Kommuneaftalen for 2026 er stort set en kopi af sidste års aftale. Med en stigning i serviceudgifterne på godt 3 mia. kr. giver aftalen ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde kommunerne “mulighed for et markant løft af velfærden”.

Samme toner lyder fra venstre-kollegaen på kommunernes side af bordet, Martin Damm, der konstaterer, at aftalen “fortsætter det sporskifte, som vi lagde skinnerne til sidste år”. Damm konstaterer dog, at “sporskiftet betyder ikke, at alle problemer er løst…”.

7-8 millioner pr. kommune

Imidlertid er det såkaldte sporskifte et lille et af slagsen. Det tillader højst en genopretning i slowmotion. Som vi skrev i forbindelse med sidste års økonomiaftale dækker aftalen over, at demografiske udgifter stiger og at udgifterne til en række områder forventes at stige, fx det specialiserede socialområdet.

De demografiske udgifter alene skønnes at stige med 1¼ mia. kr. i 2026. Dermed er der godt 2 mia. kr. i løft. Dertil kommer, at lønningerne i den offentlige sektor må forventes at skulle følge med den private for ikke at skulle udhule bemandingen. Det er det såkaldte velstandskorrigerede træk. Finansministeriet har skønnet, at dette træk for det samlede offentlige forbrug er 5½ mia. kr. i 2026. Hvis man som tommelfingerregel antager, at kommunerne står for godt halvdelen af dette træk, kan man antage, at demografi og velstand tilsiger, at kommunernes udgifter skal stige godt 2½ mia. kr. i 2026 for at kunne opretholde et uændret forbrug pr. bruger af velfærdsydelserne. Derfor er det ikke 1¼, men 2½ mia. kr., der skal trækkes fra.

Hvad er der så tilbage af reelle kvalitetsforbedringer, som borgerne kan mærke?

Ikke meget. For en samlet kvalitetsforbedring af servicen inden for ældrepleje, dagtilbud og skole på ¾ mia. kr. fordelt på 98 kommuner er svær at mærke. Hvor langt rækker 7-8 mio. kr. i gennemsnit, når man ser på de store huller, der alle vegne er opstået?

Det positive er, at kommunerne under ét formentlig ikke vil skulle gennemføre større besparelser som følge af aftalen. Men det gælder dog næppe alle kommunerne, da de står over for forskellige udfordringer. Bl.a. har det nye ejendomsskattesystem medført større ubalancer i indtægtsgrundlaget fra grundskylden. Det er der fundet midlertidige løsninger på ved at udjævne effekterne frem til 2028. Men herfra er der usikkerhed om indtægterne.

Mere anlæg – men langt fra nok

Aftalen giver også plads til flere investeringer. Anlægsrammen stiger nominelt med 2 mia. kr., hvilket ikke tager højde for pris- og lønudvikling. Ifølge aftalen stiger priser og lønninger med 2,2 pct. fra 2025 til 2026. Dermed er det reelle løft af anlægsrammen formentlig på 1½ mia. kr.

Det tilladte og finansierede anlægsniveau i kommunerne er forsat langt under, hvad der er behov for. Omstillingen til flere ældre, muligheden for at få kvalitet i dagtilbud og skoler gennem forbedrede fysiske rammer, samt kommunernes mulighed for at tilbyde tidssvarende idrætsfaciliteter er bare nogle af de områder, hvor anlægsinvesteringerne har brug for målrettede løft.

Imidlertid er anlægsinvesteringerne siden indførelsen af budgetloven for over 10 år siden holdt i et jerngreb. Aftalens mindre stigning i 2026 kan ikke rette op på dette. Og aftalen krydres endda med en håndfæstning mellem regeringen og KL om, at både budgetter og regnskaber for anlæg skal overholdes i 2026. Dette er en stramning i forhold til budgetloven, hvor der alene er krav om at budgetterne skal overholde aftaleniveauet.

Der er penge nok!

Danmark er et af de rigeste lande i den vestlige verden. Blandt EU-landene er Danmark et af de lande med lavest gæld og højest formue. Samtidig er de offentlige overskud enorme. Alene i 2024 skønner Danmarks Statistik det til at udgøre over 130 mia. kr.

De store aftaler på forsvarsområdet viser, at det er muligt på kort sigt at prioritere midler til at accelerere en genopretning inden for den offentlige sektor. Prioriteringen af 130 mia. kr. ekstra til forsvaret frem til 2033 viser, at det også er muligt at finde pengene til velfærden, når den politiske vilje er der. Desværre er viljen til at bruge penge på oprustning større.

I dette lys er der både plads og pligt til at sikre en genopretning af velfærden, som ikke vil tage årtier. Det er afgørende, at borgerne mærker, at de offentlige og skattefinansierede ydelser er af tidssvarende og høj kvalitet. Ikke blot for at sikre større lighed i velfærd for den enkelte, men også for at stoppe flugten til individuelle, private tilkøb og forsikringsordninger og fremtidssikre velfærdssamfundet.

Enhedslisten har derfor fortsat en stor opgave med at vinde opbakning på alle niveauer til en reel genopretning af velfærden. På arbejdspladserne i privat og offentligt regi, såvel som blandt brugere af de offentlige institutioner. Det lille sporskifte er langt fra nok til at sikre den nødvendige genopretning. Og det større sporskifte kommer ikke uden et stort pres.

Sidste år dukkede der lidt flere penge op til kommunerne i forbindelse med finansloven. Hvis det rette pres kan rejses, kan – mindst – det samme ske igen i år! Det forestående kommunalvalg gør det nok lettere at få kommunalpolitikerne med på at råbe op, når der igen viser sig problemer med at få pengene til at slå til i budgetforhandlingerne. Men vi har alle et ansvar for at få øje på hullerne – og mobilisere for krav, der kan lukke dem!

 Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 9. juni 2025