Foren den antifascistiske kamp i hele Latinamerika!

For en global antifascistisk og anti-imperialistisk front!

 

Donald Trumps anden embedsperiode med sin højreekstremistiske dagsorden har medført en ændring i den internationale situation. I sin iver efter at genbekræfte en hegemoni, der er lige så svækket som hans økonomi, tramper han på FN-pagten og folkenes suverænitet med en udenrigspolitik præget af rekolonisering og krig.

 

Sammen med sin massakre-partner, Netanyahu, bomber Trump Iran for at sikre fuldstændig dominans af olie- og gasmarkedet. Dette kommer efter folkemordet på befolkningen i Gaza, invasionen af Venezuela, forsøget på at kvæle Cuba og truslerne om at annektere Grønland.

 

Tyrannen stræber efter at normalisere folkemordssprog, afpresning og interventionisme samt racisme, kvindehad og had mod migranter – i et forsøg på at udvise millioner af arbejdere fra USA. Han støtter Bolsonaro, Milei, Bukele og de »patriotiske« (læs: højreekstremistiske) europæiske partier.

 

Blodig autoritarisme er imperialismens centrale instrument i vores tid, fordi den har brug for at gennemtvinge sine politiske dagsordener med sult, spredning af klimadestruktive teknologier og praksisser, Big Techs overdrevne magt, plyndring af natur- og energiressourcer fra alle folk og øgede militærudgifter. Hvis den ikke besejres, vil den amerikanske imperialisme begive sig ud på en blind march mod en økologisk katastrofe.

 

Befolkningerne i USA, Argentina og Indien viser vejen

Men imperialismens fremmarch begynder allerede at støde på enorme forhindringer. Den sejrrige kamp, som befolkningen i Minneapolis/Saint Paul og alle lokalsamfund og folkelige modstandsbevægelser i USA har ført mod forfølgelsen af migranter, viser vejen til at besejre det yderste højre. Kun en kombination af befolkningernes internationale kamp og et nederlag for Trump på hans eget hjemmebane kan stoppe deres fælles projekt.

 

Det samme gælder arbejderklassen i Argentina mod Milei og bønderne i Indien mod Modis politik. I Argentina stod Milei over for den fjerde generalstrejke, nu mod arbejdsmarkedsreformen, i et eksempel på en samlet kamp, der har venstrefløjen som en af sine søjler, hvor 90 % af befolkningen er imod denne foranstaltning. I Brasilien peger sejren for den indfødte modstandskamp mod Cargill og privatiseringen af de store floder i Amazonas mod håb og veje fremad.

 

En forenet front af de udbyttede og undertrykte!

Der er et presserende behov for en forenet front af de udbyttede og undertrykte, fri for underordning under regeringer og partier, i stand til at handle med fuld uafhængighed for at konfrontere fascismens nye ansigter med mobilisering og koordinering blandt de undertrykte.

 

Denne 1. Internationale Antifascistiske Konference for Folkenes Suverænitet er en enestående mulighed for at iværksætte en stærk, forenet aktion over hele kloden, startende med det amerikanske kontinent, af de kræfter, der er til stede her, mod den hegemoniske imperialisme. Der skal afholdes nye konferencer og møder på andre kontinenter og i andre større regioner: USA, Europa, Afrika, Asien. Lad os gøre dette møde til et beskedent, men stærkt udgangspunkt for en international kampagne, der tjener kampene og samtidig opbygningen af et alternativt program til det, som kapitalens repræsentanter præsenterer for os.

 

Højreekstremismen vokser ved at præsentere sig selv som et radikalt alternativ til status quo, dens eliter og dens partier. Vi ved, at den gør det demagogisk for at forsvare det system, den hævder at udfordre, men der er en vigtig lære her: for at vokse må modstanden også være et radikalt alternativ til krisen i det herskende system, dets politik med sult og undertrykkelse, dets udslidte institutioner og dets partier.

 

Krisen i den kapitalistiske civilisation (økonomisk, politisk, økologisk, klimatisk) rejser muligheden og nødvendigheden af at kæde umiddelbare bekymringer, herunder den antifascistiske kamp, sammen med behovet for at overvinde kapitalismen. Der er brug for et sæt af krav, der bygger på de mest presserende folkelige bekymringer og fører til en stillingtagen til den private kontrol med produktionen og til en forståelse af behovet for at placere den under demokratisk kontrol af arbejdende mennesker og deres samfund.

 

Ingen illusioner om kapitalistiske »modeller«

Trumps nationale sikkerhedsstrategi fastslår: »Den uforholdsmæssigt store indflydelse fra de største, rigeste og stærkeste nationer er en uforanderlig sandhed i internationale relationer.« Det er ganske enkelt en opfordring til at dele verden mellem de mest magtfulde.

 

Der er ikke plads til illusioner her. Hverken den Europæiske Union eller dens medlemmer, ej heller regeringerne i Rusland eller Kina, udgør et alternativ eller et forsvarsværk mod amerikansk imperialisme – som deres afmægtige handlinger over for USA's angreb på Venezuela, Cuba og Iran har vist os.

 

Kina er blevet en kapitalistisk magt, der er mere interesseret i at konsolidere sine forretninger og sine egne områder af militær (i Asien) og økonomisk (Eurasien, Afrika og Latinamerika) indflydelse. Putins Rusland, der er mere regionalt anlagt, søger at genoprette det, der engang var det tsaristiske imperium, med en militariseret økonomi og et stadig mere autoritært regime. I denne kontekst af spændinger mellem gamle og nye eller aspirerende magter kan venstrefløjens opgave ikke være at hylde den multipolaritet, der er resultatet af konfrontationen mellem kapitalistiske projekter.

 

Solidaritet med verdens undertrykte!

Mod Trumps påståede »evige sandhed« om de magtfuldes herredømme opstiller vi tre retningslinjer: forsvaret af alle folks ret til selvbestemmelse, solidaritet med de udnyttede og undertrykte i alle lande og dermed modstand mod alle former for imperialisme.

 

Vi afviser USA's aggression mod Venezuela og bortførelsen af landets præsident og tidligere vicepræsident, og vi afviser også Den Russiske Føderations aggression mod Ukraine. Vi anerkender, at Venezuela, Cuba, Iran og ethvert land, der angribes af USA, har ret til at forsvare sig, herunder militært, og til at søge de materielle midler, der er nødvendige for denne modstand, hvor de end kan finde dem, og vi anerkender den samme ret for Ukraine, som er under angreb fra russisk imperialisme.

 

Vi fordømmer og bekæmper anti-immigrant-, fremmedfjendske og islamofobiske politikker i USA og Vesteuropa. Vi indtager den samme holdning over for den kinesiske regerings undertrykkelse af forskellige folkeslag og etniske grupper.

 

Vi afviser forfølgelsen, undertrykkelsen og censuren af protester mod folkemordet i Palæstina i USA, Storbritannien, Tyskland og andre lande, og vi fordømmer også undertrykkelsen og fængslingen i Rusland af modstandere af aggressionskrigen mod Ukraine.

 

Vi støtter ikke Maduro-regeringen. Vi fordømmer dens antidemokratiske og arbejderfjendske handlinger. Men ingen kritisabel handling fra Maduro-regeringens side kan retfærdiggøre USA's aggression mod Venezuela. Vi kræver derfor, at USA trækker sig ud af Venezuela, og at den tidligere parlamentsmedlem Cilia Flores og præsident Maduro løslades.

 

Vi foreslår opløsning af NATO samt Organisationen for Kollektiv Sikkerhed. Vi støtter ikke Zelensky-regeringen i Ukraine. Vi fordømmer dens arbejderfjendske, korrupte, antidemokratiske og chauvinistiske politik. Men ingen tvivlsom politik fra denne regerings side retfærdiggør den russiske invasion og bombning. Derfor står vi for solidaritet med det ukrainske folk.

 

Afvis intervention, støt kampene

Borgerlige regeringer nægter at erkende, at folkelige mobiliseringer mod dem er et resultat af dybe sociale modsætninger. Typisk tilskriver de dem handlinger fra interne eller eksterne »agenter«. Vi kan ikke acceptere denne konspiratoriske opfattelse af historien. Utvivlsomt forsøger imperialismen og dens agenturer at udnytte kampe, såsom det iranske folks kamp mod et autoritært teokrati, men det reducerer ikke disse kampe til en imperialistisk operation. Vi må modsætte os en sådan intervention, samtidig med at vi fortsætter med at støtte disse kampe.

 

At prædike for folket, at de må acceptere diktaturer, der undertrykker og mishandler dem, som det »mindste onde«, gør dem, der gør det, til fortalere for resignation og underkastelse. Undertrykte folk vil have ringe interesse i antiimperialisme eller geopolitisk analyse, der udelukker deres mest presserende demokratiske og økonomiske krav. Det er op til os at sikre, at aktivister ser vores antiimperialisme som deres allierede, ellers vil de tragisk nok kun finde opmuntring og støtte i imperialismens lejr, der søger at udnytte dem.

 

Arbejderklassens universelle krav

Historisk set har USA's og NATO's imperialisme handlet i frihedens, demokratiets osv. navn. Venstrefløjen lader sig ikke narre af disse proklamationer. Men vi må være konsekvente. Det samme gælder rivaliserende imperialismer: vi må forklare, hvordan der under påskud af multipolaritet, anti-hegemoni og afvisningen af de vestlige demokratis og eurocentrismes hykleriske model gøres forsøg på at retfærdiggøre, at arbejderklassen, kvinder, religiøse minoriteter og LGBTTQI+-personer nægtes demokratiske rettigheder.

 

I lyset af den kulturelle relativisme, der er skræddersyet til autoritære regeringer (blandt andet i Rusland og Kina), bekræfter vi, at faglige rettigheder, kvinders rettigheder, ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed samt valg og afsættelse af regerende ikke er »vestlige værdier« eller »liberale modeller« eller eurocentriske ideer, som imperialismen søger at påtvinge: De er den internationale arbejderklasses historiske krav. Derfor forsvarer vi dem overalt i verden, i alle lande, uden undtagelse.

 

Vi afviser den afpresning, der går ud på, at enhver kritik eller ethvert krav rettet mod progressive regeringer, eller dem, der udgiver sig for at være progressive, er destruktivt og til fordel for imperialismen. Det, der svækker kampen, er ikke kritik og debat, men undertrykkelsen af det.

 

Vestens hykleri og konsekvent antiimperialisme

Vi kender godt til den vestlige imperialismes hykleri, når den fordømmer undertrykkelsen i Iran eller invasionen af Ukraine. Hvilken moralsk autoritet kan medskyldige i folkemordet i Gaza påberåbe sig? Hvilken respekt kan de, der netop har bortført Venezuelas præsident, fortjene? Men at fordømme Vestens hykleri og dets forbrydelser må ikke blive til vores tavshed om overgrebene fra Putins eller Xi Jinpings regeringer, eller tanken om, at disse overgreb er ”imperialismens opfindelser”.

 

Vi modsætter os ikke den vestlige imperialismes dobbeltmoral med en anden dobbeltmoral, men med afvisningen af alle dem, der udnytter og undertrykker.

 

I dag mere end nogensinde må vi praktisere konsekvent internationalisme, en solidaritet uden grænser, der omfatter arbejdernes og de undertryktes kampe samt kampen for selvbestemmelse i alle verdens lande, uden undtagelse. Det er en politik, der modsætter sig alle former for imperialisme. Den underordner ikke kampen i noget land under kampen i et andet land. Det er den politik, der svarer til sloganet Arbejdere i alle lande, foren jer!

 

For solidaritet uden grænser!

For internationalisme uden undtagelser!

 

Oversat fra Fjerde Internationales hjemmeside af Poul Bjørn Berg

 

Fjerde Internationale arrangerede også en konference for at præsentere sit Manifest for en økosocialistisk revolution, som blev vedtaget på verdenskongressen i februar 2025.