I bedste fald kan denne alliance her og nu stoppe Trumps planer om formelt at overtage magten over Grønland. Men hverken magthaverne i Danmark eller EU er pålidelige forkæmpere for det grønlandske folks ret til selvbestemmelse – tværtimod!

Den massive folkelige opbakning til bl.a. demonstrationerne mod Trumps erobringsplaner har meget klart fokuseret på grønlændernes ret til selvbestemmelse. Hurra for det! Og selv statsministeren har i de seneste måneder – side om side med Selvstyrets ledere – valgt dette fokus. Men der er absolut ikke grund til at stole på den danske regering og de andre alliancepartnere eller skønmale deres motiver.

Som vi blandt andet har beskrevet det i en kommentar for et års tid siden, er Danmarks forhold til Grønland fortsat præget og båret af imperialistiske interesser – først og fremmest måske interessen for at bevare Danmarks geopolitiske betydning. På trods af det begrænsede selvstyre, som det er lykkedes grønlænderne at tilkæmpe sig.

De hjælpsomme EU-partnere har da også lejlighedsvis røbet EU’s utvivlsomt dybfølte interesse i ressourcerne i den grønlandske undergrund – såvel som landets strategisk vigtige placering ift. forsvaret også af Europa.

Læg luft til hykleriet

For reelle venner af grønlandsk selvstændighed – og ikke mindst for grønlænderne selv – har det været en udfordring at høre på, når en samlet politisk offentlighed i Danmark i disse uger lovpriser grønlændernes ret til at bestemme over deres land, de oprindelige folks rettigheder osv. Fuldstændig som om dette er og altid har været grundlaget for ”Kongeriget”, som det så smukt betegnes. Hykleriet forekommer bastant, når dette eventyr sammenholdes med den dansk-grønlandske koloniale historie. Og med den fortsatte danske imperialistiske dominans, selv efter selvstyreordningen.

Det skriger også til himlen, når Danmark, England, Frankrig, Holland m.fl. nu står vagt om respekten for ”en international retsorden”. Og påberåber sig, at ”vi i Vesten” siden 2. verdenskrig har værnet om denne. Det er for eksempel  en række af de samme lande – ikke mindst Danmark – der har været ivrige deltagere i ”alliancen af villige stater”, der (med USA i spidsen) uden folkeretslige skrupler har krænket lige netop den territoriale integritet og national suverænitet i Afghanistan – og for manges vedkommende senere også i Irak!

Skal venstrefløjen – i respekt for den taktiske alliance mod USA – helt fortie dette hykleri? Skal vi lade som om, vi fuldstændig deler denne opfattelse af ”Rigsfællesskabet” – og for den sags skyld af vore ”EU-venner”? Det er altovervejende det, Enhedslisten har valgt.

Og det er en fejl!

For det første fordi vi så pludselig selv kommer til at fremstå som eurocentriske hyklere, der lukker øjnene for Vestens (herunder Europas og Danmarks) kolonialisme og imperialisme, både historisk og i nutiden. Dette vil åbenlyst og med god grund kunne besværliggøre vores solidariske, internationalistiske samarbejde på tværs af grænserne. Og ligeledes vil det kunne belaste vores forhold til grønlændere og andre etniske minoriteter i Danmark såvel som Grønland, der typisk i forvejen er smerteligt bevidste om netop dette hykleri.

Ingen skønmalerier af Danmark og EU

For det andet også for bedst muligt at lægge sporene ud for den fortsatte kamp for grønlændernes reelle selvbestemmelsesret. En kamp, der – uanset at Trump og USA måske opgiver en formel overtagelse, ja endda uanset Trump og USA i det hele taget – vil blive nødvendig.

Med mindre Trump lykkes fuldt ud med erobringen og i øvrigt samtidig vil bryde den økonomiske og militære imperialistiske alliance hen over Atlanten fuldstændig – så vil den danske regering og EU komme til at spille en afgørende rolle for, hvordan fremtiden kommer til at se ud for grønlændernes selvbestemmelse – både mht. militær oprustning og udnyttelsen af den grønlandske undergrund.

Og alene af den grund vil det være forkasteligt at medvirke til illusioner om, at grønlænderne kan stole på magthaverne i Danmark og EU. For der er næppe tvivl om, at disse parters mål vil være at finde en løsning, der først og fremmest tilgodeser deres egne imperialistiske interesser i den grønlandske undergrund og den militære kontrol med Arktis. Ikke grønlændernes selvstyre, der jo har været meget modstræbende over for såvel oprustningskapløb i Arktis som miljøfarlig minedrift.

Nej til oprustningskapløb i Arktis

Oprustningen af Arktis er en trussel både mod grønlændernes sikkerhed og verdensfreden og skal stoppes!

Det lød måske meget fornuftigt at sende nogle (flere) danske soldater til at ‘stå symbolsk vagt om Grønland mod en militær USA-magtovertagelse’ – hvis det grønlandske selvstyre, endda også venstrefløjspartiet IA, ønskede det.

Det gjorde de tydeligvis – og åbenbart er alle også begejstrede for, at det i stedet også bliver et ganske stort opbud af europæiske NATO-tropper, der kommer til Grønland og farvandene deromkring. Enhedslistens begejstring skyldtes den massive ’europæiske solidaritet om Grønlands suverænitet’. Denne vinkel blev også stærkt fremhævet af mange journalister.

MEN: Det store troppeopbud bliver jo officielt udelukkende fremhævet som noget helt andet end en beskyttelse af Grønland mod USA, nemlig som en beskyttelse af Grønland, NATO og i høj grad også USA mod Rusland og Kina. Det vil sige som et forsøg på at demonstrere, hvad Danmark m.fl. allerede har sagt, nemlig at Rigsfællesskabet villigt opfylder alle Trumps drømme om vanvidsoprustning – så derfor behøver han slet ikke at indtage Grønland!

Det er klart, at handlingen varetager begge formål  –  og at det på den måde er et smart skaktræk, hvis man ønsker at overbevise USA om, dels at en militær overtagelse bliver meget besværlig og omkostningsfuld – dels at USA’s vildeste drømme om oprustning af Grønland og Arktis med glæde og entusiasme vil blive opfyldt af DK med støtte fra de øvrige europæiske NATO-lande.

Her hopper kæden imidlertid af for et parti som Enhedslisten. Eller rettere: Det burde den have gjort.

Vi er jo indædt imod de imperialistiske blokkes oprustning til krig mod hinanden. Derfor kæmper vi også for et afmilitariseret Arktis, for gensidig nedrustning – og dermed imod det åbenlyse boost i oprustningskapløbet, som den just igangsatte NATO-optrapning omkring Grønland i høj grad også er udtryk for.

Ikke et forsvar af hverken grønlænderne eller verdensfreden

Danmarks, NATO’s og USA’s fælles oprustningsplaner omkring Grønland har meget lidt med forsvar af Grønland at gøre – og absolut intet med beskyttelse af den grønlandske befolkning. F.eks. er overvågning af og bekæmpelse af russiske ubåde i farvandene omkring Grønland, der kan forhindre de russiske ubåde i at komme i nærheden af at true USA, og opbygningen af et missilskjold over Grønland (”Golden Dome”), der skal sikre USA mod russiske raketter, på ingen måde ‘defensivt forsvar’ af Kongeriget. Denne oprustning i Arktis vil snarere gøre Grønland og grønlænderne til et stensikkert første krigsmål.

Hvad betyder det for verdensfreden, hvis det faktisk lykkes med en ”Golden Dome” at sikre den pt. absolut mest aggressive imperialistiske magt, USA, mod at få noget retur i hovedet, hvis de starter 3. verdenskrig? Så øges faren for, at en præsident som Trump i en væbnet konflikt med Rusland/Kina kunne finde på at tage chancen og kaste verden ud i en atomkrig. Og Trump har så sent som i sidste uge fremhævet netop ”Golden Dome” som USA’s ”national security-interest”, der nødvendiggør erobringen af Grønland.

Respekter grønlændernes respekt for naturen

Det grønlandske selvstyre har – trods økonomisk pres – ved flere lejligheder sat hælene i, når grådige firmaer af forskellig nationalitet har haft planer om miljøskadelig udvinding af råstoffer i den grønlandske undergrund. Og der er næppe tvivl om, at et af de mere rationelle argumenter for Trumps ønske om at få en overordnet formel myndighed over Grønland netop handler om på sigt at rydde alle forhindringer – f.eks. miljølovgivning –  af vejen for amerikanske virksomheders udnyttelse af Grønlands råstoffer. Derfor kan man også frygte, at en del af en forhandlingsløsning kan rumme grimme indrømmelser til ønsker i den retning. Uanset om Trump allerede har diskuteret dette med NATO’s generalsekretær eller ej… Og man kan frygte, at Danmark/EU vil gå mere op i også selv at få del i kagen, end i at sikre grønlændernes vetoret.

I denne forbindelse er det end  ikke nok, at grønlændernes ret til at beslutte miljølovgivning m.v. bevares. Grønland skal også sikres en økonomi, så økonomisk pres ikke mere eller mindre tvinger dem til at sælge ud af naturbeskyttelsen.

Et reelt grønlandsk selvstyre kræver en økonomisk uafhængighed. I øjeblikket er økonomien en stor barriere for at Selvstyret hjemtager nye opgaver.  Et første krav må være, at bloktilskuddet forhøjes – og gøres betingelsesløst, så det også tilgår et selvstændigt Grønland. Et oplagt yderligere krav er en dansk ”kolonitids-erstatning”, der skal muliggøre, at Selvstyret investerer stort i bæredygtig, folkeejet og -styret erhvervsudvikling, der kan skabe et stabilt økonomisk fundament for et selvfinansieret, selvstændigt Grønland.

Kampen slutter ikke

Det er klart, at det lige nu handler  om at skabe en så stærk som mulig front mod Trumps trusler, for respekten for Grønlands grænser og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

Og det er selvfølgelig helt op til grønlænderne at beslutte, hvad de i sidste ende her og nu vil acceptere for at opnå en forhandlingsløsning, i en situation, hvor de står over for overvældende trusler fra USA – og falske løfter fra alle sider.

Men det betyder ikke, at vi, herunder Enhedslisten, skal tiljuble en ‘løsning’, der i udgangspunktet cementerer imperialistiske interesser – hverken USA’s eller Danmarks og EU’s.

Enhedslisten bør fra starten være klar i mælet om problemerne ved en ”succesrig forhandlingsløsning”, en ”deal” med Trump, der ikke antaster Rigsfællesskabets suverænitet, men indebærer en katastrofal arktisk oprustning, øgede muligheder for imperialistisk rovdrift på Grønlands naturressourcer og de facto svinebinding af Grønland i det såkaldte Rigsfællesskab.

Kampen for reel grønlandsk selvstændighed og mod miljøkatastrofer og vanvidsoprustning fortsætter – under lidt forskellige betingelser, men uanset udfaldet af den igangværende armlægning. Der bliver brug for at holde fast i den imponerende folkelige opbakning bag grønlændernes krav om selvbestemmelse – og for de videre krav, der kan gøre selvbestemelsen reel. Vores vigtigste opgave er at opbygge den folkelige, antiimperialistiske solidaritet og samle opbakning til disse krav i Danmark – og i de øvrige imperialistiske lande.

– Stop USA’s imperialistiske røvertogt – Forsvar Grønlands ret til selvstændighed

– Opsig baseaftalen med USA

– Stop Danmarks – og Europas – våbenkøb i USA

– Økonomiske EU-sanktioner mod USA
Danmark skal sikre Grønland økonomisk mulighed for selvstændighed

– Forøget og ubetinget fortsat bloktilskud – og koloni-erstatning, som landet kan bruge til  bæredygtige investeringer i en selvstændig økonomi
Nej til rovdrift og miljøødelæggelse, nej til imperialisme via kontrakter

– Grønlænderne skal sikres fuld demokratisk kontrol med landets undergrund
Nej til oprustning i Arktis

– Grønlænderne skal have retten til at begrænse/afvise alle militære installationer i deres land og farvande

Socialistisk Arbejderpolitiks forretningsudvalg, den 26. januar 2026