Disse læger har uddannet sig i fem år. Herefter gennemgår de i gennemsnit et forløb på yderligere ti år, før de får et speciale med fast ansættelse på det høje løntrin. Yngre læger, selv efter al deres uddannelse, starter på hospitaler for omkring 14 pund (122 kroner) i timen, hvilket kun er et par pund over den officielle mindsteløn. De udfører næsten alt det daglige arbejde på hospitaler og har ofte timer ud over deres normale vagter. Deres seneste aktion viser, at sundhedssystemet NHS (National Health Service) ikke kan køre ordentligt uden deres arbejde og engagement.

I løbet af det seneste år har sygeplejersker, ambulanceførere, speciallæger og andet NHS-personale været i strejke. Sidste søndag udtalte den konservative premierminister Rishi Sunak fejlagtigt, at han havde løst alle stridigheder i NHS. Nye afstemninger om at strejke er ved at blive planlagt af sygeplejersker og læger. Der kører også forskellige juridiske konflikter.

Det væsentlige problem bag de yngre lægers strejke og andre konflikter er den alvorlige underfinansiering af NHS. Et stigende antal ældre mennesker med behov for hjælp sammen med virkningerne fra Covid-pandemien betyder, at NHS har brug for finansiering over inflationen bare for at holde status quo. Inflationen har været højere i Storbritannien end i resten af Europa. I dag er den stadig over 5 procent. I årenes løb har lønstigninger til yngre læger ligget et godt stykke under inflationen, og det er derfor, de kræver en lønregulering på 35 procent for at få deres løn tilbage til det niveau, den plejede at være.

For de mennesker, der ønsker adgang til lægehjælp, er situationen aldeles kritisk. Ambulancer må holde i kø med patienter uden for hospitalerne for at vente på, at en seng er ledig. Patienter bliver taget ind og lagt på gangene. Storbritannien har færre senge pr. indbygger end Frankrig eller Tyskland. Senge på hospitaler er optagede – af ældre mennesker, der ikke kan udskrives sikkert fra hospitaler, fordi der ikke er plads til dem på et opholds- eller plejehjem. Plejesektoren for ældre – sammen med bosteder til alle med særlige behov – er nu i stigende grad privatiseret og drevet ud fra profitinteresser. Selv hedgefonde investerer nu i boliger regionalt og nationalt. Plejesystemer er fragmenterede og fungerer uden nogen rationel plan. Kvaliteten er meget ujævn, som det jævnt hen afsløres i misbrugsskandaler, der kommer frem i medierne.

Regeringens manglende evne til at begrænse fødevare- og cateringindustrien i dens produktion og distribution af ultraforarbejdede fødevarer proppet med salt og sukker bidrager til en fedme- og diabetesepidemi, der også lægger pres på ressourcerne i NHS. Generelt har både Tory- og Labour-regeringerne undladt at gøre noget for at forhindre den voksende sociale ulighed og fattigdom i Storbritannien. En nylig rapport fra Institute of Health Equity ved University College London ledet af Sir Michael Marmot beregnede, at nedskæringer siden 2010 har medført mindst en million unødvendige, for tidlige dødsfald.

Derfor er yngre lægers kamp for en anstændig, fair løn også en del af en mere generel kampagne for at opbygge et sundhedsvæsen, der er egnet til formålet, og som kan reagere på alle disse voksende behov. 2024 er et valgår, og det er højst sandsynligt, at Keir Starmers Labour Party danner den næste regering til efteråret. Den har lovet at skære ned på ventelister til elektiv pleje (dvs. ikke akut), der i øjeblikket er på svimlende 7,7 millioner og i vækst.

Krisen i NHS betyder, at flere og flere mennesker henvender søger privat lægehjælp. Privat pleje er steget fra 11 til 13 procent fra 2020 til 2022. Personligt kender jeg en række mennesker, der er totalt imod privat pleje og ønsker at blive behandlet på NHS, men som er tvunget til at betale, så de ikke skal holde deres smerte ud i et år eller mere.

Labour har offentligt erklæret, at det ikke vil imødekomme yngre lægers krav om en genopretning på 35 procent og har kun foreslået begrænsede stigninger i finansieringen af sundhed – totalt utilstrækkeligt til det behov, der eksisterer. Starmer har forbudt sine skyggeministre at deltage i sundhedsarbejdernes blokader. Imidlertid har mange lokale aktivister fra fagforeninger, venstrefløjsgrupper og Labour-partiet trodset dette dekret.

Labour har længe opgivet faktisk at udfordre de private sundhedstjenester, der opererer i NHS-faciliteter, og udvælger de opgaver, der er rentable. Hvis de yngre læger ikke får mere i løn, vil det betyde, at mange vil vælge at arbejde i privat praksis. Wes Streeting, Labours skyggeminister for sundheds- og socialområdet, har for nylig stillet spørgsmålstegn ved, om de årlige nødråb fra NHS-læger om den farlige vinterkrise i virkeligheden bare handler om, at ”ulven kommer”, og at der er en intern selvtilfredshed omkring at “reformere” NHS. Han har allerede sagt, at det ikke ville være et problem for Labour at øge den private sektors rolle.

De yngre læger har mobiliseret sine strejkende medlemmer meget effektivt og planlægger flere strejkeaktioner på trods af regeringens afvisning af forhandlinger. Kun ved at støtte yngre læger og køre kampagne for et meget bedre NHS, finansieret af en progressiv beskatning, kan NHS-krisen løses.

Note: Strejken foregik i England, fordi NHS er organiseret forskellligt i de fire dele af United Kingdom (England, Wales, Skotland, Nordirland). For eksempel strejker yngre læger i Wales fra 15. til 18. januar.

9. januar 2024

Oversat fra International Viewpoint af Åge Skovrind