Fjerde Internationales Verdenskongres godkendte med overvældende flertal denne udtalelse (114 for 1 imod) på sit møde i februar 2025.

af Fjerde Internationale

Læsetid: 2 minutter

 

1. Fjerde Internationale hilser det syriske folk og lykønsker dem med Assad-diktaturets fald. Denne epokegørende begivenhed blev opnået takket være det syriske folks vedholdenhed og insisteren på retfærdighed såvel som takket være folkets enorme ofre.

 

2. Vi fordømmer på det kraftigste de uophørlige israelske angreb mod Syrien og den ekspansionistiske politik, der søger at besætte stadigt større dele af Syrien og udnytte den skrøbelige situation til at stjæle landet fra dets indbyggere. Vi afviser, at Israel kan stille krav til Syrien og blande sig i, hvordan det organiserer sin egen sikkerhed.

 

3. Kun med USA’s permanente støtte, som er blevet meget bredere og mere farlig med Trump, er det muligt for Israel at fortsætte sin aggression mod sine naboer.

 

4. Angrebet – bevidst gennemført under den nationale dialogkonference – søger naturligvis at underminere ethvert håb om syrisk enhed, og på denne måde er det også et angreb på alle muligheder for demokratisk udvikling.

 

5. Vi forbliver kritiske over for al-Shara-regeringen, som har koncentreret den politiske magt i egne hænder, i sig selv en handling der truer et pluralistisk og multikulturelt Syrien.

 

6. Kun et forenet syrisk folk – organiseret demokratisk gennem sine egne magtorganer, sådan som man oplevede det med de lokale koordineringskomiteer – kan garantere et forsvar mod det imperialistiske banditvæsen.

 

7. Alle nationale mindretal har ret til fuld anerkendelse og demokratiske rettigheder. De imperialistiske gribbe vil forsøge at skabe splittelse, og de vil bruge en hvilken som helst undskyldning for at gribe yderligere dele af Syrien.

 

8. Den Fjerde Internationale står fuldt ud på det syriske folks side og bakker op om dets forhåbninger om demokrati og retfærdighed. Israels feje angreb viser, at udsigten til demokrati i den arabiske region fortsat er den største trussel mod zionismen.

 

28. februar 2025

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com