Antallet af sofavælger er højt – kun 47 procent stemte. Det viser, hvilken fortvivlelse der findes i arbejderklassen over den 5. Republiks antisociale og antidemokratiske system, der har præsident-magten til en Macron, som flertallet af befolkningen hader.
Skridt fremad
Intet er endnu afgjort. Det yderste højre ligger, med næsten en fjerdedel af stemmerne, fortsat på et meget højt niveau. Tilsammen tæller højre og det yderste højre 2/3 af vælgerne. Til trods for at Eric Zemour og hans tilhængere fik et slag i ansigtet, så er faren stadig til stede. Den opfordring, som medlemmer af la Macronie dvs. Macrons tilhængere og vælgere udsendte om at “danne en dæmning mod den yderste venstrefløj” i anden valgrunde er ikke alene skandaløs, fordi den trækker paralleller mellem Nupes og det yderste højre, den viser også en hidtil uset trivialisering af den fascistiske fare.
Første valgrunde gav nogle gode nyheder, begyndende med elimineringen af ungdoms-, undervisnings- og forskningsminister Blanquer, der var ansvarlig for hidtil usete angreb på det nationale undervisningssystem. Også valget i første runde af medlemmer af Nationalforsamlingen for La France Insoumise (bl.a. Daniéle Obono, der især har været skydeskive for det yderste højre), samt muligheden for sejre i anden valgrunde for politikere som Rachel Keke, hotelstuepige og leder af en succesfuld strejke; Danielle Simonnet – LFI-opponent til Paris’ overborgmester, Anne Hidalgo fra Parti Socialiste; Aurélie Trouve, aktivist fra den sociale bevægelse, eller Abdelkader Lahmar, fra det folkelige bydelskvarter med sloganet “Bliv involveret” (“On s’en mêle”) i Rhones 7. valgdistrikt – en forstad til Lyon.
Styrke den folkelige stemme
I den anden valgrunde er det muligt, at påføre Macron et nederlag ved at forstærke den folkelige støtte til NUPES, samt eliminere Macrons kandidater fra det gamle og det nye højre. Hvis Macron ikke vinder flertallet i Nationalforsamlingen, vil det blive endnu sværere for ham at få vedtaget sine antisociale angreb, en pensionsalder på 65 år, eller tvunget arbejde for modtagere af RSA (en kontanthjælpsydelse, der skal presse de arbejdsløse til at finde et job).
Det vil give selvtillid til arbejderbevægelsen til at konfrontere Macron og kæmpe mod hans politik, samt for højere lønninger, fuld pension ved 60 år, bekæmpelse af politiets vold og racistiske tiltag, og kvinders rettigheder.
Jo bedre resultater for NUPES, desto flere medlemmer vil blive valgt til Nationalforsamlingen, og desto tungere vil vælgerdynamikken veje til fordel for en militant mobilisering, der skal forandre magtbalancen til gunst for vores sociale lejr.
For et andet samfund, fri for kapitalisme
Valgene er kun et stadie, men er dog et moment, der kan spille en rolle i at overvinde frygten og i stedet tage offensive skridt. Vi ønsker Macron og hans kapitalistiske venner blive skræmt, når de ser, at deres aggressive, ja, endog forvrængede kampagne mod Nupes, ikke virker. Vi ønsker, at arbejderklassen genvinder sin selvtillid til at kæmpe og til at opbygge en politisk styrke, der repræsenterer og organiserer os.
Kapitalismens krise frembringer mere og mere fattigdom, uretfærdighed, diskrimination og krig. Liberale og autoritære politikker føder den dødelige fare fra det yderste højre. Det er på tide at bryde med dette system for at genvinde håbet om et samfund, der er fri for udbytning og undertrykkelse. For at kunne gøre det, må vi handle sammen, opbygge forenende dynamikker, der gør sociale og politiske sejre mulige.
Ovenstående udtalelse fra NPA – Nouveau Parti Anticapitaliste – blev vedtaget den 13. juni 2022.
Oversat fra International Viewpoint af Arne Lund