Kongressen diskuterede også, hvilke svar der er brug for i denne situation og vedtog i forlængelse heraf et økosocialistisk manifest.

 

I sin åbningstale mindede taleren fra den afgående ledelse om, at der siden den forrige kongres i 2018 var sket store omvæltninger i verden - Covid, krige, opstande, højrefløjens fremmarch, den afgrundsdybe økologiske krise, som har konfronteret os med nye og svære udfordringer. Den bremse på politisk aktivisme, især på internationalt plan, som vi blev påtvunget af Covid-pandemien, havde gjort forberedelserne til denne kongres særligt udfordrede, da processen med udveksling af synspunkter og erfaringer på internationalt plan - som er nødvendig for en kollektiv og flersproget diskussion, startede på et tidspunkt, hvor det stadig kun var muligt at mødes online.

 

Der blev afsendt en hyldest til alle kammerater, der blev ofre for pandemien, for højrefløjens vold, især i Filippinerne og i Brasilien, for krige, især i Ukraine, og til de kammerater, der er blevet tvunget i eksil, især fra Hongkong og Rusland.

 

Særligt de kammerater, der har indtaget ledende poster Fjerde Internationale, og som er afgået ved døden siden 2018 blev mindet: den tidligere præsidentkandidat og anti-koloniale aktivist Helena Lopes da Silva (Portugal), Tito Prado, leder af Súmate i Peru, Alain Krivine, den mest kendte talsperson for Fjerde Internationale i Frankrig, Rosario Ibarra, præsidentkandidat og menneskerettighedsaktivist i Mexico, Marijke Colle, ledende økolog og feministisk aktivist fra Belgien, Hugo Blanco, legendarisk leder i den peruanske bondebevægelse, Neil Wijethilaka, fagforeningsleder i Sri Lanka, Ahlem Belhadj, landskendt feministisk leder i Tunesien og Stálin Pérez Borges, faglig og politisk leder i Venezuela. Også Ernest Mandel blev mindet - den fremtrædende leder i Fjerde Internationale og marxistiske økonom, som døde i 1995, for 30 år siden.

 

I alt deltog omkring 150 kammerater i kongressen – delegerede, medlemmer af den afgående ledelse, repræsentanter for sympatiserende organisationer, permanente observatører og gæster – fra 42 lande og 60 organisationer (se note). I løbet af fem en halv dags intensiv diskussion bidrog alle til diskussionerne og gav et bredt overblik over verdenssituationen.

 

Aldersmæssigt var der stor spredning: Mens kun 8 procent var under 30, var næsten 50 procent under 50; over halvdelen havde været aktivister i mindre end 20 år. Dette viser en kærkommen fornyelse af vores aktivister.

 

En militant kampagne omkring Manifestet for Økosocialistisk Revolution

Den vigtigste begivenhed på denne kongres var vedtagelsen af ​​et manifest for en økosocialistisk revolution, som omhandler omfanget af systemets krise, de antikapitalistiske slogans, der skal bruges til at konfrontere denne igangværende katastrofe, og elementer af en alternativ samfundsplan. Manifestet påpeger systemets nuværende dødvande, hvor krige og klimakrisen placerer hele verden i en frygtindgydende, destruktiv situation, der kun kan stoppes af en revolution, der bryder med den nuværende produktionsmåde og igangsætter drastiske forandringer på alle områder.

 

Manifestet foreslår især at konfrontere plyndringen af ​​planeten og af mennesker i særdeleshed, idet man understreger det faktum, at den rigeste ene procent forbruger dobbelt så meget CO2 som de fattigste 50 procent, hvilket både viser, i hvor høj grad kapitalistklassen sætter sig på alle rigdomme, men også muligheden for, at mennesker kan leve meget bedre med et forbrug, som samlet set er meget mindre end i dag. Manifestet indarbejder og opdaterer historiske programdokumenter såsom Det Kommunistiske Manifest og Overgangsprogrammet. Målet er at angribe privat ejerskab af produktionsmidlerne, reducere arbejdstiden, selvudvikling for alle, gratis offentlig transport, grundlæggende rettigheder som adgang til vand, bolig, sundhed osv. som led i et aktivistisk projekt rettet mod arbejderklassens selvaktivitet og selvorganisering.

 

Manifestet dækker mange emner, men der var en del debat om, hvorvidt man skulle bruge udtrykket 'degrowth' [modvækst]. Det blev besluttet med et stort flertal, at vi sigter mod 'global modvækst i sammenhæng med kombineret og ujævn udvikling', hvilket betyder, at CO2-udledningen på globalt plan skal reduceres drastisk, ellers vil menneskeliv være i livsfare, for hundreder af millioner af mennesker, især i de dominerede lande, men at det i sidstnævnte vil være nødvendigt at fortsætte med at dække folks behov, hvad enten det handler om infrastruktur eller materielle goder.

 

Der vil blive udviklet en international aktivistisk kampagne omkring dette manifest, som vi ønsker at udbrede kendskabet til, så det kan være et redskab til kampe og til omgruppering af revolutionære kræfter.

 

En meget voldelig international situation

Debatten om den internationale situation gav os mulighed for, ud over kapitalismens globale krise, at tage nærmere bestik af den nuværende tilspidsning af de globale magtforhold, som kombinerer en forstærket voldelig og aggressiv imperialistisk dominans med en stigning i spændingerne mellem de imperialistiske magter. Vi er vidne til krige i omkring 30 lande rundt om i verden, tyveri af rigdom, en krig mod migranter og udbredte angreb på arbejderklassen. Fremkomsten af ​​den yderste højrefløj, som allerede er kommet til magten i mange lande, er et af elementerne i denne farlige udvikling. Valget af Trump har også yderligere accelereret situationen, med trusler mod de udbyttede og undertrykte. Alt dette blev diskuteret i detaljer. Det gjaldt naturligvis også folkedrabet i Palæstina og de mobiliseringer, som vi bidrager til – en diskussion, som ikke mindst en delegeret fra Libanons Revolutionære Kommunistiske Gruppe kom med vægtige bidrag til.

 

Deltagelsen af ​​kammerater fra Ukraine og Rusland berigede også diskussionen om krigen i Ukraine, som gav anledning til forskellige holdninger. Resolutionen, der blev vedtaget, understregede behovet for at støtte det ukrainske folks væbnede og ubevæbnede modstand mod det imperialistiske angreb fra Putins Rusland, men også mod de liberale angreb fra den ukrainske præsident Zelensky, uden at stole på imperialisterne, som forsvarer deres egne interesser i denne krig, sådan som Trump-administrationens kovending viser. Vi støtter derfor modstanden nedefra og opfordrer for eksempel til eftergivelse af Ukraines gæld som en af ​​måderne til at modgå det russiske angreb. Den alternative resolution, som blev forkastet, så den nuværende krig i det væsentlige som en krig mellem NATO og Rusland, og mens den også argumenterede for tilbagetrækning af de russiske tropper og folks ret til selvbestemmelse, afviste den at se Ukraines kamp og kampen for national befrielse som en konfrontation med Rusland.

 

Ingen på kongressen stod for den holdning, at Rusland skal forsvares mod de vestlige imperialister, men ikke desto mindre besluttede man at afbryde forbindelserne med den amerikanske organisation Socialist Action, der forsvarer dette synspunkt.

 

Vi adresserede også vores holdning til venstrefløjsregeringer rundt om i verden (især de såkaldte 'progressive' regeringer i Latinamerika), for at understrege både, at vi forsvarer dem mod angreb fra de herskende klasser, især fra den yderste højrefløj, og behovet for at forblive uafhængige af dem, især når de forråder arbejderklassens håb og  krav ved at gennemføre en liberal politik, som det er tilfældet i mange lande.

 

Udvikling af fælles visioner

Et vigtigt dokument blev vedtaget om deltagelse i sociale bevægelser og den linje, vi forsvarer i disse. Vi anser det for nødvendigt at opbygge dem for at hjælpe proletariatet – i bred forstand – til at etablere sig selv som en aktiv klasse, gennem enhed, hvilket kræver både at opbygge bevægelserne, som de nu en gang er med deres begrænsninger, lære af dem, og at forsvare vores egne holdninger, på en respektfuld og demokratisk måde. Vi kæmper især mod bureaukratiske udskejelser og forsvarer selvorganisering, men også uafhængighed af staten, en internationalistisk vision, kampen mod undertrykkelse, samtidig med at vi rejser spørgsmålet om magt – hvem der styrer.

 

Endelig vedtog kongressen et dokument om opbygning af Fjerde Internationale og dens organisationer med en række konkrete tiltag. Dokumentet minder om formålet med vores Internationale, som er 'opbygningen af ​​revolutionære massepartier og en revolutionær masse-Internationale'. Teksten udvikler, i lyset af verdens komplekse tilstand, situationen for arbejderbevægelsens organisationer og deltagelsen fra Internationalens sektioner en række forslag, der skal sætte os i stand til at styrke vores politiske sammenhængskraft, vores forståelse af verden og således også at gå i samme retning på trods af de forskellige måder, vi arbejder på.

 

Derfor planlægger vi at styrke vores muligheder for at mødes, vores kapacitet til at offentliggøre analyser og synspunkter - især på internettet - og at styrke vores kursuscentre (Amsterdam, Manila, Islamabad). Vi bemærker også, at behovet for en international organisation mærkes både på grund af vanskelighederne i situationen og af de enorme mobiliseringer, der finder sted med jævne mellemrum rundt om i verden, og som vi er involveret i: i Indien, Algeriet, Europa, Brasilien, USA, Filippinerne, Ukraine og mange andre lande.

 

Kongressen oplevede også en væsentlig styrkelse af Internationalen. I Brasilien har det afstedkommet en meget skarp debat, fordi flere af de organisationer, der er tilsluttet Fjerde Internationale, er imod at optage Den Socialistiske Venstrebevægelse (MES). Vi vil fortsat arbejde for at overvinde denne spænding, især omkring projektet med et internationalt tidsskrift på brasiliansk/portugisisk. Samtidig har vi registreret optagelse af nye sektioner og en fremgang i flere af de nuværende, hvilket repræsenterer en stigning i det globale medlemstal på omkring 27 procent: Marabunta og Poder Popular i Argentina, Anti*Capitalist Resistance og ecosocialist.scot, der i fællesskab danner den britiske sektion, MES bliver en del af den brasilianske sektion, Radikal Socialists i Indien, Solidarity i USA, og NPA-L’Anticapitaliste i Frankrig.

 

På trods af situationens vanskeligheder kan vi derfor analysere denne samling af kræfter som et tegn på mulighederne for at styrke de revolutionæres kræfter og deres muligheder for at reagere på systemets krise.

 

17. marts 2025

 

Note:

I verdenskongressen deltog repræsentanter fra følgende lande. Fra Afrika: Algeriet, Maroko, Sydafrika; fra Asien: Kina, Indien, Indonesien, Japan, Pakistan, Kashmir, Fillipinerne, Sri Lanka; frla Europa: Østrig, Belgien, Storbritannien [England/Wales and Skotland], Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland (2 delegationer), Irland, Italien (2 delegationer), Holland, Norge, Portugal (2 delegationer), Rusland, den spanske stat, Sverige, Svejts, (2 delegationer) Tyrkiet, Ukraine; fra Latinamerika: Argentina (2 delegationer), Brasilien (9 delegationer), Colombia, Mexico (4 delegationer), Panama (2 delegationer), Paraguay, Peru, Puerto Rico, Uruguay, Venezuela; fra Mellemøsten: Lebanon, og fra Nordamerika: Canada og USA (3 delegationer). Organizationer fra Bangladesh, Franske Antiller, Ecuador og Australien var forhindret i at deltage.

 

Oversat fra Fjerde Internatinales hjemmeside af Åge Skovrind