Forbered udskrift
Send via email
Palæstina-solidaritet
Illustration: Svend Vestergaard Jensen
Beslutningen fra 1985 har givet Danmark nogle store fordele, hvis man sammenligner med forholdene i vore nabolande. Fukushima-ulykken i Japan i 2011 fik f.eks. Tyskland til i stor hast at begynde afviklingen af deres A-kraft. En rigtig beslutning, men ingen tvivl om at det har givet store problemer for landet med den hurtige omstilling. Sverige er i en lignende situation, hvor de i en årrække har været i gang med en planlagt nedlukning, hvor bl.a. Barsebäck-værket er lukket.
Nu tales der om at bygge nye A-kraftværker i Sverige. Og EU har besluttet at betragte A-kraft som ”vedvarende” energi, som skal støttes på lige fod med sol og vind.
Udviklingen i Danmark har, takket være 1985-beslutningen, taget en anden retning. Vindmøller til lands og i havet giver os en masse billig energi, som nemt kan konkurrere med både kul og atomkraft. Men der er klart lang vej igen, før vi kan sige, at vi er mål med at sikre en bæredygtig energiforsyning. Der er stadig alt for meget fossil energi i både transport og industrien. Vi kunne f.eks. opsætte langt flere solceller på vores mange ledige tagflader, og havvinden har i den seneste periode stået helt urimeligt i stampe. Og så er der afbrænding af biomasse i vores kraftværker, som uden grund påstås at være bæredygtigt og CO2-neutralt. Det burde stoppes hurtigst muligt.
Det var heldigt for os, at Folketinget i 1985 besluttede at afvikle al forskning i atomkraft. Ressourcerne er i stedet blevet brugt på udviklingen af andre energiformer, vindmøller f.eks. Der blev tidligt skabt en vindmølleindustri. Det interessante er, at både det nationale forbud mod atomkraft og udviklingen af vindenergi var – og er – udtryk for en stor folkelig interesse. I 1970-80’erne var det Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), som blev en afgørende drivkraft i kampen mod atomkraft, og senere blev vindmøllerne ikke bare et industrieventyr, men også en del af en folkelig bevægelse. Tendensen var en delvis decentralisering af energiforsyningen. Borgere sluttede sig sammen og oprettede vindmøllelaug.
A-kraft = trusler mod miljøet
Nu er spørgsmålet om atomkraft igen sat på dagsordenen. Men er der overhovedet noget nyt at sige? Problemerne er velkendte, og mange af de meste alvorlige er uløste:
1. Risikoen for ulykker, i værste fald reaktor-nedsmeltning. Vi kan bare nævne Tremileøen i USA i 1979, Tjernobyl i Ukraine i 1986 og Fukushima. I et tilfælde var årsagen en naturkatastrofe, i andre tilfælde menneskelig uduelighed. Vi har endnu til gode at opleve atom-katastrofer som konsekvenser af krigshandlinger, men faren er oplagt.
2. Affaldsproblemet er endnu uløst. Der er endnu ikke sikret en slutdeponering af affaldet fra de sidste 70 års reaktordrift. Det høj-radioaktive affald skal sikres i 100.000 år.
3. Minedrift. Der er masser af uran i verden. Men også stor risiko for de arbejdere, der skal arbejde i minerne. Og brændslet skal forarbejdes og transporteres.
Det bliver sagt, at løsningen på alle problemerne er de nye modulære, små reaktorer. En af fordelene ved dem siges at være, at de kan skabe en ny økonomisk og teknologisk udvikling. Det er muligt, men det virker ikke overbevisende, at problemerne overhovedet kan blive løst. Og samtidig er det endnu mere usikkert, hvornår det skulle kunne ske.
Under alle omstændigheder er atomkraft en meget dyr løsning. Det kræver enorme investeringer og bliver meget dyrt for forbrugerne. Prisen kan ikke konkurrere med andre energiformer som f.eks. vindmøller, der typisk kan levere til den halve pris.
Ubrugeligt redskab i den nødvendige grønne omstilling
Tilhængerne siger, at atomkraft skal være en del af den grønne omstilling. Men det rejser nogle yderligere problemer:
1. Tidsperspektivet. At planlægge og opføre et atomkraftværk tager tid. Planlægning: 5-8 år, byggeproces ca. 15 år. En beslutning i dag – og vi har et færdigt kraftværk (måske) i 2045. Dette taler voldsomt imod at lade det indgå i en energiplan, der netop inden for få år skal nedskære CO2-udledningen dramatisk. Det skal konkurrere med andre både billigere og hurtigere løsninger, som sol og vind.
2. Atomkraft-løsningen er meget lidt fleksibel. Værket skal køre konstant. Det kan ikke tændes og slukkes med kort frist. Det kan derfor ikke bruges som supplement, når vinden ikke blæser. Det kan tværtimod risikere at fortrænge vindenergi.
3. En meget stor og langsigtet investering. Her vil det typisk være storkapitalen med evt. statsstøtte, der kan være med. Det er ikke her, en borgergruppe slår sig sammen og skaber deres egen, demokratisk organiserede energiforsyning.
Hvorfor – og hvorfor ikke?
Hvorfor rejses diskussionen om atomkraft med stor heftighed lige nu? Hvem har egentlig interesse i det?
En af årsagerne er utvivlsomt, at a-kraft-industrien både traditionelt og aktuelt har stærke lobby-organisationer, bl.a. på EU-plan. Og a-kraft-industrien ser naturligvis store profit-muligheder i at få fingre i statstilskud til grøn omstilling.
Men dertil kommer hele den borgerlige propaganda, der skal sikre kapitalen mod ”urimelige” krav om energibesparelser, der kan true den ”nødvendige” fortsatte vækst i det materielle forbrug og den kapitalistiske profitøkonomi. Her er drømmerierne om a-kraften et teknofix, der perfekt matcher en forestilling om en grøn omstilling, som skal sikres ved økonomisk vækst og dermed en grænseløs rovdrift på jordens ressourcer.
Den gamle vision om den fredelige brug af atomenergien byggede på en forestilling om vækst og en energikilde, der var ubegrænset og uden store omkostninger. En forestilling, der viste sig uden hold i virkeligheden. Men nu bliver den gravet frem igen i en ”moderne” iklædning.
Vores vision er en verden, der begrænser og styrer væksten i økonomi og forbrug. Styret demokratisk af folket i respekt for naturen og fremtiden. Her er der ikke plads til atomkraften. Derfor er det vigtigt at tage – og vinde – denne debat, ikke mindst i klimabevægelsen. Det ser heldigvis ikke umuligt ud.
Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 1.juni 2025
EU: Oprustning og stormagtsdrømme
EL-årsmødet: Hvilket forsvar snakker vi om?
Sverige: Havnearbejdernes næstformand fyret for Palæstina-solidaritet
Den regelbaserede verdensorden smuldrer
Enhedslistens årsmøde: Elastik i metermål
Det var da en skrækkelig naiv konklusion, men selvfølgelig hvis man bider sig fast i gamle dogmatiske forstillinger, så lad os da bare fremstille nogle flere tandbørster så vi kan få øje på merværdien, og få noget at slås for igen.