Konvojen kommer ikke igennem Danmark, men der vil muligvis blive afholdt indsamlings- og støttearrangementer. Interesserede kan henvende sig til Helene Vadsten på vadsten@gmail.com. Hun fortæller også om konvojen og om den ukrainske venstrefløj på et møde i Sorø den 3. november. Det foregår på Værkerne, Frederiksvej 27 og starter klokken 19:00.

 

Man kan læse mere om konvojen her, hvorfra man også kan støtte initiativet med et beløb.

 

Konvojen har tre hovedformål:
-levere hjælp efter ønske fra de ukrainske modtagere
-opbygge et kontaktnet mellem de deltagende organisationer på tværs af Europa og Ukraine
-forsvare principper om demokrati, menneskerettigheder og international retsorden

 

Konvojen kører gennem byer og hovedstæder i hele Europa og afholde arrangementer, hvor fagforeninger, solidaritetsgrupper, NGO’er samt feministiske, miljø- og LGBTIQ+-grupper kan samles for at udtrykke deres støtte.

 

Herunder kommer Lis Lawrence med en række argumenter, som fagligt aktive kan bruge til at foreslå støtte til konvojen. Hun er medlem af Anticapitalist Resistance og tidligere formand for den britiske University and College Union.

 

Fagforeninger opererer mest effektivt i et demokratisk samfund, hvor der er fri presse, og hvor de kan organisere sig uafhængigt - uden indblanding fra regeringer.

 

Nogle steder er fagligt aktive nødt til at organisere sig under forhold med undertrykkende diktaturer og besættelse, eller de står over for fængsling på grund af deres faglige aktiviteter. Der er ikke nogen uafhængige fagforeninger i den russiske føderation eller i de besatte dele af Ukraine.

 

Alle steder bør fagligt aktive støtte demokratiske forhold, som tillader fagforeninger at operere frit og effektivt for at repræsentere vores medlemmer. I mange lande er arbejdere under angreb fra det yderste højre. Det yderste højres politiske partier støtter Putin og andre diktatorer. Disse partier fjerner faglige rettigheder, når de er i regering og begrænser fagforeninger og sætter en stopper for politiske tiltag, der fremmer lighed og diversitet.

 

På arbejde i krigstid

Ukrainske arbejdere udfører det samme arbejde som arbejdere i andre lande, men de står overfor ekstra vanskeligheder på grund af  bombeangreb, strømafbrydelser og udfald på internettet. Tænk på alle problemer i dit job. Hvordan ville det være i krigstid?

 

I Ukraine underviser nogle lærere børn i klasseværelser under jorden på grund af bombardementer i større og mindre byer tæt ved fronten. Det skader børns mentale helbred og deres evne til at lære.

 

På ukrainske universiteter er det akademiske år blevet omorganiseret, så der undervises mere om sommeren og mindre om vinteren, når det er mørkt og meget koldt. På grund af krigstilstanden er en masse undervisning nødt til at blive givet som fjernundervisning.

 

Ingeniører og bygningsarbejdere i Ukraine reparerer jævnligt bygninger og udstyr, som er blevet ødelagt af bombeangreb. De udfører reparationer vel vidende, at der vil komme flere luftangreb, og at de bliver nødt til at udføre reparationerne igen.

 

Sundhedsarbejdere tager sig af patienter i faciliteter ødelagt af bombardementer. Ud over deres sædvanlige patienter har de mange tilskadekomne og krigsskadede patienter at se til.

 

Jernbanearbejdere fortsætter med at drive togtrafikken og postarbejderne med at bringe post ud - til trods for bomberisikoen.

 

Redningsfolkene er særligt udsat. Det sker tit, at de russiske væbnede styrker efter at have bombet et område, vender tilbage for at dræbe redningsfolkene. Det er en krigsforbrydelse.

 

De ukrainske fagforeninger repræsenterer stadig deres medlemmer

På trods af forholdene i krigstid fortsætter fagforeningerne i Ukraine deres arbejde. De repræsenterer medlemmerne og forhandler, hvor de kan. De lykkes stadig med at afholde møder og konferencer og fungere som civile samfundsorganisationer.

 

Opbygningen af Ukraine efter krigen

Når Ukraine er fri for invasion og besættelse, vil der være meget at genopbygge. De ukrainske arbejdere og deres organisationer vil gå efter en efterkrigstid med genopbygning baseret på faglige rettigheder og klimaretfærdighed. Ukrainerne får brug for uddannelse, sundhedssystemer, boliger, jobs og gode offentlige faciliteter. Energi- og transportinfrastrukturen vil have brug for reparationer. Minerydning vil blive vitalt. Der vil være brug for international solidaritet, når krigen slutter.

 

Indledning og oversættelse af Åge Skovrind