Hanan Abu Salameh, 59, høstede oliven sammen med sin familie i deres egen lund nær landsbyen Faqqua på Vestbredden, nær Jenin, da en israelsk militærlastbil stoppede, og en soldat åbnede skud, fortæller hendes 40-årige søn Fares. Hans far signalerede til manden om at stoppe med at skyde, men han fortsatte. I et forsøg på at flygte løb familien hen til deres traktor. Hanan faldt ned på ryggen. Da Fares og Hossam skyndte sig hen til hende, så de et sår i hendes bryst. De kørte hende til hospitalet, men det var for sent.

Dette er familiens beretning om, hvordan deres første høstdag endte i sidste uge. Selvom besættelsesmyndighederne udtrykkeligt havde tilladt Faqqua-bønder at plukke oliven, endte denne høst i blodsudgydelser og dræbte en mor til syv og bedstemor til 14. Hanans morder går stadig fri og bliver måske ikke engang stillet til regnskab for hendes død.

Hun råbte en gang ‘jeg blev skudt’ og tav. På hospitalet blev hun erklæret død.

Faqqua er en afsides, fredelig, nordligt beliggende landsby på Vestbredden. Udsigten her er fantastisk: en frugtbar region med traditionelt landbrug og små landsbyer, olivenlunde og køkkenhaver, et lille tivoli og et hotel; ingen nybyggere og meget få soldater. Sådan kunne Vestbredden se ud, hvis den havde været overladt til sin befolkning. Adskillelsesbarrieren her blev bygget på stjålne jorder, da huse i kibbutzen Ma’ale Gilboa dukkede op på den anden side.

Starten på den lange køretur til landsbyen lover dårligt. Vejen er spærret ved siden af ​​bosættelsen Shavei Shomron. Bosætterne fejrer Sukkot [n af de tre jødiske pilgrimsfester, o.a.], og palæstinenserne er låst fast i timevis i enorme, kedelige køer på grusveje og inde i landsbyer. Den situation, at mindretallet holder ferie, mens flertallet må bære konsekvenserne, giver ikke stof til eftertanke her. Apartheid? På ingen måde. Glædelig Sukkot og god ferie.

Militæret kommer her flere gange om ugen, “bare for at huske os på besættelsen,” siger en beboer. For et par år siden kom vi hertil for at dokumentere mordet på ​​en anden lokal kvinde, Hanan Khadour, 19, dræbt af soldater på sin taxatur hjem fra Jenin.

Fares Abu Salameh byder os velkommen i familiens omhyggeligt vedligeholdte gårdsplads ved huset i udkanten af ​​landsbyen. Efter at have arbejdet som bygningsarbejder i Israel, arbejder Fares nu i Mahmoud Abbas’ præsidentielle vagt i Ramallah, og tilbringer hver anden uge i sin landsby. Hans far Hossam, en 66-årig landmand, tog med et BBC-hold ud til det sted, hvor hans kone blev myrdet. I Storbritannien synes denne historie at tiltrække sig mere opmærksomhed, end den gør i det nye kongerige Israel. Hanans seks døtre sidder i gården sammen med deres bedstemor på 82. Alle seks har gået på universitetet, fem af de seks er gift. Familien ser imponerende fattede ud. De fortæller, at Hanan var familiens akse.

Ifølge en undersøgelse fra Abdulkarim Sadi, som er forsker ved menneskerettigheds-organisationen B’Tselem, blev soldaterne ved med at skyde, efter Hanan var ramt.

Den 15. oktober var beboerne i landsbyen glade for at høre, at den palæstinensiske administration efter sidste års forbud igen udstedte tilladelse til at høste oliven op til 100 meter fra adskillelsesbarrieren. De fleste landsbyboere gik til deres lunde allerede næste dag. Hossam besluttede at tage sig tid og se, om det virkelig var muligt.

Den 17. oktober, omkring klokken 7 om morgenen, drog Hanan og Hossam af sted mod deres olivenlund, 200 meter fra adskillelsesbarrieren. De drog videre på deres traktor med et gammelt lad spændt på. De var ved godt mod. Olivenhøst er nærmest en national helligdag for dem. Det er også en af ​​de sidste indtægtskilder på Vestbredden. Fremme ved deres ejendom gjorde det aldrende par sig klar til arbejde. De spredte tæpper under træerne og lænede stiger op ad dem. Deres søn sluttede sig til dem lidt senere.

Omkring klokken 8.10 så de en hvid sikkerhedsvogn komme fra den anden side af hegnet og holde ind. En af soldaterne kom ud og affyrede advarselsskud for at holde dem væk fra hegnet. De stod omkring 100 meter fra barrieren, som det var tilladt, men for at være på den sikre side foretrak Hossam at trække sig tilbage til 250 meter fra den.

Deres slægtning, Mustapha, 62, arbejdede i nærheden. Han fortalte os i denne uge, hvordan soldater affyrede tåregas mod ham og hans familie og beordrede dem væk fra hegnet under høsten. Så han trak sig tilbage. Omkring 350 dunam [350.000 kvadratmeter] af landsbyens jorder blev eksproprieret for at sætte adskillelseshegnet op. Nu er flere olivenlunde uden for rækkevidde, da det er landsbyboere forbudt at komme i nærheden af ​​barrieren.

Omkring klokken 10.30 dukkede den militære pickup pludselig op igen, fire soldater kom ud, en knælede ned og begyndte at skyde, fortæller Fares. Træerne rystede af skyderiet, siger han.

Hanan blev bange og løb mod traktoren, siger han, og hendes søn og mand fulgte efter. Da en kugle ramte hende i brystet, faldt hun blødende ned fra traktoren. Familien bar hende hurtigt til sønnens bil for at få hende til behandling. Ved indgangen til nabolandsbyen kørte en palæstinensisk ambulance hende til Ibn Sina Hospital i Jenin. På vejen viste Hanan stadig tegn på liv. Hun råbte en gang “Jeg blev skudt” og blev så stille. På hospitalet blev hun erklæret død.

Ifølge undersøgelsen fra B’Tselem blev soldaterne ved med at skyde, efter Hanan blev ramt. Sadi understreger, at der ikke har været stenkast mod soldaterne eller nogen anden anti-besættelsesaktivitet. Bare en familie, der høster oliven. Soldaterne forlod derefter stedet.

“Vi gik ikke ind i israelske områder,” siger Abdallah Barakat, en 70-årig landsbybeboer og en hebraisk underviser ved det åbne Al-Quds Universitet. “Hvad vil de have, vi skal gøre? De vil have os til at forlade alle vores landområder. Sidste år måtte vi ikke høste oliven. Nu kan vi heller ikke gøre det i år. Hvad skal vi gøre? Kommer der måske nogen fra den anden side og hjælper os? Måske vil israelske fredsmænd og -kvinder komme til landsbyen og være hos os, indtil vi er færdige med at høste?” spørger han på sit polerede hebraisk.

I denne uge spurgte vi [fra dagbladet Haaretz, o.a.] IDF-talsmanden, hvorvidt soldaten, der skød Hanan Abu Salameh ihjel, er blevet anholdt til afhøring. Talsmanden sagde: “Som det sker hvert år, har Israels Centralkommando og Civiladministrationen også under krigen i nogen tid forberedt olivenhøst i Judæa og Samaria-sektoren, idet man er forpligtet til både at bevare sikkerheden og beskytte beboerne, mens det samtidig gøres muligt for beboere i området at høste deres afgrøde. Olivenhøstsæsonen er blevet planlagt og koordineret med alle relevante elementer. IDF-styrker beskytter høsten i koordinerede områder.”

“I forlængelse af hændelsen og i lyset af instruktioner fra Military Advocate, blev der iværksat en efterforskning af militærets afdeling for kriminalefterforskning. Efter der er blevet konkluderet, vil resultaterne blive overdraget til Militæradvokaturen. De, der ledede styrken under begivenheden, er blevet suspenderet i afventning af undersøgelserne.”

Inden vi går, inviterer Fares os til at følge ham om i baghaven. Der, ved gedeskuret, trives de køkkenhavebede, som hans mor plantede til familien: et til kartofler, et til za’atar. Vi kører derefter til ulykkesstedet. Faderen, Hossam, står stadig der midt mellem oliventræerne, en stærk bonde, der så sin kone blive skudt ihjel uden at have gjort noget forkert. Han fældede ikke en tåre. Han stod bare der i tavshed.Gideon Levy

Oversat fra europe-solidaire af Anne Haarløv.

Artiklen blev bragt i det israelske dagblad Haaretz den 30. oktober 2024.