I maj 2021 sikrede Bashar al-Assad sig endnu en præsidentperiode de næste syv år. Valget blev afholdt, selv om hans sikkerhedsstyrker fortsætter med at anholde og torturere syrere, herunder også hjemvendte flygtninge.
Nok er de værste krigshandlinger stilnet af; alligevel sulter millioner af syrere, bl.a. fordi regeringen mest fordeler nødhjælpen til dem, der er loyale overfor styret.
Antallet af mennesker med behov for de mest elementære fornødenheder steg sidste år med 21 procent, og er nu på ca. 13 mio. - af en befolkning på 18 mio. Ifølge FN lever 90 procent under fattigdoms-grænsen, og ca. 600.000 børn er kronisk fejl- eller underernæret.
Der er mangel på næsten alt: brød, brændstof, medicin mv. Blot én procent er færdigvaccineret.
Infrastruktur og boliger er smadret og genopbygges kun, hvis humanitære organisationer hjælper. Mange bor i opslåede telte i ruinerne af deres udbombede boliger.
Alle krigsførende parter - den syrisk-russisk-iranske koalition, tyrkerne i det besatte nord, den USA-ledede anti-IS-koalition - har begået krigsforbrydelser mod civilbefolkningen. Også i de kurdisk kontrollerede områder er der sket overgreb. Det største problem er lejrene al-Hol og al-Roj, der huser ca. 25.000 IS-kvinder og børn.
Oprørerne kontroller fortsat enkelte lommer. I Daraa syd for Damaskus - ikke langt fra områder, som den danske regering betegner som sikre - har regeringen siden sidste sommer øget angrebene.
I Idlib i Nordsyrien er 3 mio. mennesker indespærret. Ikke nok med at de udsættes for angreb fra hæren og fra russiske fly. Nu har Hay'et Tahrir al-Sham - en al-Qaeda-tilknyttet gruppe - sat sig på dele af området og udøver diktatorisk magt over civilbefolkningen. De tvinger kvinderne til iklæde sig burka, har indført dødsstraf, hverver børnesoldater og opkræver vilkårlige skatter og bøder. Boliger, der tilhører kristne, beslaglægges.
Sikkerhedsstyrkerne anholder folk vilkårligt, fanger forsvinder, og tortur er udbredt. Ingen - heller ikke børn, handicappede eller ældre - skånes.
Hjemvendte flygtninge må underskrive forsoningsaftaler med myndighederne. De kommer i de fleste tilfælde tilbage til forfærdelige forhold. Ingen bolig, intet arbejde, og må hutle sig igennem ved familiens (hvis de har en) og venners hjælp.
Familier kan være så desperate, at de bortgifter mindreårige døtre til velstillede mænd, eller sælger deres (drenge)børn for at få penge til mad. Den danske stat giver "repatriereringsstøtte" på 145.000 kr. pr. voksen og 45.000 kr. pr. barn. Den slags rygtes hurtigt, og de hjemvendte er i konstant fare for at blive udplyndret.
Alligevel mener den danske regering, at regionen omkring Damaskus er sikker nok for hjemvendte flygtninge. HRW nævner Danmark som det eneste land, der inddrager de syriske flygtninges midlertidige beskyttelsesstatus og sender dem retur. Til trods for dokumentation fra 12 navngivne kilder (øjenvidner, internationale organisationer mv.) om, hvor farlige forholdene er.
Regeringen holder sig i stedet til general Naji Numeir, leder af Syriens immigrationsmyndighed, der i en rapport fra 2019 til Udlændingestyrelsen, som hævder, at den syriske regering ikke vil forfølge eller anholde personer for at have opnået asyl i nabolande eller vestlige lande, fordi regeringen forstår, at de er flygtet fra krig.
Den danske regerings hjemsendelse af syriske flygtninge sættes i relief af, hvordan fx Tyskland behandler Assads bødler. En domstol i Koblenz idømte i sidste uge en tidligere syrisk oberst, der var faldet i unåde og flygtet til Tyskland, livsvarigt fængsel for tortur på over 4000 fanger, drab på 27 fanger, gidseltagninger og seksuelt misbrug af fanger.
HRW's rapport 2022 kan læses her.
