I takt med, at den økonomiske krise omdannes til en social krise, er den internationale kapitalisme blevet mere autoritær og brutal i sit udtryk. Den historie, som det kapitalistiske system har fortalt siden murens fald, om at historien havde nået sit endemål, idet en demokratisk liberalisme nu ville sprede sig over hele verden, er afsløret som en myte. Som bevist i blandt andet det kontrarevolutionære opgør med ‘Det Arabiske Forår’, i de konstitutionelle kup mod den bolivarianske proces i Latinamerika, i den stigende militarisering af de politiske forhold i Fjernøsten, i forhindringen af demokratiske processer i Afrika med kupsituationer til følge, i EU’s afvisning af de græske og catalanske folkeafstemninger og i valget af det autoritære højres kandidat til amerikansk præsident, så er denne historiefortælling definitivt undermineret.

Ny periode
I løbet af de sidste ti år har det kapitalistiske system bevæget sig definitivt ind i en ny periode, en periode defineret af kriser, krige, oprør og kontrarevolutioner. De små tegn på genopretning af økononien er skrøbelige, da de baserer sig på undergravning af købekraften og på øget gældssætning af erhvervslivet. Standard&Poors vurderede for nylig, at over en tredjedel af USA’s virksomhedspark er forgældet med mere end fem gange deres værdi. At omdanne den økonomiske krise til en social krise er en gentagelse af krisens årsager: lånebaseret forbrug, faldende realløn, afvikling af uddannelse og social sikkerhed, mm. At basere økonomien på gæld er at lade fremtiden betale for såvel nutidens som fortidens beslutninger. Vi vil derfor opleve, at klassekampen på verdensplan vil blive skærpet yderligere i de kommende år. De penge, der gennem lån, gæld og renter er investeret i fremtiden, skal tjenes hjem. Det kræver fortsat statslig intervention for at undergrave kollektive, sociale elementer gennem udlicitering. Samtidig kræver det et massivt pres på løn- og arbejdsvilkår gennem afvikling af faglige rettigheder. Alt sammen forhold, der ikke kun i Danmark, men i specifikke former i hele verden, vil blive fremført med racistisk agitation som rambuk.

Det vil antage særligt voldsomme former overfor kvinder. Der vil for kapitalen opstå et øget behov for at tilegne sig kvinders reproduktive arbejde, og som følge heraf vil der komme et øget politisk og religiøst pres for at binde kvinder til det huslige arbejdes tyranni. Dette vil give sig udslag i vold, i angreb på kvinders juridiske rettigheder, i angreb på børn og unges rettigheder og muligheder og i forsøg på kontrol med kvinders kroppe og fertilitet. Dette har allerede ført til massive protester på verdensplan, fra argentinske kvinders kamp mod kønnet vold til polske kvinders modstand mod yderligere restriktioner af retten til abort. Klimakrisen vil føre til, at især de fattigste kvinder vil opleve angreb på retten til selv at bestemme over deres krop og over, hvor mange børn de ønsker. Dette forhold vil yderligere understreges af, at kvinder allerede står i frontlinjen i faglige, antiracistiske og miljømæssige kampe.

Klimakrisen vil i fremtiden blive yderligere forværret af lånene. For at realisere de uhyrlige summer, der er repræsenteret som gæld, så er det kapitalistiske system tvunget til at søge den langsomst mulige afvikling af de allerede eksisterende energikilder. Det vil give sig udslag i fortsat udvidelse af den fossile industri i form af rørledninger, udvinding af råstoffer i form af miner og boreplatforme og fastholdelse af det landbrugsindustielle system gennem investeringer i koncentrerede storbrug. Alle disse og mange andre forhold sætter det kapitalistiske system på direkte kollisionskurs med at forhindre de allerværste scenarier for klimakatastrofer. Den “grønne kapitalisme”, der forsøger at sætte hele verden på et prisskilt, løber ind i sine egne modsætninger, når dette prisskilt også vil se sig belånt, når verdens skove og have er udlånt til fremtidens profit og afskaffet som naturlige fælleder.

Sejre kræver international organisering og solidaritet
Alt dette og mere vil føre til at den kommende periode vil blive præget af intense kampe. Kampe, hvor den globale venstrefløj på en og samme tid skal finde sine ben og bruge disse til at tage syvmileskridt. En enorm opgave, der ikke indeholder nogen løfter om at lykkes. Ikke desto mindre har løsningen af denne opgave nogle forudsætninger, en af den vigtigste er opbygningen af forpligtende internationale forbindelser. Uden en stærk international solidaritet vil ethvert lokalt eller regionalt projekt for menneskelig værdighed blive mødt af presset fra det samlede kapitalistiske økonomiske system. Dette vil presse gode kræfter mod at indordne sig “de herskende forhold” og udtømme forhåbningerne hos de kæmpende fællesskaber. International organisering er en uundværlig styrke i bidraget til at genrejse proletariatet som et kæmpende historisk subjekt. Såvel for at genvinde og beskytte de erfaringer, der historisk er ophobet på de undertryktes side, som for at kunne se og forstå de ting, som de nationale og regionale skyklapper skjuler. Og selvfølgelig ikke mindst for at inspirere og bidrage til opbygning af helt konkret solidaritet og fælles kampe på tværs af grænserne, når det er muligt.

I lyset af disse udfordringer og med dem som de centrale emner forbereder Fjerde Internationale sin 17. verdenskongres i slutningen af denne måned. SAP vil som dansk sektion af Internationalen bidrage med de vigtige erfaringer fra arbejdet med genskabelse af venstrefløj, som de er blevet oplevet fra Danmark. Dette er foregået gennem flere måneders debat af flere af de emner, vi præsenterer her – dokumenterne kan tilgås på Socialistisk Informations hjemmeside  – dokumenterne har i hovedlinjen fået opbakning fra SAP. På baggrund af diskussionerne og den seneste periodes arbejde sender SAP fire kammerater til Belgien med håb om en styrkelse af de internationale bånd og netværk, som vi sammen skaber. Det er ikke kun vigtigt for Fjerde Internationales, alt for få, medlemmer, men for hele den venstrefløj, som søger opgør med kapitalismen, men som stadig ikke har fundet en international organisering, der kan aktivere og inspirere sine medlemmer i kampen for en anden verden. Derfor betragter vi det også som Fjerde Internationales opgave løbende at undersøge mulighederne for endnu bredere og mere handlekraftige internationale organiseringer, der kan rumme fremtidens sociale kampe og sejre.

Vi hilser verdenskongressen og dens delegerede med ønsket om international solidaritet og øget intensitet i vores fælles indsats for fred, menneskelighed og socialisme!

SAP’s forretningsudvalg, den 11. februar 2018