Foto: Raphael Arnault/Twitter

 

Den tidligere talsmand for Jeune Garde-kollektivet, Raphael Arnault, stiller op som kandidat for "den social-økologiske folkelige venstrefløj" ved parlamentsvalget den 12. og 19.juni, i Lyons 2. valgkreds. For en tid vil han ikke bruge den megafon, der prydes med antifascisternes 3-pile-logo. Jeune Garde Lyon (JGL) er et anti-fascistisk kollektiv, der blev oprettet i 2018.

 

Arnault støttes af Nouveau Parti Anticapitaliste (NPA), og stiller op mod Hubert Julien-Laferriére, kandidat for Nouvelle Union Populaire Écologiste et Sociale (Nupes - Nye Folkelige, Økologiske og Sociale Union - Mélenchons venstrefløjskoalition). Laferriére sidder i Nationalforsamlingen, oprindelig valgt for Macrons En Marche. Den ultimative forvandling af en ny generation af antifascister.

 

Croix-Rousse-bydelen er ét af de områder i Lyon, der hyppigst angribes af grupper fra det yderste højre, der står stærkt i byen. Den 20. maj var den dag, hvor Raphael Arnault, 27-årig aktivist og undervisningsassistent, lancerede sin kampagne. Hestehalen var væk, og han talte uden mikrofon, og i skjorteærmer. Erindringen om angreb fra det yderste højre er stadig i frisk erindring. Begivenheden var, af sikkerhedshensyn, ikke annonceret. Den samlede ca. 50 tilhørere og var i stedet blevet adviseret via intern kommunikation. Mens Arnault præsenterede sig selv og sin medkandidat, Mathilde Milat, 24-årig NPA-aktivist og ansat i et folkeoplysningsforbund, overvågede et ordensværn fra JGL diskret omgivelserne.

 

En anspændt kampagne

"Vi ved af erfaring, at så snart der opstår en social bevægelse her i Lyon, så er vi udsat for angreb. Det er en systematisk bekymring," forklarer Arnault. Hans kampagne er ingen undtagelse. Siden han medvirkede i tv-udsendelsen "Touche pas à mon poste" på kanal C8 - der udfordrer det yderste højres herredømme over medierne - har hans ansigt været kendt nationalt, og fodboldentusiasten lever i permanent agtpågivenhed. I september 2021 blev han overfaldet af de højreradikale Zouaves Paris, da han ankom til Gare de Lyon i Paris. Han undslap med et blodigt øjenbryn.

 

"Når din forpligtigelse er at være i front i kampen mod fascisterne, da bliver politik noget fysisk," siger venstrefløjs Youtuber'en Usul, der er bidragyder til Mediapart og ven med Raphael Arnault. Også han har været udsat for trusler fra voldelige grupper i Vieux-Lyon. Efter flere angreb af Parti Nationaliste Francais og Bastion Social i Croix-Rousse, besluttede fem venner og aktivister i forskellige sammenhænge i januar 2018 at organisere et selvforsvar.

 

"I Lyon er der et akut behov for at trænge højregrupperne tilbage, lukke deres kontorer og kampsportslokaler og svække dem, så den aktivisme, der kæmper for frigørelse i ordets bredeste forstand, kan spredes yderligere, hvad enten det er feministernes, antiracisternes eller fagforeningernes kampe," siger sociolog og antikapitalist-aktivisten Ugo Palheta i sin bog fra i år Défaire le racisme, affronter le fascism (Fjern racismen, konfrontér fascismen.)

 

I modsætning til autonome antifascister, der instinktivt er mod staten, og opererer i tilknyttede netværk, så giver JGL sig af med en klassebetinget antifascisme, der svarer til den lokale situation, og hvor der indgås relationer til mere traditionelle venstrefløjsgrupper. "Den eneste gang, hvor jeg har set nynazistiske grupper på tilbagetog, her i Lyon, var, da de blev konfronteret med CGT's ordensværn (Frankrigs vigtigste fagforening). Det har vi lært af: Vi vil ikke rose os af at have genopfundet antifascismen, men vi er inspireret af arven fra arbejderbevægelsen," siger Arnault, der over sit højre øre har tatoveret en laurbærgren - symbolet på den antifascistiske identitet.

 

Snart vandt kollektivet "Fermons les locaux fascists" ("Luk fascisternes tilholdssteder"), nogle sejre. Det er den smeltedigel, fra hvilken Arnault henter sin legitimitet. Cedric, aktiv i Alternatiba, bekræfter: "Jeune Garde er vores skjold mod angreb fra det yderste højre, og har været i stand til at neutralisere volden"

 

"At gøre antifascismen synlig, har været vigtig for dem, der fører valgkamp," siger Usul, "for nu har de nogen, de kan vende sig til. JGL er konkret nærværende, og det er godt for miljøet." Anne, 20 år, aktivist i JGL og litteraturstuderende, fortæller, at hun voksede op i "racistisk landsby" nær Lyon. Det angstprovokerende klimam hun oplevede, da hun ankom til byen, hvor kampe med det yderste højre var hyppige, fik hende til at tilslutte sig organisationen. I dag er hun en entusiastisk støtte af "Raph". "Hans kandidatur giver synlighed til kampen mod det yderste højre, og den finder også sted i institutionerne. Det, at vi er unge, er desuden et symbol på vort ønske om en politik, der kommer nedefra."

 

At okkupere alle områder

Inspireret af Olivier Besancenot, fagforeningsaktivist og stifter af NPA - som Arnault efterligner, når han taler - store håndbevægelser, en blanding af billedsprog og politisk jargon, hyppige referencer til "vores sociale lejr"- ser Arnault ud til at legemliggøre Scred Connexion - en rapgruppe, hvis sang "Aldrig i trenden, men stadig i den rigtige retning," han holder af.

 

I antifascimens yderst strukturerede miljø ses hans kandidatur som en overskridelse af normerne. Spændinger mellem JGL og Groupe Antifasciste Lyon, som for nylig var truet af opløsning, udviklede sig til voldelige sammenstød i starten af kampagnen. Begge sider anklager hinanden for at have begået fysiske angreb. JGL forsøgte at lukke sagen ved at udsende en fælles erklæring, der opfordrede til ”nedtrapning”.

 

Safak, medstifter af JGL, murer i det civile liv, og med et ydre, der ligner rapduoen PNL – velplejet skæg, hvid T-shirt, bæltetaske, og tatoveringen ACAB (Alle strissere er slyngler) på overarmen – understøtter denne strategi. ”Kampen var privatiseret i en ret indadskuende aktivisme, der koncentrerede sig om universitetsmiljøet. Vi grundlagde JGL for at komme væk fra denne logik.”

 

Det yderste højre, fortæller han, har ikke samme moderation, når de trænger ind i institutionerne. ”Tidligere aktivister fra De Identitære genbruges som kandidater ved parlamentsvalget, og mange af dem er allerede ansat som parlamentariske assistenter. Efter at Le Pen blev nr. 2 ved præsidentvalget, så er det så meget vigtigere at modgå dem, hvor end de er.”

 

Det skridt er så meget desto lettere for Raphael Arnault at tage, når han ved, at Melenchon fik 21,95 procent i første valgrunde: ”Det giver en mulighed for at vinde med en politik, der bryder med den neoliberale politik.”

 

”Jeg blev aktivist efter Francois Hollands [socialdemokratisk præsident 2012-2017, o.a.] forræderi, for da var der ikke længere noget håb om at genskabe forbindelsen mellem institutionerne og os i den nye aktivistgeneration. Dette præsidentvalg har ændret situationen, og vi taler nu om, at venstrefløjen atter er blevet venstrefløjen – at den er blevet sig selv igen.”

 

Mathilde Milat, Arnaults medkandidat, der ved præsidentvalget stemte på NPA’s kandidat, Phillippe Poutou, nævner Usul, Olivier Besancenot og feministaktivisten Andrea Dworkin som dem, der har inspireret hende. Hun deler analysen: ”Melenchon har skubbet markøren mod venstre, sammenlignet med for få år siden, når det gælder antiracisme, feminisme, dyrerettigheder… Hvad han siger om økologisk planlægning, det bliver der lyttet til, og uden at det anses for at være ekstremistisk eller populistisk,” siger hun.

 

De tektoniske plader på venstrefløjen arbejder, i det mindste på papiret, til fordel for det radikale politiske tilbud. Rhones andet valgdistrikt, - den katolske velhaverbydel Presqu’ile, hvor Melenchon fik 30 procent af stemmerne – er en undtagelse. Hvad der sker her, støttes ikke af Nupes.

 

Reparere en anormalitet

Forhandlingerne mellem partierne i Paris, endte med, at NPA ikke kom med i aftalen, og at det afgående parlamentsmedlem Hubert Julien-Laferriere, valgt i 2017 for Macrons En Marche, og som inden da havde været med i Socialistpartiet, men som i dag er medlem af Generation Ecologie, opstilles om Nupes’ kandidat.

 

En beslutning, der ikke blev vel modtaget af de lokale venstrefløjsaktivister. ”De, der kender ham, ved, at han længe har været kontrolleret af Gerard Collomb, en tidligere Lyon-borgmester, at han stemte for Macrons love i tre år, inden han brød med ham, så han er svær at fordøje. Vi forsøger at reparere på denne lokale anomali,” siger Arnault, der derfor præsenterer sig selv som kandidaten for det ”sociale, økologiske og folkelige venstre,”

 

Sarah – aktivist i La France Insoumise i Vieux-Lyon siden december, bekræfter at alle aktivist-grupperne i Croix-Rousse og forstaden La Duchére arbejder for Arnaults valgkampagne. ”Hans kandidatur beroliger mange aktivister, der ikke kan se sig selv stemme for kandidaten fra Nupes.”

 

Der blev lavet kampagnemateriale, fx Action Populiare-app’en, der er ret nyttig, når løbesedler skal omdeles, og der skal stemmes dørklokker, samt det genkendelige V-logo. Raphael Arnault afviser at være ”afviger. Vælges han, da tilslutter han sig Nupes’ gruppe i parlamentet.

 

Over telefonen bekræfter Hubert Julien-Laferriere, at han forventede, at hans kandidatur ville give anledning til uro. Han forsvarer sig med, at ”mange på venstrefløjen havde tillid til nogle af Macrons løfter. Jeg forlod ham efter 3,5 år, og siden da har jeg været trofast overfor de forpligtelser, jeg gav i 2017 med hensyn til menneskerettigheder, mindre ulighed, og at gøre en indsats for at nedbringe brugen af pesticider og andre kemikalier. Jeg beder jer om at se på det arbejde, jeg har udført i Nationalforsamlingen under betegnelsen ex-En Marche.” Laferriere mener, at Nupes er ”mulighed”, der skal gribes.

 

Foran sine støtter, herunder mange unge og ældre aktivister, har Raphael Arnault lovet, "at den virkelige folkelige union er fundamentet, basis. Mit kandidatur kommer ikke af ingenting. Vi kan rent faktisk vinde, for vi er her ikke for at plukke valmuer.”

 

Hvad logistikken angår, så får Arnault støtte fra NPA, den eneste organisation, der officielt bakker ham op. NPA har besluttet, i varierende grad, at støtte kandidater fra Nupes såfremt de legemliggør en ”en spaltning til venstre”. Philippe Poutou kommer til Lyon for at støtte Raphael Arnault og Mathilde Millat den 8. juni. Rapgruppen ACS vil også deltage i festlighederne.

 

På et gruppebillede fra den 20. maj, gøres der V-tegn -sejr – Melanchon-fløjens symbol. Safak griner tilfreds. "Jeg ved, at han er i stand til at ændre på de grænser, anti-fascismen har sat for sig selv.”

 

Mathieu Dejean er journalist og skriver for Mediapart,fr, hvor artiklen først blev bragt

 

Oversat fra International Viewpoint af Arne Lund