Faldende produktion og stigende efterspørgsel bag prisstigninger
Baggrunden for inflationen er et sammenfald af forskellige forhold. For det første en lavere produktion i kølvandet på corona-krisen, hvor produktionen har været standset og forsinket, mens EU og mange stater har pumpet penge ud for at undgå økonomisk kollaps. I samme periode er fragtpriserne er steget. Oveni dette har faldende energiforsyning på grund af Ukraine-krigen været med til at øge produktionsomkostningerne i industrien, som står for vareproduktionen. De øgede omkostninger i produktionen slår over i højere priser på mange varer. Samtidig har tørke i Europa og vanskeligheder ved at få afgrøder ud af Ukraine også ført til et stort fald i produktionen af uforarbejdede fødevarer, som presser prisen op.

Endelig har en kraftig stigning i efterspørgslen på varer i USA og Europa været med til at drive priserne op.

Udsatte husholdninger rammes hårdt - men også den grønne omstilling
Den galopperende inflation rammer lavindkomstfamilier hårdest. Arbejdere med lave lønninger og familier på overførselsindkomst har det laveste rådighedsbeløb og er mest sårbare ved prisstigninger på det basale forbrug. Set over en bred kam er der imidlertid heller ikke udsigt til, at lønningerne følger med prisstigningerne. Dermed vil almindelige lønmodtagere også blive ramt på pengepungen af den høje inflation, når reallønnen udhules.

De stigende omkostninger på materialer i byggebranchen har også gjort det dyrere at foretage anlægsinvesteringer. Det risikerer at ramme investeringer i den grønne omstilling, som typisk har et lavere afkast på den korte bane. Dette risikerer at lede investeringer væk fra den grønne omstilling og forværre klimakrisen.

Behov for økonomisk sikring af løn og overførselsindkomster 
Der er behov for et indgreb, der sikrer alle overførselsindkomster mod inflationens udhuling af købekraften. Vi kan som samfund ikke acceptere, at inflationen sender familier i fattigdom, når samfundet er meget rigt.

Lønmodtagerne må også til kamp for en sikring af deres realløn. En inflationssikring må indarbejdes i overenskomsterne eller sikres ved kollektiv beskatning af arbejdsgiverne og udbetales gennem staten, hvis ikke arbejdsgiverne vil til lommerne hver for sig.

Demokratisk styring af anlægsinvesteringerne i hele samfundet
Den galopperende inflation viser samtidig, at der er brug for langt mere demokratisk styring af investeringerne i samfundet. Både for at løse inflationens problemer på kort og lang sigt.

På kort sigt er der brug for demokratisk at styre, hvilke sektorer og projekter, der kan få adgang til de sparsomme ressourcer i bygge- og anlægssektoren. Projekter inden for grøn omstilling - både energiproduktion og energibesparende løsninger skal have forrang.

Mere lokal produktion
På den længere bane er der behov for et skifte i den internationale arbejdsdeling.
Inflationen er resultat af en markant lavere produktion i forhold til efterspørgslen i verdenssamfundet. Det har vist, at der er brug for at tænke i relokalisering af produktionen i de enkelte lande. Der er brug for at tænke i at øge produktionen af varer lokalt og dermed undgå meget transport og afhængighed af få producenter langt fra det sted, hvor den endelige afsætning/forbrug finder sted.

En sådan flytning af produktionen sker ikke af sig selv i en kapitalistisk verdensøkonomi, hvor det alene er prisen - blandt andet uden indregning af de virkelige klimaomkostninger - der bestemmer hvor produktionen foregår. For at styrke selvforsyningen i hvert land, er der behov for at fremme en bæredygtig produktion.

Det kræver markante investeringer i opbygningen af fremtidens industrier, som kan levere basale varer og fødevarer til befolkningen. Både gennem investeringer i offentlig produktion, støtte til demokratiske virksomheder og innovative ildsjæle på fællesskabets betingelser, skal der ske en relokalisering af vare- og fødevareproduktionen i både Danmark og resten af den vestlige verden.
 

SAP's forretningsudvalg, den 8. september 2022