lægge pres på regeringen i de forhandlinger, der begynder nu, mener Martin Damm. Han opfordrer borgmestrene til at gå i deres lokale presse og gøre problemerne synlige.

– De kan være aktive i forhold til de lokale medier. I stedet for at sende det hen ét sted, må de jo også selv løfte kommunikationsopgaven. De er med til at danne bagtæppet for økonomiforhandlingene, siger han.

Kommunerne vil have KL til at stå fast

På det kommunale topmøde havde otte kommuner forslag med hjemmefra om, at KL-toppen skal stå fast i forhandlingerne med regeringen og sikre sig helt konkrete tilsagn om, at staten vil løse problemerne med udgiftseksplosionen på det specialiserede socialområde, så kommunerne ikke skal finde pengene på ældreområdet, skoleområdet og så videre.

Bornholms Regionskommune ønskede helt konkret, at en ny økonomiaftale ”i væsentligt omfang” skal sikre penge til flere børn og unge, til de stigende udgifter på det specialiserede socialområde og dække kommunernes udgifter til ukrainske flygtninge, samt sikre penge til klimatilpasning, naturbeskyttelse og grøn omstilling. De bornholmske politikere slog til lyd for, at KL skulle undlade at indgå en aftale, hvis den ikke løser problemerne.

Topmødet vedtog et kompromis, hvor de 98 kommuner i enighed fastslog, at ”KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder for at udvikle den kommunale velfærd”. Der tales også om at ”tydeliggøre behovet for økonomisk og lokalpolitisk råderum”.

Det lille ord ”eventuel” i udtalelsen er blevet udlagt sådan, at KL ikke vil indgå en aftale om kommunernes økonomi for enhver pris.

– Det har vi heller aldrig gjort, fastslår Martin Damm. Han vil ikke sætte ord på, hvad der SKAL med i en aftale, før den er god nok.

– Det, bestyrelsen sikrer sig, er, at aftalen samlet set er noget, vi kan stå på mål for, siger han.

Martin Damm forventer, at regeringen og KL vil blive enige om nogle styringsredskaber, der skal gøre det lettere for kommunerne at styre udgifterne på det specialiserede socialområde. Det er blandt andet anbefalingerne fra Tranæs-udvalget, der kom for nylig.

Og oven i det skal regeringen så også komme med en pose penge, fordi nogle af virkemidlerne først kan træde i kraft, når der er lovgivning på plads.

– Vi regner med at lave en aftale med regeringen inden så længe om at implementere nogle af de forskellige anbefalinger. Det, der bliver udfordringen i det, er, at ny lovgivning ikke  virker fra 1. januar 2025. Der vil være en periode, før det får fuld effekt, og så må der jo være noget økonomi der, som de stiller til rådighed. Ellers kommer der til at ske det samme i 2025, siger Martin Damm.

Noget tyder altså på, at KL-toppen ikke forventer, at årets økonomiforhandlinger ender med et resultat, der for alvor gør op med flere års underfinansiering af de kommunale opgaver. Derfor er der brug for, at borgmestrene ikke blot lægger pres på finansministeren, men at de også fortsætter deres pres på KL-toppen for at få reelle forbedringer af den kommunale økonomi.

Og at fagforeninger, organisationer, borgergrupper og andre, ja alle, lægger pres på politikerne for at få et regulært stop for nedskæringerne i velfærden. Kommunerne skal ikke bare have lettere adgang til at spare på bekostning af borgernes rettigheder.

Mere hensyn til kommunens økonomi

For hvad går Tranæs-udvalgets 19 anbefalinger ud på? Udvalget har haft til opgave at se på, hvordan udgifterne på det specialiserede socialområde kan tøjles. Det er eksempelvis tilbud til børn med særlige behov og hele handikapområdet.

Udvalget foreslår blandt andet en gennemskrivning af serviceloven, så sager om bevilling af hjælp til handikappede ikke kun skal afgøres ud fra socialfaglige hensyn, men så det bliver tydeligere, at der kan tages hensyn til økonomien. Det kan betyde forringelser for borgerne, læs: besparelser. Hvor vidtgående en betydning bliver først klart, når Folketinget har udmøntet forslaget i lov.

Der skal også kigges på begreberne kan (læs: skøn) og skal (læs: rettighed) for at gøre klarere, hvornår kommunen skal noget, og hvornår der er tale om skøn. Alt sammen for at få færre sager, hvor kommunernes afslag ændres i ankesager.

Flere brugergrupper frygter, at udvalgets anbefalinger kan udhule rettigheder på det sociale område, og at de vil blive brugt som en spareøvelse.

Udvalget er også blevet kritiseret for ikke at komme med forslag, der gør op med privates profit på velfærd. Stigende priser på privatdrevne bosteder er en af årsagerne til udgiftseksplosionen i kommunerne.

For få dage siden blev der i Folketinget indgået en rammeaftale på handikapområdet. Regeringen, Liberal Alliance, Radikale og Konservative står bag 25 initiativer, blandt andre nogle af dem, som Tranæs-udvalget pegede på.

Aftalen indeholder ikke penge til at rette op på økonomien på handikapområdet, men skal angiveligt bane vejen for at spare på ”den kommunale administration”.

Udgifterne på handikapområdet er støt stigende, mens brugerne oplever at støtten forringes. Handikaporganisationerne frygter allerede nu, at ændringerne vil blive løftestang for massive besparelser, der vil fjerne hjælp fra personer med handikap.

Til Politiken siger handikapforsker Emil Falster, postdoc ved Bavica Fonden og Aalborg Universitet, at han anser aftalen for et reelt udgiftsstop. Han mener, at det er uambitiøst at binde aftalens initiativer op på, at udgifterne ikke må stige, og at aftalen ikke løser de grundlæggende problemer på området.

En lang række handikaporganisationer har indkaldt til demonstration på Christiansborg Slotsplads onsdag 22. maj kl. 17-19 under overskriften ”Undskyld vi er her”.