24. april blev Macron blevet genvalgt som afslutning på en ikke-kampagne og som et symptom på en hidtil uset demokratisk krise. Hans autoritære liberalisme vandt således med 58 procent over Le Pens kryptofascistiske og racistiske liberalisme.

af Nouveau Parti Anticapitaliste (NPA)

“Alt andet end Macron” vandt ikke over “Alt andet end Le Pen”, og det er trods alt bedre for vores sociale lejr, da førstnævnte repræsenterede en dødelig fare. Det værste blev dermed undgået. I politik mere end noget andet sted skal to onder, ja selv meget alvorlige, altid rangeres.

 

På den ene side er der en hård højrefløjspolitiker, som er ultraliberal, teknokratisk, politi-orienteret, knyttet til de gamle regeringspartier, til staten og dens apparat, til CAC40-virksomhederne (de 40 største aktieselskaber i Frankrig, red.), men uden en social massebassis og hadet af en stor del af landet. På den anden side en ekstrem højrefløj, der populistisk har fået de værste kanter pudset over, demagogisk og løgnagtig, på jagt efter respektabilitet, og desværre med en vis folkelig basis.

 

Andelen af sofavælgere på 28 procent er den næsthøjeste i Den Femte Republiks historie – efter valget i 1969. Næsten en tredjedel af vælgerne ønsker altså ikke engang at spille med i komedien længere. Antallet af blanke og ugyldige stemmer vil først blive kendt senere, men det kan også nå en rekord. Den politiske og demokratiske krise, som sætter spørgsmålstegn ved denne dårligt nok valgte præsidents legitimitet, vokser. Hans negative rekord er indiskutabel, og hans genvalg varsler en fortsættelse af de sociale, demokratiske og ideologiske reaktionære angreb. Vejen for det yderste højre står dermed endnu mere åben.

 

Der er et presserende behov for at skitsere et frigørelsesperspektiv, for at opbygge en kæmpende venstrefløj. NPA går ind for, at det kommende valg af den lovgivende forsamling skal have kandidater, der står sammen om at gå imod højrefløjen og det yderste højre, på grundlag af et program, der udfordrer macron-ismen og bryder med kapitalistisk politik. Det er derfor, vi har reageret positivt på invitationen til at diskutere med Union Populaire (ledet af Jean-Luc Mélenchon), med den faste hensigt at nå frem til enhedskandidaturer på venstrefløjen. Men den måske allervigtigste tredje runde (efter to runder med præidentvalg, red.) er den sociale, der går i gang på gaderne, på vores arbejdspladser og i skolerne, startende med den annoncerede “reform” af vores pensionssystemer. De sociale kampe, der skal opbygges for at modstå offensiven fra Macron II, og som er en uundværlig betingelse for at ændre situationen varigt.

 

Til alt dette har vi brug for både sammenhold og radikalitet. Partier, fagforeninger, miljøforkæmpere, antiracister, feminister, LGBTI-foreninger og -kollektiver: Vi er nødt til at opbygge en fælles og bæredygtig front for vores klasse, omfattende både gademobiliseringer og ideologiske kampe, især mod den yderste højrefløj. Fra denne front og de mange kampe kan der så opstå en antikapitalistisk, antifascistisk, feministisk, økologisk og internationalistisk politisk kraft for den revolutionære forandring af samfundet. Dette er nødvendigt og presserende.

 

Montreuil, den 24. april 2022

 

Ovenståendestående udtalelse fra NPA – NOUVEAU PARTI ANTICAPITALISTE (dannet i 2009 på initiativ af den daværende sektion af Fjerde Internationale) blev udsendt umiddelbart efter søndagens præsidentvalg. Den blev udsendt af SAP’s Forretningsudvalg den 27.april 2022 i stedet for sædvanlige ugekommentar.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com