Se også initiativet Løslad Demirtas Nu!

 

HDP har modsat sig disse og andre vilkårlige former for undertrykkelse. Forskellige retssager er undervejs i det tyrkiske retsvæsen mod vores fængslede tidligere formænd, parlamentarikere, borgmestre, viceborgmestre, andre medlemmer og selve partiet. De vigtigste af disse er Kobane-retssagen og retssagen om et forbud mod selve HDP. Omkring 500 politikere fra HDP står overfor en femårig udelukkelse fra politik.

 

Vilkårlige retssager og fængslinger
HDP kalder disse processer politisk motiverede retssager. Der er ingen anden måde, hvorpå man kan beskrive disse vilkårlige tiltag. Erdogans regime i Tyrkiet har total kontrol med alle statsinstitutioner. HDP er det næststørste oppositionsparti i Tyrkiet. Det islamistisk-nationalistiske regime har i årevis systematisk slået ned på HDP. Over 10.000 HDP-medlemmer har siden 2016 passeret gennem fængslerne. Mere end 4000 medlemmer sidder fortsat i fængsel.

 

Ud over de fængslede HDP-medlemmer sidder der i øjeblikket tusinder af andre politiske fanger i de tyrkiske fængsler. I tillæg til en næsten total censur af medierne er der også i dusinvis af journalister, der i årevis har siddet fængslet på grund af deres kritiske dækning.

 

Disse politiske fanger er udsat for statens vilkårlige behandling i fangelejre. Det omfatter blandt andet afslag på lægebehandling, isolationsfængsling og andre torturtiltag – både psykologiske og fysiske – som dokumenteret af forskellige menneskerettigheds-organisationer. Erdogan regimet holder dem som politiske gidsler.

 

Demirtas har været anklaget i talrige retssager. Den Tyrkiske Forfatningsdomstol har afsagt kendelse om at hans tilbageholdelse var ulovlig. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) har også fordømt Demirtas årelange fængsling og har gentagne gange krævet hans løsladelse.

 

Demirtas er anklaget i den såkaldte ”Kobanesag” sammen med 107 andre. Blandt andre ting er de anklaget for at ”ødelægge statens enhed og landets integritet” i forbindelse med protesterne omkring Kobane i 2014.

 

Kobane-protesterne
Da ”Islamisk Stat” (IS) angreb den kurdiske by Kobane (Kobani på kurdisk) på den tyrkisk-syriske grænse, var der store demonstrationer og solidaritetsaktioner med tusinder af deltagere på verdensplan og i Tyrkiet. I Tyrkiet eskalerede de i nogle tilfælde til voldelige sammenstød med tyrkiske sikkerhedsstyrker under protesterne, i begyndelsen af oktober 2014. HPD bliver af Erdoganregimet tillagt skylden for disse sammenstød (se artikel).

 

Gennem denne retsproces søger Erdoganregimet at kriminalisere disse demonstrationer og den verdensomspændende solidaritet med Kobane.

 

Kurdiske succeser er altid blevet opfattet som en trussel mod Erdogans greb om magten. Medens folk i Tyrkiet forventede, at den tyrkiske regering ville støtte dem mod IS, så Erdogan IS-belejringen af Kobane som en kærkommen lejlighed til at ødelægge kurdiske gevinster i Rojava-området uden i større omfang synligt at gribe ind.

 

Den såkaldte ”fredsproces” mellem Erdogan-regimet og det Kurdiske Arbejderparti (PKK) fortsatte på dette tidspunkt stadig i baggrunden, med sigte på at udvide demokratiske betingelser i Tyrkiet og løse det ”kurdiske spørgsmål” inden for en demokratisk og fredelig ramme. Imidlertid blev disse forhandlinger afbrudt, på grund af Erdogans taktiske og tydelige anti-kurdiske holdning.

 

I stedet for i størst muligt omfang at gennemføre en demokratisering af landet, blev krig som metode et politisk instrument for regimet.

 

Ved parlamentsvalget i juni 2015 var HDP i stand til at øge sin stemmeandel til 13,1 procent og dermed komme direkte i parlamentet med 80 pladser. Dette forhindrede Erdogans Retfærdigheds og Udviklings Parti (AKP) i at opnå en tilstrækkelig stor majoritet i parlamentet til uden videre at kunne lave ændringer af forfatningen. Herefter begyndte Erdogan en systematisk hævnkampagne mod HDP. I løbet af denne kampagne blev byer i det sydøstlige Tyrkiet, der havde haft en høj andel af stemmer på HDP, belejrede af Tyrkisk militær og sikkerhedsstyrker, hvilket resulterede i at mennesker i hundredvis mistede livet

 

Den undtagelsestilstand, som Erdoganregimet gennemtvang i disse byer, er for længst blevet daglig rutine for indbyggerne.

 

Tyrkiske tropper i Irak og Syrien
Den 25. oktober blev der vedtaget en beslutning i det tyrkiske parlament om at sende flere tropper til Irak og Syrien. Tilstedeværelsen af tyrkiske tropper, som først blev sendt til Irak i 2007 og til Syrien i 2012, blev forlænget med yderligere to år, udtrykkeligt til oktober 2023.

 

HDP, Det Republikanske Folkeparti (CHP), Det Tyrkiske Arbejderparti (TIP) og Det Demokratiske Regions Parti (DBP) stemte alle mod vedtagelsen. Politiske partier uden for parlamentet og NGO´er vendte sig også mod denne vedtagelse. Imidlertid stemte medlemmerne af AKP, Det Nationalistiske Bevægelsesparti (MHP) og Gode Parti (IYI parti) for denne resolution. En af de to formænd for HDP, Pervin Buldan, kaldte vedtagelsen en ”forlængelse af krig og besættelse”.

 

Tyrkiets tilstedeværelse i Syrien og Irak er en overtrædelse af international lov og menneskerettigheder og en forbrydelse mod menneskeheden. Tyrkiet er, som beskrevet af EU kommissionen, en besættelsesmagt i det nordlige Syrien (Rojava), og har også i årevis angrebet PKK i det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan).

 

Tyrkiets brug af kemiske våben
Som del af den fortløbende invasion af nord Irak har Tyrkiet anvendt kemiske våben, ifølge adskillige rapporter.

 

Brugen af kemiske våben er en krigsforbrydelse og overtrædelse af international lov. Opfordringer til en undersøgelse af dette gennem Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) bliver løbende flere og mere højlydte – især fra internationale kvindeorganisationer og kurdiske og arabiske intellektuelle i Irak og det sydlige Kurdistan.

 

I ugevis er forskellige protester blevet afholdt mod Tyrkiets brug af kemiske våben i det sydlige Kurdistan (nordlige Irak). Der har også været talrige apeller til OPCW og FN fra forskellige grupper som den Kurdiske Venskabsgruppe i EU-Parlamentet med opfordringer til en undersøgelse af disse angreb og brugen af kemiske våben.

 

Respekt for menneskerettigheder og international lov bør følges op internationalt. Men Tyrkiet må også overholde disse regler. Hvis staten ikke gør dette, så er det disse internationale organisationers opgave at stille Tyrkiet til regnskab, herunder om nødvendigt med juridiske tiltag, hvis et demokratisk Tyrkiet ellers er i disse internationale organisationers interesse.

 

11. november 2021

 

Devriş Çimen er HDP's repræsentant for Europa.

 

Oversat fra Green Left af Peter Kragelund.