Demonstration mod Macron og hans regering, Paris, 10. september 2025. Phototeque Rouge. Copyright : Martin Noda / Hans Lucas

De seneste årtier er uligheden vokset i Frankrig, og Macrons regeringer har konsekvent søgt at beskytte de rige mod skattestigninger og lade den franske arbejderklasse betale for statens underskud gennem besparelser og pensionsforringelser. Det har ført til sociale protester, som den mere og mere upopulære Macron og hans borgerlige ”midterblok” har forsøgt at tromle hen over.

Mandag den 6. oktober faldt den tredje borgerlige regering siden valget i sommeren 2024, og det på rekordtid: Sébastien Lecornu indgav sin afskedsbegæring, dagen efter at han havde præsenteret en regering. Han havde lovet et nybrud, men to tredjedele af ministrene var gengangere fra François Bayrous regering, som var faldet på et mistillidsvotum fra Nationalforsamlingen.

Fredag den 10. oktober genudpegede Macron så Lecornu som premierminister – med den opgave at danne en ny regering og snarest få vedtaget en nedskæringsfinanslov.

De, der har bedst chancer for at udnytte det politiske kaos, er de autoritære og racistiske kræfter på den yderste højrefløj. Rassemblement National (RN, National Samling, tidligere Front National) ligger nu på omkring 35 % i meningsmålingerne, langt foran venstrefløjen, socialdemokrater og grønne medregnet.

Samtidig står venstrefløjen igen splittet. Da Macron efter sit partis nederlag i EU-Parlamentsvalget kastede landet ud i et parlamentsvalg, som RN stod til at vinde, fandt venstrefløjen sammen i den Nye Folkefront (NFP), hvis kampagne også fik deltagelse af vores kammerater i NPA-l’Anticapitaliste.

NFP blev den største gruppe i Nationalforsamlingen og stillede med en premierministerkandidat, men Macron brugte det franske præsidentembedes enorme magt til at fastholde højrekursen. Siden er NFP-samarbejdet gået op i limningen, mens kampen om, hver der skal tegne venstrefløjen i præsidentvalget i 2027, er taget til.

Vi bringer her en udtalelse fra NPA-l’Anticapitaliste (6. oktober 2025), som kort fortæller, hvad der står på spil, og hvad der må gøres:

Socialistik Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 12. oktober 2025

Sébastien Lecornu havde dårligt nok præsenteret sin regering, før den gik af. Knap en måned efter at Lecornu var blevet udpeget som premierminister, løftede han sløret for en regering fuld af genfærd og zombier: Gérald Darmanin (højresøgende justitsminister og tidligere indenrigsminister), Bruno Retailleau (stærkt konservativ indenrigsminister, leder af LR), Rachida Dati (korruptionsanklaget kulturminister) og endda Bruno Le Maire (mangeårig finansminister)… Et halvt døgn senere indgav Lecornu så sin afskedsbegæring. Det var den korteste regeringstid for en premierminister i den Femte Republik – et symbol på en politisk krise, som forværres og accelererer.

Macron repræsenterer en illegitim, døende, svag og forhadt regeringsmagt. For hver dag, der går, forværres styrets krise. Macron er i dag ude af stand til at finde en regering, der kan holde mere end nogle få dage. Han har allerede allieret sig med højrefløjen og vil se sig nødsaget til at gå længere og længere i den retning, lige til han bringer RN til magten. Hvad enten han gør det ved at udnævne en premierminister fra RN eller ved at opløse Nationalforsamlingen, er hans eneste køreplan at fortsætte skattesænkningspolitikken til gavn for de rigeste og arbejdsgiverne. RN vil føre en politik, der er voldsomt indvandrerfjendsk, racistisk og frihedsnedbrydende, men også åbenlyst til gunst for den herskende klasse. Le Pen og Bardella er længe kommet med løfter til arbejdsgiverne og (deres forening) MEDEF.

Gennem sine to perioder som præsident har Macron formået at bane vejen for den ekstreme højrefløj, som han ellers tilbage i 2017 førte sig frem som landets værn mod. Han bærer det fulde ansvar for den krise, vi nu står i. Han har kun én ting tilbage at gøre: gå af!

Om kort tid kan RN – og med dem alle de mest reaktionære, autoritære og racistiske kræfter i dette land – tage magten, som de allerede har gjort i USA, i Rusland, i Israel osv. Over for disse dystre udsigter opfordrer NPA-l’Anticapitaliste hele den sociale og politiske venstrefløj til straks at indlede drøftelser og mødes for at forberede en sejr for vores lejr og spærre vejen for det yderste højre.

Som det første må vi styrke de mobiliseringer, der følger op på de vellykkede demonstrationer den 10. og 18. september. Som politiske organisationer, fagforeninger, bevægelser og ”Blokér alt”-initiativer må vi sammen gå på gaden for et program, som der er bred opbakning til i befolkningen: NFP’s program og kravene fra de faglige landsorganisationer bag demonstrationen den 18. september. Det må være grundlaget for en folkelig regering, der bryder med den hidtidige politik.

I den bredest mulige enhed må lønarbejderne og ungdommen gå til modoffensiv og gennem deres mobiliseringer gennemtvinge en social, demokratisk og grøn forandring.

Vores paroler for at gøre op med Macron og den Femte Republik er:

·     Enhed mellem de sociale og politiske venstrefløjskræfter

·     Generalstrejke

·     Arbejderregering

·     Grundlovgivende forsamling.

Alt må sættes ind, for at disse krav, som der er flertal for i befolkningen, kan virkeliggøres så hurtigt som muligt:

·     Omfordeling af rigdommen

·     Beskatning af de rige

·     Forbud mod fyringer

·     Ret til pension ved 60 år

·     Bedre og flere gratis offentlige tjenester

·     Forhøjelse af lønninger, pensioner og sociale mindstesatser.

Lad os genindtage gaderne og stå sammen!