Foto: Palestine Observatory

 

Da den israelske hær dræbte 54-årige Majdi Aslan den 6. april 2026, kørte han en lastbil for FN's Verdenssundheds-organisation (WHO) i Khan Younis i det sydlige Gaza. Aslan var hovedchauffør i en WHO-konvoj, der transporterede sårede palæstinensiske patienter fra Gaza til Egypten og andre lande. Konvojen havde allerede den koordinerede tilladelse fra den israelske hær til at køre, som reglerne foreskriver. Den israelske hær spærrede hovedvejen Salah al-Din, skød mod chaufføren og forhindrede konvojen i at køre.

 

Raed Aslan, en anden WHO-medarbejder, der var en del af konvojen, fortalte fra al-Aqsa Martyrs Hospital i Deir al-Balah, at lastbilen var tydeligt mærket med WHO's logo på front, sider og bagside. "Intet køretøj passerer igennem uden officiel koordinering med den israelske side," sagde han. "Tre personer var i køretøjet, da det blev standset af den israelske tank."

 

"Han betalte prisen for vores humanitære arbejde," tilføjede Aslan.

 

De 17 patienter, konvojen transporterede, blev herefter sendt tilbage til hospitaler i Gaza. Dr. Fathi Lulu fra al-Aqsa Martyrs Hospital fortalte, at angrebet på WHO-ansatte vil have en negativ indvirkning på WHO's evne til at koordinere evakueringer af patienter i fremtiden.

 

Syv måneder efter den såkaldte "våbenhvile" fortsætter Israel med at begrænse indførelse af ​​humanitær hjælp til Gaza, samtidig med at de dagligt dræber civile i luftangreb og grænseepisoder. Blandt de døde har været kvinder, børn, nødhjælpsarbejdere og journalister.

 

Men de igangværende restriktioner, gennemført under påskud af "sikkerhed", er blevet dramatisk strammet siden udbruddet af den amerikansk-israelske krig mod Iran.

 

Den fortsatte humanitære blokade af Gaza manifesterer sig undertiden i klare og voldelige hændelser såsom drabet på Majdi Aslan, men det meste af tiden forbliver den mindre synlig. Sidste januar forbød Israel aktiviteterne i 37 internationale hjælpeorganisationer i både Gaza og på Vestbredden, hvilket har været katastrofalt for palæstinenserne i Gaza, der i overvældende grad er afhængige af international hjælp for at overleve.

 

"Vi observerer tydeligt et betydeligt fald i internationale organisationers evne til at udføre deres arbejde i Gazastriben," sagde Ismail Thawabta, direktør for regeringens mediekontor i Gaza. "Dette fald er ikke naturligt. Det er det direkte resultat af israelske foranstaltninger, der er rettet mod disse organisationers aktiviteter, hvad enten det er gennem restriktioner på indførsel af nødhjælp, obstruktion af deres bevægelsesfrihed eller underminering af deres arbejdsforhold."

 

Nogle organisationer, såsom Verdensfødevareprogrammet (WFP) og FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA), har allerede reduceret deres tjenester på grund af israelsk pres og fortsatte restriktioner. WFP's melforsyning er blevet reduceret med 30 procent, mens WFP-finansierede bagerier har reduceret brødproduktionen med 50 procent på grund af en bredere kritisk mangel på brød, vand og modermælkserstatning.

 

Abdulnasser Ajrami, leder af Bageriforeningen i Gaza, fortalte lokale nyheder i sidste uge, at WFP's reduktioner i forsyningen af ​​mel og diesel til bagerier "har reduceret brødproduktionen fra 300 tons til 200 tons dagligt."

 

UNRWA meddelte, at politisk og økonomisk pres har ført til en reduktion på 20 procent i hjælp til palæstinensiske flygtninge. I et presseinterview den 5. april 2026 understregede Jonathan Fowler, kommunikationsdirektør for UNRWA, at organisationen målrettet bliver ramt for at underminere dets arbejde.

 

UNRWA, WFP, WHO og andre FN-tilknyttede organisationer arbejdede i Gaza i årevis før folkedrabet og opbyggede en effektiv database over familier, deres placering og husstandsstørrelser med en månedlig tidsplan for en velordnet fordeling af hjælp.

 

Konsekvenserne af den humanitære blokade
Blokaden har kunnet mærkes direkte blandt beboerne i Gaza, som siger, at de sidste fem måneder er blevet gradvist værre.

 

Hamouda Hussam, 43, siger, at mange fælleskøkkener, kendt som "Tekiya"-køkkener, der fungerede som frontlinje mod hungersnøden i Gaza under krigen, er lukket ned siden stramningen af restriktionerne. Sådanne køkkener blev organiseret af uafhængige grupper og internationale velgørenhedsorganisationer, der har fundet det stadig vanskeligere at operere i Gazastriben på grund af besværlige procedurer for "koordinering" med de israelske myndigheder.

 

Virkningerne viser sig i brødkøerne i Gaza. Det er nu blevet en flere timer lang affære at få fat i brød, siger Hussam, og at brødkøerne nogle gange betyder op til 10 timers besvær for at sikre sig et par brød. Hussam fortæller, hvordan han ved flere lejligheder er vendt tomhændet tilbage til sin familie.

 

"Det starter altid med brødet," fortalte han. "Når der er mangel på essentielle varer, er brød det første tegn. Det er altid sådan, det begynder. Senere vil vi kæmpe for at finde alt andet."

 

"Vi er fuldstændig afhængige af de organisationer, som Israel bekæmper," tilføjede han. "Når WFP reducerer sine forsyninger til bagerier, kan vi ikke brødføde vores børn. Når WHO lukker sine døre, kan vi ikke behandle vores syge. Og når UNRWA lukker ned, har vi intet uddannelsessystem eller sundhedspleje. Så hvad vil Israel opnå ved at bekæmpe disse organisationer?"

 

Han besvarer selv spørgsmålet: "At overlade palæstinenserne til en uvis skæbne og fratage dem evnen til at brødføde sig selv."

 

Han siger, at det er tydeligt, hvem Israel går efter: "landmænd, fabrikker, selv folk, der dyrker afgrøder på deres jord."

 

Det er frustrerende, tilføjer han, at manglen blev tydelig lige fra den første uge af krigen mod Iran, fordi det afslørede omfanget af Gazas indbyggeres totale afhængighed af israelsk samarbejde med internationale organisationer. "Israel holdt os i live fra den ene dag til den anden, og da de, selv i en kort periode, lukkede ned for hjælpen, var alle straks på randen af sult," sagde han.

 

23. april 2026

 

Oversat fra Green Left (Australien) af Anne Haarløv