Mads var en ukuelig revolutionær aktivist og internationalist, en digter, en gartner, en litterat, en pædagog, en arbejdsmand og frem for alt en ven.  Mads efterlader sig sin mor, to søstre og hans nevøer og niecer, som han ofte talte så kærligt om.

Mads blev født den 25. juni 1985. I sin barndom rejste han over flere steder i Asien og havde forbindelser til blandt andet både Vietnam og Tyrkiet. Han blev politisk vakt i en ung alder og var som ung teenager medlem af Rebel og med til at stifte Socialistisk Ungdomsfront. Mads hørte til Hillerød afdelingen, men flyttede få år efter stiftelsen til København for at læse en HF på Det Frie Gymnasium. Fra da af var Mads Gram intimt forbundet med den aktivistiske københavnske venstrefløj. Mads hadede uretfærdighed som få, han tålte ikke overgreb mod andre, og han var et af den slags mennesker, der følte urimelighed, som et kropsligt ubehag. Dette træk, som gjorde ham til en selvopofrende og empatisk aktivist i sin ungdom, forlod ham aldrig. Det samme gjaldt hans afsky over for falske autoriteter, bøller og undertrykkere.

I 2015 rejste Mads for første gang til Palæstina med den internationale solidaritetsbevægelse, Palæstina Fredsvagter – ISM. Denne rejse berørte ham dybt og har var de sidste 11 år af sit liv dybt engageret i kampen for den palæstinensiske sag. Han gennemførte yderlige to rejser til Palæstina og var i 2020 med til, som en del af bevægelsen FreeGaza2020, at forsøge at bryde ind i Gaza fra landsiden og bryde den umenneskelige blokade. ”For at vise dem (i Gaza), at nogle er villige til at stå op for dem”, som han sagde. Han og hans kammerater blev pågrebet af den israelske hær, og han mente, at han siden da havde været blacklistet. Ikke desto mindre drømte han stadig om at komme tilbage og møde sine palæstinensiske venner og vise sin støtte. Mads var en aktiv del af det københavnske solidaritetsmiljø og bidrog i 2023 til udgivelsen af bogen Lov At I Aldrig Glemmer Os – Øjenvidneberetninger fra det besatte Palæstina.

Mads ernærede sig på så forskellige måder som murerarbejdsmand, stilladsarbejder og pædagog. I sit arbejdsliv var Mads fagligt engageret og var blandt andet en af initiativtagerne til den berømte aktion, hvor Dansk Byggeri blev besat for at tvinge fastholdelsen af skolepraktikken igennem. Siden blev han student og var på nippet til at afslutte sin uddannelse i litteraturvidenskab. Et passende studie for et menneske, der længtes efter at kende alle eventyr i verden – også dem, der ikke burde være til.

Mads var internationalist. Fra en ung alder blev han medlem af 4. Internationale og forblev organiseret i den danske sektion, Socialistisk ArbejderPolitik, til sin død. Der var ingen kampe, der var ’langt væk’ for Mads, og han engagerede sig med stor viden i begivenheder på tværs af verden. Altid med stor empati og engagement i de faktiske mennesker og levede liv - uden nogensinde at falde i det hul, hvor de faktiske mennesker blev til brikker i store magter eller ideologiers spil. Han var en humanistisk socialist, for hvem det menneskelige og det enkelte menneske skabte fordringen for sine overbevisninger.

Det var aldrig uden omkostninger at påtage sig hele verden, og det betød også, at han selv havde meget smerte og sorg, voldsomme dæmoner at kæmpe med. Særligt hans oplevelser af den rå og brutale undertrykkelse af palæstinenserne var med til at nære en eksistentiel tristhed hos ham. Ikke desto mindre overvandt han også det slag. Mads var offentlig omkring sine kampe med depression og alkohol, som det lykkedes ham at vinde. I sine sidste år var han en stolt afholdsmand.

Mads elskede litteratur, poesi, at synge og fortælle historier. Han havde en enestående hukommelse og var en formidabel fortæller. Svenske viser, arbejderdigte, irske oprørssange, opera, store litterære værker og også røverhistorier fra politiske aktioner han selv deltog i.

Han drømte om, at han en dag skulle kunne fortælle historier til børn i en ny tid. En tid på den anden side af kapitalismen, hvor man trygt kunne undres og gyse over de mærkværdige, grusomme og meningsløse ting, der foregik ”dengang” i kapitalismens tidsalder.

Der skal meget til at blive til som menneske. Mads var det hele og mere til.

Mads var et menneske med mange facetter. En stålsat vilje og en sårbar sjæl. En beskeden arbejdsmand og litterær poet. En rebelsk aktivist og en hyggeonkel. Nærværende og opmærksom på de helt små ting og dybt engageret i store, internationale spørgsmål.

Han vil utvivlsomt blive savnet af enormt mange mennesker i Danmark, i Palæstina og mange andre steder. Formentlig mere end han selv kunne have troet, som det beskedne menneske han også var.

Han ville her have mindet os om, at kampen står om de levende og ikke de døde, og at man skal huske, at minder maner.

Kampen fortsætter. Æret være dit minde Mads