Regeringspartierne har - hjulpet af blandt andre Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti Liberal Alliance og Konservative - trumfet igennem, at Aalborg skal have en tredje Limfjordsforbindelse over den lille ø Egholm. Det er sket på trods af tusindvis af bekymrede høringssvar med advarsler mod de miljø- og klimaskadelige virkninger af projektet.

af Bodil Morgenstern

4.
juni
2024
Forbered udskrift | Send denne artikel til en ven Send denne artikel til en ven |
Læsetid: 3 minutter

Egholm, der indtil nu af den nordjyske turistorganisation søges ”solgt” til turisterne som ”en lille ø-perle i Limfjorden, hvor du kan finde stilhed, ægte ø-idyl og stor natur- og dyrerigdom”, skal skæres over af en firesporet motorvej.

 

Radikale, SF, Alternativet, løsgængeren Therese Scavenius og Enhedslisten advarer alle mod projektet, som blev vedtaget den 14. maj. Enhedslisten og SF skriver i Transportudvalgets betænkning, at ”projektet har alt for vidtrækkende konsekvenser for naturen på øen Egholm. Desuden er projektet uforholdsmæssigt dyrt og skaber øget støj. Generne står ifølge SF og EL langt fra mål med gevinsterne, og det er fortsat partiernes klare opfordring til aftalepartierne, at alternative linjeføringer undersøges, før en tredje Limfjords-forbindelse eventuelt etableres.”

 

Jette Gottlieb har været ordfører for Enhedslisten på forslaget. Vi bringer her hendes tale ved Folketingets 1. behandling den 19. marts. Hun kritiserer blandt andet, at beslutningen pludselig hastes igennem, uden at klimaeffekterne er undersøgt til bunds.

 

”… Jeg er bange for, at vi i dag er aktører i noget, der tegner til at blive den største skandale i transportpolitikken siden indkøbet af IC4-togene, og som kan få afledte negative konsekvenser i lang tid frem. Vi taler om den tredje Limfjordsforbindelse, men den grundlæggende del af det handler i lige så høj grad om måden, beslutninger bliver truffet på, især i denne regerings tid.

 

For eksempel blev den her beslutning pludselig fremrykket til foråret 2024, i stedet for som det var planlagt at komme til efteråret. Man kan jo spekulere på, om det er, fordi man vil nå at vedtage den, inden der sker noget andet, eller man kan tænke sig mange ting – man kan også falde i konspiratoriske overvejelser, men det vil jeg undlade.

 

Men projektet har jo overlevet adskillige regeringsskifter og mange trafikministre. Det der er problemet er, at verden har forandret sig betragteligt, siden det første håndslag blev givet på, at nu gør vi det, og på lige netop den her måde.

 

Hvis beslutningstagerne tænker tilbage på, hvad de selv vidste og mente om klimaforandringer og transportformer i 2011, så håber jeg, de fleste vil indrømme, at der er sket temmelig meget siden, og det gælder igen i forhold til 2014, hvor håndslaget blev bekræftet.

 

I dag er der vist ingen ordførere, der ikke vil slå til lyd for, at emissionsbidraget fra transportsektoren skal ned, vel vidende at andelen af det samlede bidrag udgør cirka en tredjedel og dermed er ekstremt afgørende for den samlede klimatilpasning. Ikke desto mindre er regeringen klar til at banke igennem, at vi over de næste 10 år skal investere i øget individuel bilisme, reelt på bekostning af mere kollektive løsninger. Men tiden burde i stedet for være til, at man i langt højere grad genovervejede, om alle de foreslåede projekter virkelig vil bidrage til en reel klimaomstilling. Vi har fået det tættere ind på livet med mere vildt vejr og flere oversvømmelser.

 

Nu står vi så med en tredje Limfjordsforbindelse og skal vælge, hvordan den skal forløbe – eller rettere skal vi ikke det, for det er nemlig fastslået i 2011 og 2014, og den skal gå vest om Aalborg og over Egholm. Og her fristes jeg til at sige, at der synes jeg, vi bliver mødt med en vis dumstædighed. Jeg kan ikke mindes, at jeg i nyere tid har behandlet et lovforslag med så mange høringssvar. Ja, det skulle måske lige være om efterlønnen i 1999, men okay.

 

Langt de fleste handler om, at den beskrevne linjeføring er en stor fejltagelse, og det gælder lokale folk, det gælder trafikeksperter, det gælder økonomer, og det gælder miljøfolk, der alle siger, at der findes bedre og billigere løsninger, der bare reelt ikke er blevet undersøgt i nyere tid og slet ikke i lyset af den ny viden om indvirkning på klima og lokalmiljø, naturværdier, støjforurening, vandforsyning eller mulige giftdepoter.

 

De fleste af høringssvarene bliver afvist med korte bemærkninger om, at sådan forholder det sig jo slet ikke. Med flertallets ret bliver det trumfet igennem, koste hvad det vil, og det gælder også miljømæssige omkostninger, og der må jeg sige, at jeg ikke finder det dokumenteret, at den samfundsmæssige nødvendighed af projektet kan overtrumfe de miljøskader, der er sandsynliggjort – og slet ikke, at alternative løsninger er efterprøvet i tilstrækkeligt omfang i lyset af viden om klima og også om økonomi, som vi kender det i dag i 2024. Og det har en vis EU-mæssig betydning, om vi kan dokumentere, at alternativerne er dokumenteret i tilstrækkeligt omfang.

 

Alt i alt er min konklusion, at vi i dag træffer første del af en uigenkaldelig beslutning. Når vi i udvalget kommer til at stille spørgsmål og lave samråd og lignende, vil det sandsynlige svar være, at vi er galt afmarcheret i vores spørgsmål, og det med det resultat, at den endelige beslutning vil blive banket igennem, koste hvad det vil.

 

Enhedslisten vil ikke bidrage til det, der tegner til at blive en potentiel trafikpolitisk skandale, så vi stemmer imod forslaget.”

 

Protesterne mod Egholm-linjen fortsætter. Følg med og støt hos f.eks.

Egholms Venner – Bevar Egholm som ø eller

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen

De to grupper holder et fælles grundlovsmøde den 5. juni klokken 15:00 på Egholm.

Følg også med på Netværket Grøn Fremtid – mod klima-, natur- og miljøskadelige anlægsprojekter.

single.php

Artiklen er udskrevet fra Socialistisk Information (www.socinf.dk)

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com