Med Donald Trumps gentagne krav om at USA skal overtage Grønland og hans vicepræsident J. D. Vances bemærkninger om mængden af amerikansk militært personel på Grønland, har den imperialistiske konkurrence om Grønland taget et afgørende nyt skridt.

af SAP's forretningsudvalg

Læsetid: 7 minutter

 

Illustration: Svend Vestergaard Jensen

 

Det langvarige arbejde for at beskytte Arktis og de inuitiske folk fra krig og militarisering er i en fundamental krise. Truslen om et våbenkapløb på toppen af verden og om endnu en uhæmmet jagt på befolkningens rige ressourcer truer ikke blot tilværelsen for grønlænderne, men hele verden. Den største sikkerhed for fred og en nænsom varetagelse af Arktis er gennem de oprindelige folks organisationer og repræsentantskaber, herunder det grønlandske parlament – Inatsiarsut – og Inuit Circumpolar Council.

 

Trump siger ligeud hvad den ”pæne” danske imperialisme har forsøgt at skjule: at lande, mennesker og folk under kapitalismens logik i bedste fald er handelsvarer – i værste fald krigsbytte. Af samme grund har Trumps krav om en genforhandling af den næsten 200 år gamle alliance mellem det danske og det amerikanske borgerskab da også sendt Danmark ud i et fuldtonet kolonialt hysteri. Toppen af hysteriet er naturligvis censuren af den dokumentar om dansk kryolitudvinding, der i denne uge blev fjernet fra nettet som følge af et åbenlyst politisk pres, der involverede regeringstoppen. Denne censur var dybt tendentiøs og med fjernelse af kildemateriale er det nu svært, hvis ikke umuligt, for mange borgere at orientere sig i en afgørende samfundsdebat.

 

Kryolittens betydning

Den borgerlige panik i Danmark skal ses i lyset af de enorme rigdomme, som danske kapitalister formåede at berøve Grønland via udvindingen af kryolit. På trods af at den danske stat tog sig betalt for at tillade danske kapitalister at stjæle de grønlandske mineraler, så kunne Webers [Theobald Weber, grundlægger af Kryolitfabrikken Øresund, red.] arvinger hver modtage et afkast på intet mindre end 40% af den ene million, som de hver havde modtaget ved faderens død. Den slags indtægter opstår ikke ved normal forretningsførelse, men alene ved monopoler og koloniale renter. Geninvesteringerne af disse indtægter har bygget det Danmark, som er kendt i dag. C. F. Tietgen, den moderne danske kapitalistklasses Godfather var pengemanden bag anlæggelsen af minen i Ivittuut. Udvindingen af kryolit skal derfor ses som en afgørende del af den primitive akkumulation, som tillader Danmarks omdannelse til et industrisamfund.

 

Uden kryolit var aluminium højst sandsynligt aldrig blevet et brugt metal, og dets vidtrækkende kapaciteter var ikke kommet menneskeheden til gode. Danmark og USA har delt gevinsten ved udnyttelsen af kryolit nogenlunde ligeligt imellem sig. For USA tillod det den hurtige opbygning af det luftvåben, som siden 2. Verdenskrig har sikret USA en afgørende indflydelse på verdensmarkedet. De afledte rigdomme og værdien af den skæbne kan ikke måles på tal. Hvad det var værd at have et fuldkomment enestående sted i verden, hvor disse sjældne mineraler lå frit fremme på jorden og blev brugt af den lokale befolkning til ludbehandling af skind, fortaber sig i spørgsmål om historisk etik. Som for andre koloniserede folk er inuit i Grønland efterladt med et hul i jorden, hvor grundlaget for århundreders udvikling af eget samfund og erhvervsliv kunne have ligget.

 

Kolonialisme i USA – og Danmark

Trumps bryske krav om kontrol med Grønland er alene en fortsættelse af den koloniale, imperiale og racistiske tænkning, som har været definerende for dansk og amerikansk politik over for Grønland. Gennem en lang og besværlig politisk kamp har den grønlandske befolkning vundet de juridiske og formelle rettigheder til selvstændighed. Men amerikansk imperialisme ser med den dybeste mistro på statsdannelser af oprindelige folk. Derfor har de – også under Demokraternes lederskab – arbejdet målrettet for at vinde indflydelse hos den grønlandske elite og knytte denne til USA.

 

Det simple forhold at denne udnyttelse er kommet frem i lyset, har skabt et kolonialt hysteri i Danmark, hvor kolonial racisme mod vores grønlandske medborgere har fået frit løb – f.eks. med tanker om at grønlandsk selvstændighed skal have konsekvenser for grønlændere i Danmark. Det må kategorisk afvises, at beslutninger om Grønlands forhold skal have nogen som helst betydning for de grønlændere, der bor i Danmark, og som indgår i det danske samfund. Det er ligeledes dybt kritisabelt, at den danske regering, som ellers har hævdet det grønlandske slogan ’Intet om Grønland uden Grønland’, samtidig har rejst Europa rundt – UDEN Grønland – for at skaffe opbakning til forsvaret af ”Kongeriget”! Den grønlandske regering er fint i stand til at forhandle sikkerhed – de gør det i øvrigt allerede, når de forhandler koncessioner og handel.

 

Vores opgaver

Den danske arbejderklasse og venstrefløj har en særlig opgave over for det grønlandske folk. Det er desværre sandt, at en udpræget selvtilfredshed har kendetegnet store dele af den danske arbejderbevægelse i forholdet til det grønlandske folk.  Med vigtige undtagelser har alt for mange af os haft en forestilling om, at det var tilstrækkeligt at ”overlade spørgsmålet til grønlænderne” og dermed i praksis at slippe for at forholde sig til de komplekse historiske og nutidige forhold, der gør sig gældende for Grønland. Der er brug for at råde bod på dette.

 

Først og fremmest ved at deltage i organiseringen af debatter om grønlandsk historie og nutid og ved at invitere grønlandske aktivister og folk i Danmark til at bidrage med deres forståelse og perspektiver – ikke kun på Grønland, men på hele det danske samfund. Det kan vi gøre i alle de kredse, hvor vi er aktive. Samtidig ønsker vi, at undervisningen i grønlandsk historie og dansk kolonialisme bliver integreret fra folkeskolen. Intet barn skal se Marmorkirken uden at vide, at den ved færdiggørelsen også blev kaldt Aluminiumsminen.

 

Samtidig er der brug for at lære mere om postkoloniale konflikter og de blinde pletter, som kolonisatorernes befolkning – særligt arbejderbefolkningen – stilles overfor. Det er et uhyrligt eksempel på dette, når ”økonomiske eksperter” nærmest uimodsagt får lov at tordne mod fremhævelsen af et råstofs (kryolittens) samlede værdi som et mål for, hvad kolonimagten har frataget det koloniserede land. Selv om forskere i kolonialisme allerede i dokumentaren påpeger netop dette tals relevans, når stort set hele denne værdi – groft sagt – flyttes fra det grønlandske til det danske BNP.  Der bør også være et særligt fokus på spørgsmålet om reproduktive rettigheder og på den danske stats aktive arbejde for at forhindre fødslen af en halv generation af grønlandske børn.

 

Krav, der kan støtte grønlændernes kamp for selvstændighed

Mens vi fuldt ud støtter et grønlandsk ønske om selvstændighed og forstår, at grønlænderne ikke stoler på muligheden for en ligeværdig behandling, så ønsker vi at beholde de bedste forbindelser til det grønlandske folk. Vi er ikke kun bundet af historien, men også af familie- og venskabsbånd. Dette ønske giver dog alene mening, hvis Grønland understøttes i at få den fulde kontrol med sit eget territorium, og vi må kræve, at ingen økonomisk tvang skal bruges til at presse det grønlandske folks politiske valg. Vi kræver samtidig, at rejser mellem Danmark og Grønland gøres økonomisk tilgængelige for alle, der har familie på Grønland. Vi vil arbejde for, at en grønlandsk selvstændighed ikke presser Grønland til at give ødelæggende koncessioner eller tvinger Grønland for at give efter for nogen former for militært pres. Vi afviser samtidig enhver proces, der ikke har til formål at inddrage hele det grønlandske folk, men som koncentrerer sig om de små eliter.

 

Derfor kræver vi også, at Grønland får fuld og uhindret adgang til samtlige undersøgelser af den grønlandske undergrund, og at samtlige militære aftaler vedrørende Arktis lægges frem for den arktiske befolkning. Når den danske stat og det danske borgerskab fremturer med påstande om, hvor hårdt det har været at tjene penge på udplyndringen af Arktis, så kræver vi, at alle regnskaber fremlægges, herunder udbetalinger af aktieudbytter.

 

Udviklingen af et egentligt program for relationen mellem Grønland og Danmark, som tidligere kolonistat, forudsætter den fulde involvering og uafhængighed for Grønland. Derfor er vi glade for den danske venstrefløjs bidrag til Inuit Ataqatigiit, og vi ønsker dem et godt valg.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com