Venstrefløjskoalitionen med Jean-Luc Melenchon i spidsen har fået vind i sejlene og står i de seneste meningsmålinger til at vinde i første runde. Men prognoserne peger på, at Macrons alliance sikrer sig et komfortabelt flertal i den afgørende anden runde en uge senere, fordi han får støtte fra højrefløjen.

af Åge Skovrind

Jean-Luc Mélenchon blev “kun” nummer tre i præsidentvalget den 10. april, som blev vundet af den siddende præsident, Emmanuel Macron over Marine Le Pen fra den yderste højrefløj. Men Mélenchon overraskede med næsten 22 procent af de afgivne stemmer og overhalede dermed klart alle andre kandidater på venstrefløjen.

 

Mélenchon og hans bevægelse LFI (La France Insoumise/Det Ukuelige Frankrig) havde i år droppet noget af den værste nationalistiske populistiske retorik fra kampagnen i 2017 og formåede at vinde gehør blandt unge og vælgere af anden herkomst end fransk i forstæder og arbejderkvarterer. Han gik ud med en klar afstandstagen fra anti-islamiske holdninger og kritiserede politiets brutalitet mod indvandrere og de Gule Veste.

 

Også i forhold til parlamentsvalget, som finder sted i to runder den 12. og 19. juni, har Mélenchon anlagt en ny strategi sammenlignet med 2017. Dengang troede han – fejlagtigt, at hans parti som det største på venstrefløjen kunne sikre sig et solidt fodfæste i parlamentet, men i stedet endte det med, at venstrefløjen blev delt i mange små grupper uden nævneværdig indflydelse.

 

Denne gang har hans unge kampagnestab forstået, at det er nødvendigt at række ud til resten af venstrefløjen – hvis der skulle være nogen som helst realisme i hans slogan – typisk for hans selviscenesættelse – om ”Mélenchon som premierminister”.

 

Venstrefløjen opstiller (næsten) samlet under listenavnet NUPES (Nouvelle Union Populaire Écologiste et Sociale – Nye Folkelige, Økologiske og Sociale Union). Koalitionen omfatter, foruden LFI, De Grønne og Kommunistpartiet, men også det socialdemokratiske Parti Socialiste (PS), som gennem de senere år er blevet splittet mange gange og næsten udslettet. Ved præsidentvalget fik partiets kandidat, Paris-borgmesteren Anne Hidalgo, under 2 procent af stemmerne. Talspersonen for LFI´s parlamentsgruppe havde ellers tidligt afvist, at PS kunne komme med. Men i flere valgkredse har PS stadig en betydelig lokal forankring, og derfor kan deres stemmer være vigtige.

 

Der var også forhandlinger med det Ny Antikapitalistiske Parti NPA på den yderste venstrefløj, som imidlertid endte med at sige nej, med henvisning dels til højredrejningen i valggrundlaget (af hensyn til PS), dels på grund af de fem kredse (uden valgchance), man fik tilbudt. Trods dette bakker NPA op om NUPES’ kandidater i de fleste kredse (se udtalelse) men fører enkelte steder med højredrejede NUPES-kandidater kampagne for alternative kandidater (for eksempel i Lyon – se artikel).

 

Spørgsmålet om fordeling af de 577 valgkredse har været centralt for at kunne indgå aftalen om NUPES. Oprindeligt var oplægget fra LFI, at fordelingen skulle ske stort set ud fra de resultater, man opnåede ved præsidentvalget. Men de andre partier argumenterede med, at mange af deres vælgere kun stemte på Mélenchon, fordi han havde en realistisk chance for at gå videre til den afgørende anden runde, og at deres opbakning ved lokale valg er væsentligt større. Det endte så med en mere ligelig fordeling, hvor PS-kandidater stiller op for NUPES i 70 valgkredse, kommunisterne i PCF får 50, mens den grønne fløj får 100 valgkredse. Resten går til LFI og tilknyttede partier. Trods den særdeles gavmilde tildeling til PS har der været voldsom ballade i partiet for overhovedet at indgå i en så venstredrejet alliance, og flere kendte medlemmer har enten brudt med partiet eller stiller op i konkurrence med NUPES.

 

Valgsystemet i Frankrig fungerer på den måde, at man vælger én kandidat til Nationalforsamlingen i hver af de 577 valgkredse. Valget sker i to runder, hvor kun de kandidater, som i første runde har opbakning fra 12,5 procent af de stemmeberettigede – ikke af de afgivne stemmer, går videre til anden runde. Stemmeprocenten ligger normalt omkring 50, og det er – desværre – især Mélenchons potentielle vælgere, der ikke stemmer. Derfor har det været en central opgave at nå disse vælgere og forklare, at de sociale nedskæringer vil fortsætte med Macron ved magten, og at en stemme på NUPES omvendt vil hæve mindstelønnen.

 

Ofte vil der i anden runde kun være to kandidater at vælge imellem. Her vil Macrons liste (Ensemble) næsten alle steder være på stemmesedlen, og hvis valget står mellem NUPES og Ensemble vil sidstnævnte formentlig kunne regne med støtte fra de fleste af de vælgere, der ligger længere ude på højrefløjen. Der er ingen tvivl om, at Macron er mindre populær i dag end for fem år siden, men det bliver ikke nemt for Mélenchon at få et flertal i Nationalforsamlingen og blive valgt som premierminister og dermed leder af den næste regering.

 

Hvis Mélenchon ender som premierminister og danner regering, kan man forudse hårde konflikter mellem regeringen og præsidenten, som råder over en række magtmidler, blandt andet til at opløse parlamentet og udskrive folkeafstemning eller nyvalg.

 

Ganske vist er Mélenchons program, for at komme alliancepartnerne i møde, blevet modificeret på flere punkter, så det ikke længere lover fuld pension fra 60 år, ligesom det er svækket i forhold til et brud med EU og løftet om en umiddelbar forhøjelse af mindstelønnen til 1400 euro. Ikke desto mindre vil hans program, hvis det begynder at blive gennemført, kollidere med erhvervslivets og de riges interesser. De vil næppe affinde sig med at se deres privilegier forsvinde.

 

I de to seneste meningsmålinger bliver NUPES det største parti med henholdsvis 31 og 25 procent, mens Ensemble får 27 og 24,5 procent. Le Pens National Samling kommer på tredjepladsen med 19 og 22 procent. Uanset hvordan det ender, vil der være brug for at styrke en fortsat mobilisering ”på gulvet”. Man kan håbe, at samarbejdet i venstrefløjens valgkampagne vil give inspiration til en styrket aktivitet og organisering i de sociale bevægelser.

 

Artiklen bygger blandt andet på

Can Mélenchon’s Left Coalition Defeat Macron in June? og  A new electoral union on the French left

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com