Den 31. maj afholdes første runde af Colombias præsidentvalg. Venstrefløjspartiet Pacto Historico fører i meningsmålingerne og deres kandidat, Ivan Cepeda, står til at vinde valget. Partiet er spændende, fordi det ikke bare samarbejder med - men integrerer bevægelser som medlemmer.

 

I marts måned deltog vi i en delegation for at mødes med politiske kammerater fra Pacto Historico (Pacto) og for at bidrage til den internationale valgobservation ved parlamentsvalget den 8. marts. Den politiske udvikling i Colombia kan tjene til inspiration og vække håb for venstrefløjen andre steder, så den skal I ikke snydes for.

 

Fra alliance til parti

Ved sidste valg var Pacto en valgalliance mellem en lang række venstrefløjspartier og bevægelser. Men en lov i Colombia forbyder valgalliancer, der opnår mere end 15 % af stemmerne, at genopstille som alliance ved næste valg. Og det fik Pacto. Derfor har de skullet etablere sig som et egentligt parti. Det har været en vanskelig proces at samle fem partier, hvoraf flere i forvejen var en samling af partier. Samtidig har det været vigtigt for Pacto at have bevægelser med i partiet. Ikke som support, men som ligeværdige medlemmer. Det være sig bondebevægelser, oprindelige folks bevægelser, ungdomsbevægelser, afrocolombianske bevægelser samt repræsentanter for de tidligere guerillahære, som tilsluttede sig fredsaftalen, der blev indgået i 2016.

 

I Colombia skal partier godkendes af en juridisk instans med politisk udpegede dommere, som sidder på taburetten til de dør. Derfor har det ikke været lige til højrebenet at opnå godkendelse for Pacto, som dog lykkedes med at få godkendt tilslutningen af det sidste af de fem partier bare fem dage før parlamentsvalget i marts.

 

Men godkendelsen var på ingen måde den største udfordring for Pacto. Flere områder i Colombia styres af grupper, som sidder på alt fra privatskoler til den offentlige forvaltning og adgang til boliger.

 

Klanerne har så godt som uudtømmelige indtægtskilder, fra minedrift, betalingsanlæg og narko-og menneskehandel. Det betyder, at de både har penge og magt til at købe stemmer. Samtidig har de et parallelt folkeregister, og er uhyre systematisk med at kontakte vælgere. Og hvis du ikke stemmer, som de har bedt om, og dokumenterer det med et billede af din stemmeseddel, ja så skal dit barn ikke komme i skole på mandag, eller dit job er gået til en mere villig vælger.

 

Pacto vandt - mod alle odds 

I et land, som har været styret af højrefløjen i mere end 150 år, og hvor politisk motiveret vold er noget, alle har haft tæt på, og hvor bestikkelse og køb af stemmer har været normen, er det bemærkelsesværdigt, at så stor en del af befolkningen har stemt på Pacto. De har nemlig hverken ønske om, eller økonomi til, at købe stemmer.

 

Så når Pacto bliver det største parti, med 22% af stemmerne, skyldes det to ting.

 

For det første kom Pacto til magten ved valget i 2022, fordi de blev båret frem af massive folkelige protester.

 

For det andet lykkedes det Pacto at skabe reelle forandringer. I et land som har regioner mod Stillehavet og mod Caribien, i Andesbjergene, på sletter og i Amazonas-junglen, et land hvor uligheden er tårnhøj, og hvor der tales omkring 70 forskellige sprog, er det lykkedes på bare 4 år at skabe forandringer, som gør en reel forskel for de fattigste og dem med færrest muligheder. Det handler om tildeling af pension, om gratis uddannelse, om arbejdstidsregulering og ikke mindst om omfordeling af jord. Millioner af mennesker har oplevet forbedringer af deres levestandard og deres rettigheder.

 

Derfor har Pacto også et hav af frivillige, som er stålsatte på, at den forandring Colombia er i, skal fortsætte. Ved valget i marts meldte over 90.000 sig til at være vidner rundt på landets valgsteder og derudover 800 frivillige advokater, for at sikre at de resultater, der blev indberettet fra valgstederne, var de samme som dem, der nåede frem. Man har nemlig erfaring for, at rigtig mange stemmer forsvinder i processen.

 

Når man taler med dem, der stemmer på Pacto, så har de tidligere følt magtesløshed og ligegyldighed over for politik og politiske partier. De er vant til korruption, nepotisme og en helt afsindig mængde vold. Politisk motiverede drab, kidnapninger, voldtægter, vold, massakrer og krig har været hverdag i Colombia, så længe de fleste kan huske. Nu er det anderledes, siger de. Vi leder efter skeptikere, men alle vi møder udtrykker håb for fremtiden.

 

Måske skyldes det også, at fredsaftalen fra 2016 åbnede et rum for at tale om konfliktens rødder og for en tro på forandring ad demokratisk vej.

 

Samtidig - og ikke mindst - har de sidste fire år med Pacto ved roret ikke blot betydet forbedringer for mange colombianske borgere. Pacto har også sat en ny kurs, når det gælder klima, fred og den internationale retsorden. Det handler om energifællesskaber, beskyttelse af naturområder, stop for nye olieboringer og tilbagelevering af land til oprindelige folk. Men man ved også, at verden er større end Colombia. F.eks. har vi set Colombia gå forrest i forsvaret for Palæstina og dets folk, ligesom Colombia er et af de få lande, der højlydt protesterer mod blokaden af Cuba.

 

Pacto er nået længere på fire år, end nogen turde drømmer om. Den 31. maj afholdes første runde af præsidentvalget, og Pactos kandidat, Ivan Cepeda, står til at vinde, dog tæt forfulgt af kandidaten fra det ekstreme højre.

 

Får ingen af dem over 50% af stemmerne, skal de ud i en 2. runde den 21. juni. Og det er ikke kun i Colombia, man holder vejret. Præsidentvalget er vigtigt for hele Sydamerika, som har brug for at vise Trump, at han kan få fingeren.

 

Håret i suppen

Rom blev ikke bygget på en dag. Der er stadig væbnede grupper i Colombia, som det ikke er lykkedes at lave fredsaftaler med, og som kontrollerer dele af landet. I disse områder kan det være med livet som indsats, man går på arbejde eller køber ind, ligesom mord på politikere forekommer med jævnlige mellemrum. Heller ikke under Pactos ledelse kan Colombia forstås som et samlet land og dele af landet er reelt uden for statens indflydelse. Der er også lang vej til der er en lige fordeling af naturens ressourcer, ligesom den mandschauvinistiske kultur stadig stortrives de fleste steder. Så der er lang vej endnu.

 

Pacto er ung - meget ung. Og som bekendt er de fleste mest progressive i deres ungdom og skredet mod højre venter lige om hjørnet. Skal dette forhindres, og skal Colombia fortsat styre i den rigtige retning, så kræver det stærk forankring i bevægelserne og blandt folket.

 

Vi krydser fingre for Pacto den 31. maj og den 21. juni og håber, at folket holder Pacto fast på deres løfter om lighed, bæredygtighed og fred.

 

Kontakt Ina og Lone, via red@socinf.dk, hvis I er interesserede i, at de kommer ud og holder oplæg om situationen i Colombia og præsidentvalget.

 

SI-redaktionens note 1. juni 2026: Den foreløbige - ikke den officielle - optælling af alle stemmerne viste, at Abelardo de la Espriella fra den yderste højrefløj fik 43,74 procent og Ivan Cepeda40,9 procent af stemmerne.