Men finansloven mangler en langsigtet prioritering af velfærden i ikke mindst kommunerne, da en del af midlerne i 2025 er midlertidige. Heller ikke ligheden i indkomster findes der ansatser til at øge med finansloven. Og samtidig genindføres den skæve BoligJob-ordning.

Regeringens finanslov handler først og fremmest om at prioritere penge til den offentlige sektor og til implementering af klimaaftalen fra foråret 2024. Til implementering af klimaaftalen afsættes i alt 1,7 mia. til især grøn trepart-udmøntning og klimatilpasning – og her kan man trygt stole på, at store summer vil finde vej til landbrugsindustriens dybe lommer

Inden for velfærden vil regeringen give kommunerne et finansieringstilskud på 2½ mia. kr. Det betyder dog ikke, at kommunerne samlet set må bruge flere penge. Det midlertidige tilskud skal sikre, at kommunerne har penge nok til at kunne udfylde den økonomiske ramme (servicerammen) aftalt i foråret. Selvom regeringen hævder, at kommuner og regioner ikke siden hhv. 2009 og 2010 har fået så markant et løft, tager regeringen slet ikke udfordringerne i den offentlige velfærd alvorligt. For det første fordi årene efter finanskrisen var præget af en hestekur i velfærden, som slet ikke er genoprettet, efter at den økonomiske vækst er vendt  tilbage. For det andet fordi de offentlige finanser har kørt med massive overskud i næsten et årti, der ikke er blevet anvendt til at sikre en ordentlig velfærd. For det tredje fordi der på lang sigt er udsigt til store overskud i den offentlige sektor – selv når man tager højde for, at store årgange går på pension.

Udover finansieringstilskuddet til kommunerne vil regeringen bruge penge i den offentlige sektor på bl.a. vaccinationer, sundhedsberedskabet, unge og udsatte borgere, samt målrettede uddannelsesindsatser. Regeringen vil også finde penge til politiet og anklagemyndigheden, ligesom en tryghedspulje er afsat.

Set som et hele vil finansloven ikke ændre på den stramme kurs i velfærden. Der er brug for langsigtede prioriteringer, hvor der både sættes penge af til genopretning og højere serviceudgifter og til lange større offentlige investeringer.

Uligheden får lov at fortsætte

Finanslovens indeholder ikke mange nye initiativer, som øger uligheden særligt. Men den gør heller intet for at rette op på den stigende ulighed i indkomster, som har præget det danske samfund i mere end 10 år.

Til gengæld trækker finansloven en liberal kæphest af stalden, idet BoligJob-ordningen genindføres. Det er dokumenteret, at tilskuddet til brug af håndværker- og serviceydelser i denne ordning er målrettet de rigeste i samfundet. Dette kommer oven i skattereformen, som reducerede skatten med 10 mia. kr., hvoraf mange penge lander i lommerne på nogle af de rigeste i landet. Der er i finanslovsudspillet heller ingen ansatser til at gøre op med udhulingen af overførselsindkomsterne, som er forringet på grund af den høje inflation.

Samlet set er finanslovsudspillet en borgerlig regerings forsøg på at føre en moderat liberal økonomisk politik med små lunser til velfærden, som skal give regeringens lokale rødder et bedre afsæt for valget i kommuner og regioner i efteråret 2025. Milliarderne til oprustning ruller uhæmmet – heldigvis lige nu for en betydelig dels vedkommende til Ukraine-støtte – imens der så godt som ikke investeres i den katastrofalt påkrævede reelle grønne omstilling.

Der er brug for en økonomisk politik til gavn for klimaet og for mere lighed og bedre velfærd. Finanslovsforslaget gør ingen af delene. Der er brug for en ny regering!

 Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 15.september 2024