Forfølgelse og undertrykkelse af etniske mindretal var og er ingen nyhed. Det var det heller ikke for 80 år siden, da den tyske besættelsesmagt med opfordring fra Berlin valgte, at jøderne i Danmark skulle arresteres og sendes sydpå. Mange tog flugten i begyndelsen af oktober 1943 over sundet til Sverige.

 

Andre nåede ikke så langt. De blev angivet, indfanget og sendt til kz-lejre, som fx den store gruppe jødiske medborgere, der havde søgt tilflugt på loftet i Gilleleje Kirke inden den videre transport med fiskekuttere over til Sverige. Langt over hundrede blev stukket af en lokal kvinde mod betaling fra værnemagten. Alle jøderne her blev derefter transporteret til kz-lejre sydpå.

 

På aktionsnatten mod de danske jøder blev 281 mennesker arresteret, og dagen efter deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. I de følgende uger blev yderligere 191 jøder pågrebet og deporteret.

 

Gemte børn

En række jødiske børn af forældre, der flygtede til Sverige, blev gemt hos familier rundt i Danmark. Ti procent af de jødiske børn under 18 år kom ikke med deres forældre til Sverige, men gemt i Danmark. En af dem var Robert Refby, som Socialistisk Information har besøgt. Robert skulle med familien over sundet, men det blev en kaotisk rejse - en rejse, der jo skulle foregå hurtigt og hemmeligt. Den lille jødiske familie skulle væk, som de andre danske jøder.

 

Familien blev i den hurtige flugt splittet i det dramatiske døgn i begyndelsen af oktober 1943. En konsekvens var, at Robert blev så syg inden flugten over Øresund, at han endte på Rigshospitalet, og moderen måtte fortsætte flugten - en flugt faderen havde taget inden for samme døgn.

 

Den to-årige Robert blev efter hospitalet anbragt i en familie ved Køge, hvor han blev resten af besættelsen som skjult barn. En lykkelig tid - som han udtrykker det - ude på landet i et landbrug hos en meget venlig familie. Som andre gemte børn blev det svært at blive genforenet med forældrene, da de kom tilbage fra Sverige i maj 1945. Den lille familie var nu blevet forøget med en lille bror.

 

Robert kunne slet ikke kende dem. Han var jo kun to år, da den ulykkelige adskillelse fandt sted. Det blev en svær tid. Hans gode forhold til adoptivforældrene var savnet. Dog så han dem jævnligt gennem opvæksten, men opvæksten i hans egen biologiske familie var svær. "Jeg var flygtning i min egen familie" - som han udtrykker det.

 

Ungdomsoprør

Skolegang, arbejde, parforhold med et barn hurtigt her. Uddannet som lærer - om aftenen - altså på aftenseminarium - ved siden af arbejdet - var vilkårene for den unge Robert: "Fra jeg var to år og frem var mit liv tumultarisk". Voldsomheder, modsætninger, by/land, forskellige familier at vokse op i, gjorde ham åben for det begyndende ungdomsoprør.

 

"Jeg interesserede mig ikke for politik, men flytningen til Ballonparken blev et politisk spark for mig". Ballonparken var et boligområde med træbygninger under Københavns Kommune for enlige mænd, der ikke kunne komme ind på et kollegie. Det eksisterer stadig med andre funktioner med forskellige mennesker. Her boede Robert, da Socialistisk Folkeparti, SF, blev dannet. Nok den mest aktive afdeling med mange medlemmer og med Preben Wilhelm i spidsen. SF-Islands Brygge hed afdelingen.

 

Socialistisk Ungdoms Forum blev etableret som SF´s ungdomsorganisation med stor selvstændighed fra moderpartiet. SUF blev startet af blandt andet Vagn Rasmussen - fortæller Robert - "og han var trotskist, og sørgede for, at det blev jeg også. Og det har jeg været siden." Dog ikke altid medlem af en trotskistisk organisering. I de seneste år har Robert været medlem af Socialistisk Arbejderpolitik.

 

Pædagogik

"En, der også påvirkede mig kraftigt tidligt i mit liv, var Torben Gregersen fra den jødiske skole, hvor jeg gik i syv år. Gregersen var en venstreorienteret lærer og arbejdede med venstreorienteret pædagogik. Han påvirkede mig også i en meget tidlig alder. Jeg var heldig. Hans påvirkning gjorde også, at jeg valgte lærergerningen"

 

Som lærer blev Robert Refby ansat på Arbejdernes Friskole, som han også blev formand for. Andre jobs blev det også til - mange forskellige endda. Som barn af en indvandrerfamilie og fra to årsalderen selv "på flugt" gjorde, at han opsøgte indvandrernes og flygtningenes problemstillinger og miljøer, fx Det Grønlandske Hus i København med grønlandske medborgere som brugere. Og i Vridsløselille Fængsel, hvor grønlændere afsonede straf under kummerlige forhold, var Robert også ansat i i en periode.

 

Bredere udsyn

"Jeg var særligt interesseret i flygtninge- og indvandrerspørgsmål - og jeg studerede kultursociologi på Københavns Universitet i to år. År senere læste jeg minoritetsstudier, da jeg så, hvor dårligt indvandrerne blev behandlet - ikke mindst i psykiatrien, hvor patienter fra denne gruppe ikke havde samtaler gennem tolke. Jeg blev faktisk i den periode uddannet som social- og sundhedsassistent for at få lov til at arbejde med disse grupper.”

 

Lærer i Ishøj med stor indvandrerbefolkning blev Robert også, men afskediget med løn, da der var var for mange ældre lærere. "Ak, ja, men jeg var også redaktør for lærernes fagblad der - Isblomsten, Kreds 18C, Ishøj", siger Robert, som i flere perioder også var tillidsrepræsentant på forskellige arbejdspladser.

 

Opsamlende på samtalen siger Robert, at livet på landet og i byen har givet ham et bredere udsyn: Et bredere udsyn, et dobbelt syn fra by og land - også i forhold til de andre jødiske børn i byen, jeg gik i skole med, og i forhold til mange andre spørgsmål".